112. Nedlæggelse af elevtjenesten

Af

Jørgen Ravnsbæk Andersen,

FGU Nordvestsjælland

Høringssvar i forbindelse med nedlæggelse af elevtjenesten Holbæk Kommune fra FGU Nordvestsjælland

Nedlæggelse af elevtjenesten er set fra FGU’s synspunkt som nedenfor beskrevet dybt bekymrende.
Ikke alene i fastholdelsesøjemed, men i den grad også set fra de unges synspunkt. (hvilket er dokumenteret senere i dette dokument)

FGU’s målgruppe er en sårbar gruppe med stor risiko for højt fravær eller frafald fra uddannelsen, og når vi taler om ekstra sårbare unge leder det os hen til at de i højere grad end andre har brug for stabile voksne der er nemt tilgængelige for at lykkes – ikke bare i skolegangen, men også i andre af livets udfordringer såsom bolig, økonomi mm.
Stabile tilgængelige voksne er netop en af de mange ting elevtjenesten bidrager med på FGU NVS – de er med til at skabe stabilitet og sammenhæng for den enkelte unge i tæt samarbejde og dialog med vores vejledere og skoleleder.

En af vores bekymringer er øget frafald og øget mistrivsel hos de unge, og det vil kunne medføre at de unge påføres ekstra unødige udfordringer - og det vil set med politiske briller kunne medføre at vi ”udsætter” udgiften til et senere tidspunkt, hvor den unge hverken er i uddannelse eller job, og skal have økonomisk og anden hjælp for at klare sig.

FGU-elevers oplevelser med elevtjenesten taler også imod en nedlægning:
Nedenstående er udsagn fra elever på FGU.

Amalie:
Unge-guiden:
Jeg skulle vide noget om ungdomsbolig – planer om at flytte sammen med min kæreste. Jeg synes, ikke det var nemt, da læreren talte om at gå på en hjemmeside, så jeg blev af vejlederen opfordret til at gå til skolens unge-guide.
Vi fik en snak om ungdomsboliger, altså hvad de koster, hvor store de er og hvor de ligger og sådan …. hvordan de er placeret i forhold til, hvor jeg bor nu. Hun viste mig nogle steder, hvor jeg kunne blive skrevet op, og viste mig også nogle tegninger på, hvordan de så ud. Det var rigtig godt, det havde jeg sgu aldrig fundet selv. Hun viste mig, at det koster penge at blive skrevet – dem havde jeg ikke lige. Så jeg ville gøre det senere.
Det blev aldrig gjort. Jeg tror faktisk, at hvis hun eller læreren eller vejlederen havde mindet mig om det – fx da vi fik løn, så var det nok sket. Det er noget med pengene. Jeg synes måske også, det er mange at lægge bare lige uden at få noget for dem…. Hhhmm, men nu vi taler om det, så synes jeg sgu da, der var noget af det, der var gratis... altså gratis at blive skrevet op til… for resten er det med kæresten slut, så vi skal kikke på noget mindre..

Caroline:
Sundhedsplejersken:
Jeg talte med en vejleder om det med at være allergisk for laktose. Vivi havde også om sundhed i klassen, tror det var der det startede, og vejlederen og jeg snakkede om det med at være sund. Min far også synes, jeg er for tyk især på røven – og så grinede vi. Vejlederen spurgte, om jeg havde lyst til at få hjælp til at tabe mig lidt – og vi gik sammen til sundhedsplejersken for at lave en aftale. Sundhedsplejersken var smaddersød – hun smilede, og vi griner meget sammen, hun er bare anderledes end de andre, jeg har talt med. Når vi snakkede, snakkede vi også om mit liv, og hun fik mig til at forstå, hvordan min fortid måske påvirker min vægt og mit liv som, det er nu. Hun har hjulpet mig i kontakt med en sorggruppe, som jeg møder en gang om ugen.

Det er rigtig dejligt at have nogle at tale med, at føle er er nogen, som forstår mig, lytter til mig og på en eller anden måde kan se, hvem er jeg er…. Altså som i inden i ... jeg har fået det bedre, slapper meget mere af… og nu kan jeg godt selv forstå, hvornår...eller måske hvorfor det er, at jeg ligesom trækker mig væk fra virkeligheden. . De snakke, vi har, giver mig tryghed og noget som, jeg ikke kan undvære lige nu. Hun er blevet supervigtig i mit liv – og jeg kan mærke, hun gør noget godt for mig. Måske er det også derfor, at de andre i klassen og læreren siger, de kan mærke, jeg har forandret mig. Jeg har spurgt, om hun stadig vil være der for mig, om vi kan tale sammen – og jeg håber så meget, hun vil hjælpe mig med at tabe i vægt, når jeg føler, jeg er klar… der vil være så fedt at kunne passe samme tøj som min veninde…

Natalie:
Misbrugskonsulenten:
Da jeg startede på skolen, lurede vejlederen af, at jeg havde et misbrug. Vi var et par veninder, der startede sammen og vi var vant til at snyde sådan nogle sammen – bare ikke denne gang… vi fik hver en aftale med misbrugsbehandleren, og kom vi ikke, fik vi at vide af vejlederen, skulle vi finde et andet sted at være – og ikke på FGU. Jeg var sikker på, at misbrugsbehandleren var som alle andre, men hun var bare så meget anderledes. Hendes måde at tale til mig på, at komme mig i møde. I stedet for ligesom at skælde mig ud – så lyttede hun, spurgte ind til hvorfor jeg tog stofferne, så mig som et helt menneske. Vi har mødtes en del gange, og hun har betyder alt for mig i mit stop med stofferne…

Hun har hjulpet mig og givet mig et liv. En kæmpe forskel, når man kikker på andre, der har villet gøre noget for mig. Jeg har altid følt, de har blandet sig i mit liv, men hun har hjulpet mig med mit liv. Det at hun har været på skolen, at hun er lige der – har betydet alt for mig. Jeg har fået et mega fedt liv både med familien, men vennerne og med mig selv. Men jeg ved også, at jeg stadig har brug for hende. Forsvandt hun af mit liv nu – og væk fra min daglige kontakter, så vil jeg ikke være så stærk som jeg føler mig. Hun er den, hvor jeg henter min styrke – hun hjælper mig med at blive stærkere… ååhhe, jeg får sgu helt tårer i øjnene hahaha ….

Line:
Misbrugskonsulenten:
Jeg have en kæreste, som misbrugte mig og for at drukne det hele blev jeg misbruger. Ikke så meget i starten, men det voksende. Med hjælp fra vejlederen og misbrugskonsulenten gik det op for mig, hvad det betød for mig, og hvordan jeg fuckede op med min fremtid. Jeg kunne ikke eller måske ville jeg ikke forstå det sådan rigtigt. Så det endte med, at jeg blev smidt ud fra FGU … Nu er jeg tilbage, og jeg har ikke mere et misbrug. Jeg fik hjælp et andet sted, men de kender mig på FGU – fedt at komme tilbage og ingen er sure.

Den gang eller måske mere bagefter blev jeg sgu lidt sur på mig selv over, at jeg bare kaldte de to alt muligt fucking ting i stedet for at lytte til deres råd. Jeg er sikker på, at hvis jeg var blevet på FGU, så ville jeg til sidst være lidt mere åben i forhold til det, de sagde. De ville helt sikkert ikke bare lade mig være, det er ligesom sådan de bare er – hahaha… Man er bare ikke der, når man er misbruger – man har styr på det … jeg havde ikke – og det har ingen der er i misbrug… I dag kunne det være fedt, hvis jeg kommet i samtaler, jeg ville være helt vildt anderledes med mit liv.. Men nu ved jeg, hvor hun sidder – og det er inde i det lokale der. Jeg har faktisk talt med min lærer om, jeg eventuelt vil banke på hendes dør, hvis jeg fik trangen igen – det tror jeg faktisk, jeg ville. Det er en eller anden måde trygt og godt at vide, hjælpen er lige her.. Livet er sgu både op og ned – sådan er det bare..



Nikolaj:
Sundhedsplejersken:
Jeg talte med min vejleder om fravær. Hun fik mig også til at tale om, hvordan maden påvirker ens energi også i fritiden og om aftenen. Jeg vil gerne tabe mig, men jeg synes, det er svært. Det er også svært hjemme, hvor min familie også er tykke som mig, de synes, heller ikke jeg er for tyk. Først blev jeg lidt såret, men så talte vi om det med at få et job og altid være syg – det kunne jeg godt se ikke var så smart, jeg vil jo gerne tjene mine egne penge, noget med at blive fyret og sådan. Og så talte vi om at jeg måske også ville kunne føler mig mere glad, når jeg var sammen med andre. Måske ville de andre også ligesom tage mig med til deres ting, hvis jeg var lidt tyndere. Vejlederen tog mig med til vores kostvejleder.. Jeg kom derop næste uge, og vi aftalte, at jeg skulle forsøge at spise en skive rugbrød hver morgen i stedet for guldkorn.. det var svært, men jeg gjorde det et par gange. Min familie synes, det var mærkeligt – jeg prøvede at lade som ingenting.

Kostvejlederen og jeg er mødtes nogen gang… jeg er rigtig dårlig til at huske det… nok er det mest, når min lærer eller vejleder husker mig på det. Jeg tror ikke, jeg har tabt med, men det er lidt hyggeligt at mødes med hende og snakke om alt muligt. Vi snakker næsten altid om kost og krop, men jeg synes, hun er rigtig sød. Hun er rar ikke som alle de andre jeg har mødt.. og jeg synes ikke, hun fortæller mig, jeg spiser forkert eller noget…. Vi snakker bare om livet – det er som om jeg bliver gladere, når jeg går derfra og tilbage i klassen.. Det siger min lærer også til mig.. Hhhmm måske jeg skal huske at gøre det mere, hvis det gør mig glad, får jeg det jo også selv bedre… hahaha -……………….. men jeg bliver aldrig tynd, det er også okay, bare jeg bliver glad.

Ayse:
Ungeguide:
Jeg var placeret i FGU Holbæk af en anden kommune, fordi jeg og mine søskende var tvangsfjernet hjemme fra pga. af vold. Jeg var placeret her i Holbæk på et opholdssted, og når man runder en bestemt alder, bliver man smidt ud uden nogen hjælp. Det er en ren pengemaskine uden kropsvarme. Nå, men vejlederen på FGU tog kontakt til hende damen på skolen, så hun kunne hjælpe mig med at få et sted at bo. Både den anden kommune og opholdsstedet ville lade mig flytte tilbage, hvor jeg kom fra, men jeg ville ikke tilbage – jeg kunne jo risikere at møde min familie eller noget … gjorde mig mega bange.. Nå, men jeg ved ikke, hvad de gjorde, men når jeg rykkede – jeg var fucking stresset og kunne ikke passe mit job eller skole, var skide nervøs for, hvor jeg skulle bo, når opholdsstedet smed mig ud. Jeg fik tit et kram eller en lille snak med vejlederen, og jeg fornemmede, der foregik noget. Jeg viste ikke hvad, og det var bare helt vidt mere stressende.. Det der med, at man ikke aner, hvad andre gør for én.. Med den fortid, jeg har, er det vigtigt for mig at være i kontrol, at vide hvad der sker, jeg er vant til at kikke mig over skulderen..
Pludselig havde de skaffet en lejlighed til mig – og hende fra kommunen på skolen havde sørget for, at jeg kunne få lov til at låne indskud til lejligheden. Jeg har sgu ikke råd til at spare op, hvad tænker de på hahaha… jeg er ung for fanden… nå, men jeg flyttede, inden jeg blev smidt ud – og jeg er så lykkelig, synes jeg har et fedt liv.
Jeg fungerer fint, jeg har et fedt fritidsjob og lige om lidt skal jeg afslutte og videre på ny uddannelse… alt det bare fordi… var der ikke sket alt det her på skolen, så havde jeg boet på en sofa et eller andet sted – eller jeg var blevet hevet tilbage til min gamle kommune. Så tror jeg sgu, jeg havde siddet bag gardinerne og ikke turde gå ud… nu er jeg fri…

Bekymringerne er mange – især set fra de unges synspunkt, men set med FGU’s øjne er det det forkerte sted at spare, da dette er en målgruppe der må og skal være fokus på at støtte – både personligt, socialt og fagligt – og det bidrager elevtjenesten i den grad til ved at være tilgængelige på skolen.
Elevtjenesten gør en forskel.

DBH Jørgen Ravnsbæk, Direktør FGU Nordvestsjælland