303. Lad være med at spare helt ind til benet på vores børns hverdag.

Af Gry Bejstrup

LAER 1
Jeg undrer mig over at man i en allerede presset situation i dagtilbuddene vil spare i vikarbudgettet.
Måske skulle man nærmere kigge på årsagen til medarbejdernes fravær?
De er hver eneste dag omgivet af og i tæt kontakt med små børn. Og jeg kan for vores eget vedkommende sige at mængden af sygefravær er ufravigeligt når der er tale om små børn.
Men her er altså ikke bare tale om papkasser eller bunker man kan vente med at flytte rundt på eller bladre igennem. Det er små børn der skal tale tørres, hjælpes, trøstes og samtidig udvikles til at blive gode samfundsborgere. Også når der er kollegaer der er syge.


Tølløse Skole
I forbindelse med den tidligere opdeling af skoledistriktet Kildedam har Tølløse skole netop skulle/skal eksekvere besparelser for 4,3 mio.

Hvordan anser kommunalbestyrelsen at besparelserne i udvalget for børn- og unges budgetforslag hænger sammen med at drive en folkeskole der ikke bare skal rumme flere elever, tilpasse sig men også samtidig være en del af frihedsforsøget? Hvor skal de kræfter (eller skal vi sige hænder) komme fra når der i udvalgets budgetforslag skæres så langt ind til benet?

Budgetbesparelser generelt
Jeg har stor forståelse for at Holbæk kommune skal spare penge. Det skal vi ligesom alle andre i denne tid, men jeg undrer mig over at man har valgt specifikt at spare på ældre, handicappede, syge (specialområdet) og vores børn. I en kommune med kraftigt rødt flertal er det iøjnefaldende at alle kommunalbestyrelsens ”spareforslag” påvirker de svage der ikke selv kan sige fra, ja nogle kan måske ikke engang tænde en computer for at skrive et høringssvar.
Besparelser der varsles 10 dages høringsfrist henover en kommunalt bestemt ferie fordrer ikke just til en god og konstruktiv dialog (hvis nogen dialog overhovedet).
Har det været udvalgene eller kommunalbestyrelsens hensigt at snige sig udenom at få høringssvar eller er der en reel årsag til at besparelser der rammer så hårdt skal ”hastevedtages” henover hovedet på alle dem der er på ferie?

I LAER 7 forslås det at pædagogernes timer i klasserne skal reduceres med hhv. 1 og 2 timer. Altså en besparelse på 16,66 % af pædagogernes tid i de mindre klasser.
Her lægges et kæmpe forbygningsarbejde mod mistrivsel, skolevægring, inklusion og ikke mindst det pædagogiske arbejde med små børn der skal starte i skole i voksende klasser med flere krav, tests, pædagogiske observationer og tidlig indsats.
Det forslås endvidere at løsningen på rekrutteringsproblemerne skal være at ansætte personale der veksler mellem dagtilbud og SFO. Derudover er det ofte pædagogerne i skolen der træder i læreuniformen og træder til som lærevikar ved sygdom.

Hvordan forstiller kommunalbestyrelsen sig at vikardækningen i skolen fremover skal foregå når vi sender pædagogerne i børnehave? Og hvordan forstiller kommunalbestyrelsen at opdelingen mellem 2 arbejdspladser skal medvirke til at nedbringe (eller fjerne) vikardækningen i børnehaven når i sender pædagogerne i skole? Man fristes endog til at spørge kommunalbestyrelsen om hvorvidt en opdeling af pædagogens arbejdsplads er fremmende for et lavere sygefravær og en bedre trivsel i forsøget på at løse pædagogiske opgaver for dobbelt så mange børn (eller bare huske deres navne).

I LAER 12 skal der skæres helt og aldeles ind til benet.
I en folkeskole der skal følge med tiden og samtidig gribe så mange bolde vil resultatet sandsynligvis være at de gode og dygtige medarbejdere søger andre græsgange hvor de kan udvikle sig og der støttes op om deres udvikling af kompetencer.
Kompetence og efteruddannelse vil være noget der på længere sigt bliver absolut omkostningsfyldt.for Holbæk kommune, der allerede har mange privatskoler og mange muligheder hvor de ansatte kan søge hen.
I sidste ende er det igen vores børn der lider under mangel på dygtige lærer og udvikling for de lærer der mangler kompetencer.

Jeg er yderst bekymret over mange af spareforslagene men LAER 7 er absolut det mest hovedrystende forslag af dem alle. Vil man spare penge så spar dem et andet sted. Lad vores børn få en opvækst der reflekterer værdien af vores velfærdssamfund og ikke et samfund hvor vi skal vælge kvantiteten og besparelserne frem for kvaliteten af det pædagogiske arbejde.