Spring til indhold

88. Nedlæggelse af Aktiv Centre - Nej tak!

Udvalget for Ældre og Sundhed

Af 

Inger Hallasmøller

Stenhusbakken

 

Ved nedlæggelse af Aktiv Centre, hvor mange, bl.a. frivillige, aktiverer de sårbare
ældre, vil unødvendige indlæggelser stige og på sigt vil der blive behov for flere
plejehjemspladser ligesom hjemmeplejen vil blive yderligere presset
Ved at tage aktiviteterne fra de ældre, ”falder de sammen” og deres livskvalitet forringes.

Trivselsvejledere og de frivillige, der i det daglige aktiverer de ældre, er med til at holde
dem i form med motion og forebygge ensomhed, sygdom, både fysisk
og psykisk, og dette er med til at give dem en bedre livskvalitet, og er igen med til at
udsætter unødvendige indlæggelser og på sigt plejehjemspladser.

I processen kan vi observere de ældre i vores daglige arbejde og dermed se om der er
behov for at videreformidle sygdomstegn og særlige behov, til det øvrige
sundhedspersonale.

Vi har gennem lang tid hørt, at vi skal gøre mere for de ældre sårbare borgere ved bl.a. at
give dem en bedre livskvalitet og bekæmpe ensomheden og man kan ikke just påstå, at
nedskæringen på ældreområdet er at gøre mere for dem, for med de foreslåede
nedskæringer gør Kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune lige nøjagtig det modsatte.

Med venlig hilsen
Inger Hallasmøller
Frivillig på Stenhusbakken

 



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund