Spring til indhold

155. Kulturformidler

Udvalget for Børn og Skole

Af Børn, Unge og Familier

SIOU40-01 Nedlæggelse af Kulturformidler

At nedlægge denne funktion vil betyde en betydelig tilgang af opgaver i BUOF Myndighed, da kulturformidleren afværger adskillige opgaver og situationer, der ellers ville ’lande’ på myndigheds ’bord’. Kulturformidler dækker borgere i alle aldre og funktionen vil dermed ikke kunne erstattes med en indsats fra SSP.

Kulturformidleren har derudover meget specialiseret viden og er en uvurderlig brobygger, tovholder og samarbejdspartner både på tværs af og ud af kommunen. Dette går tabt hvis denne funktion nedlægges.

Kulturformidleren har i flere sager kunnet finde en ’indgang’ til familier, ingen andre har kunnet ’komme ind’ i og er med til at forebygge udsættelser, marginalisering og radikalisering samt dyre foranstaltninger.

Kulturformidleren er det bedste eksempel på Holbæk i Fællesskab og begrebet ”for og med borgerne” fordi han netop hjælper de borgere som ikke har tillid til eller kan finde ud af samarbejdet med kommunen, således at det bliver muligt at tilbyde den rette støtte til, at de kan og tør samarbejde med os om at få det bedre.



Feedback

Sidst opdateret

30.08.2023

Ansvarlig redaktør

Jonas Hosbjerg Nordlund