Spring til indhold

187. Elevrådet på Kildebjergskolens høringssvar

Udvalget for Børn og Skole

Af Mette Vadsager

Mørkøv d. 21.02.2023

Fra Elevrådet på Kildebjergskolen til Holbæk Kommunalbestyrelse:

Vi unge i Kildebjergklubben i Mørkøv undrer os over, hvorfor vores klub måske skal lukkes, når vi i december fik af vide, at den er permanent og nu to måneder efter får af vide, at den måske skal lukkes?

Hvordan kan det være at vi unge i Mørkøv ikke er lige så meget værd, som unge i andre byer i Holbæk Kommune? Deres ungdomsklubber er ikke i fare for at lukke, ligesom vores er.

Vores klub bliver brugt af næsten alle teenagere i Mørkøv og omegn. I vores klub er der plads til alle - uanset om du går i F, G eller X-klassen på skolen, men der er også plads til teenagere udefra eller tidligere elever.

I vores klub er det rart at vi kender de voksne fra skolen, dem har vi allerede opbygget tillid til, fordi Metin og Isse både arbejder i klubben og på skolen. Dem kender vi allerede fra vores trivselstimer i klasserne.

Det er rart og trygt at have et sted at mødes med sine venner. Tidligere kunne det være lidt utrygt fx at komme i Netto eller gå en tur i byen om aftenen, da nogen unge var voldsomme og der ikke var en ansvarlig voksen og gå til. På skolen kan vi også se at der er blevet mindre hærværk efter at klubben er startet.

Her på skolen har vi fået endnu flere venskaber på tværs af årgangene, da vi også blander os med hinanden i klubben. Før kunne man komme ud for at nogen ikke passede på hinanden og tog hinandens ting, det oplever vi ikke så meget mere.

Rigtig mange af vores forældre bakker os op på fx Facebook med at vores klub er vigtig for vores fællesskab i byen.

Venlig hilsen Kildebjergskolens elevråd:
Anna Marie Westphalen Marcher
Lukas Handrup Jensen
Robin Elisabeth May Madsen
Tore Jørgensen Riis
Tino Bloch Lindgren Larsen
Gustav Emil Hansen
Mille Slessing Carlsen
Flicka Henny Grum
Karen Just Struckmann Bertelsen
Emilie Edith Quistgaard Bjørnsholm
Mikkel Larsen
Yelyzaveta Lebedieva
Emil August Runge Ander-sen
Bertil Hænsch Grube
Mejse Broskov Reimer Lar-sen
Clara Jørgensen Riis



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund