Spring til indhold

84. Høringssvar fra Yngre Pensionister

Udvalget for Ældre og Sundhed

Af

Karen Andersen,

Yngre Pensionister Aktivitetshuset Tølløse

 

Høringssvar til Ældre og Sundhed.
Lukning af Cafeer og Aktive Centre.
Fra Yngre Pensionister, med tilhørsforhold i Aktivitetshuset i Tølløse.
Vi er en gruppe af Førtidspensionister, der blev oprettet i år 2000, som det første sted i Danmark, og med støtte fra daværende Tølløse Kommune. Vi har siden Aktivitetshuset blev åbnet haft tilhørsforhold der. Vi har ikke fået økonomiske midler fra Holbæk Kommune til at opretholde gruppen, så alt vi foretager os er for egen regning.
Vi har som skrevet, haft lokaler stillet til rådighed i Aktivitetshuset, hvor vi har indordnet os under Brugerrådets regler og rammer. Og har haft glæde af Aktivitetsvejlederens supervision.
Vi mødes fredage i ulige uger, og har i 2021 været fremmødt trods Corona, og kun fra maj til december 152 personer fordelt på 14 gange. I 2022 har fremmødet været 201 personer fordelt på 21 gange.
Det var et stort afsavn for deltagerne, at vi ikke kunne mødes under Coronaen, det sociale samvær er meget vigtigt for os.
Med det nye sparreforslag, ser vi ikke muligheder for at opretholde gruppen, da vi ikke har økonomisk mulighed for at betale husleje. Og det vil medføre ensomhed og manglende sociale relationer med ligesindede.
Vores forundring og harme går også på lokalerne. Hvad skal de så bruges til, det gælder i hele Holbæk Kommune? Brugerrådene og mange frivillige har lagt og lægger et stort arbejde i at gøre det attraktivt at deltage i de forskellige tilbud, der findes på alle centrene. Vil man "slå en streg over det" for at sparre 2,7 mill pr. år de næste år ?
Vores bekymring går også på de borgere der ikke har overskud eller kræfter til at opsøge nye sociale relationer. Det vil om et år til halvanden, give udslag i mere pres på hjemmeplejen, som er presset nok i forvejen.
Gruppen af Yngre Pensionister fraråder på det kraftigste lukning af de Aktive Centre.

På Yngre Pensionisters vegne
Tovholder
Karen Andersen.

 



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund