Spring til indhold

Budget 2021 med fokus på folkeskolen

Dato: 18.09.2020
Navn: Anne Marie Antonsen
Institution/forening:

Udvalget for Børn og Skole

Høringssvar Budget 2021-2024 Vipperød den 12. september 2020

Indledningsvist vil vi som skolebestyrelse anerkende, at der i det kommende budget ses folkeskolens vej. Vi mener, det er på høje tid. Holbæk Kommune har en af de største tilgange til de private skoler – det synes vi naturligvis er ærgerligt, da vi som bestyrelse ønsker en folkeskole, der rummer alle…. Vi har fagligt konkurrencedygtige resultater, men økonomien har gjort, at folkeskolen er ”blevet mere fattig” over tid: Materiel er slidt, lærerne er prøvet helt til grænsen i perioder, og der er ikke altid ressourcer nok til at understøtte, hvor det er nødvendigt. Derfor ser vi frem til en dialog om den kommende nye skolestruktur med det blik for øje, at en strukturændring ikke er en løsning i sig selv – der skal være økonomisk bæredygtighed, så de generelle undervisningsmiljøer bliver bedre.

Det er derfor nu, kære politikere, at I skal gå hele vejen fra tanke til handling, og at I tænker langsigtet omkring folkeskolen, så vi sammen kan skabe en folkeskole, hvor alle har lyst til at være.

I budgetforslaget er fremstillet en række effektiviseringsforlag for Læring og Trivsel, og I får her vores input til de givne forslag:
LAER3A-E – og LAER3AB-E – Øget compliance ift. indkøbspolitik og udbud af nuværende indkøbsaftaler: På Kildedamsskolen har vi en høj compliance hvad angår brugen af indkøbsaftalen, og vi hilser velkomment, at der ønskes effektiviseret på de indgåede aftaler, således vi som kommune kan få mere for de samme penge. Det finder vi helt naturligt, og vi tænker, at der bør være yderligere muligheder på dette område, måske ikke for en effektivisering på den samlede økonomiske ramme, men for at vi som skoler kan indkøbe yderligere materialer ”for de samme penge”. I praksis oplever vi, at nogle af de indkøb vi gør mest af (toiletpapir og håndklædepapir) omvendt i perioder er steget markant, op til 5 gange den pris, vi tidligere har betalt, og det presser økonomien yderligere på skolens budget, da det er indkøb, vi i praksis ikke kan fravælge. Det betyder besparelser på skolematerialer i sådanne tider. Vi ser gerne, at der generelt ses ind i, at de indkøbsaftaler, der ligger i aftalen er markedskonforme, eller endda prisbillige, hvilket jo er meningen, når der laves større aftaler om indkøb. Når vi en sjælden gang er trådt udenfor indkøbsaftalen, har det været fordi, vi ikke har haft mulighed for at finde det aktuelle materiale i aftalen og derfor har måtte gøre indkøb andre steder, eller at aftalen har været alt for dyr til, hvad der har kunnet handles til udenfor aftalen. Vi oplever særligt, at materialer til faget håndværk og design ikke matcher det, der kan indkøbes i markedet og vil opfordre til, at disse understøttes bedre fremadrettet. Kan man i indkøbsaftalen fremadrettet understøtte lokal handel mere?  

LAER4-E – Befordringsoptimering ved lukning af Kikhøj – Vi har ingen kommentarer til dette.

LAER5-E – Øgning af antallet af pladser i takstberegning, svarende til nuværende belægning på Hjortholmskolen – Vi har ingen kommentarer til dette, men vil bede jer være opmærksomme på, hvad konsekvensen er for Hjortholmskolen i den forbindelse.

LAER6-E Optimering af klassekvotienter Vi har noteret os, at der ikke er politisk opbakning til dette punkt, hvilket vi som skole er glade for. Når forslag som dette (igen) ser dagens lys, skabes der på kort tid usikkerhed i de små skoler. Vi anerkender, at der har været klassetrin, der har været (og er) meget små – men når der lægges op til politisk, at der skal være huller i klasserækker, øger det igen unødigt fokus på alternativerne, og de er som oftest rettet mod de private skoler, hvor ”man ved, hvad man har”. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der i praksis allerede i dag er huller i klasserækkerne – det gælder en aktuel 3. klasse fra Stestrup og en 6. klasse fra Ugerløse, der begge er rykket til Tølløse – ikke fordi de er bedt om det, men fordi forældrene har indgået en konstruktiv dialog med skolen, da klassestørrelsen er blevet af en størrelse, hvor det faglige miljø har været udfordret. Pointen er, at når det giver mening for alle parter, så er forældre i dag proaktive – ikke for økonomiens skyld, men for børnenes. Når det sker politisk ud fra et økonomisk perspektiv, skaber det den føromtalte usikkerhed, og det kan være starten på at få lukket en lille skole, da det modarbejder de interesser, der er i lokalsamfundet. Måske har nogle familier ved et ”tvunget” klasseskifte børn på flere skoler i flere byer, og det giver en naturlig anledning til at revurdere de samlede forhold for familien.
For de mindre bysamfund vil udsigten til måske ikke at have en lokal skole være katastrofal, og geografisk for vores kommune er der ofte langt imellem skoletilbuddene i forvejen, hvilket vi bør anerkende og sikre gode løsninger for. Vi kan kun opfordre til, at der i den nye struktur overvejes, hvilket skoletilbud Holbæk Kommune ønsker at levere i form af vores fælles folkeskole. Regn på hvad det koster – lad os tage de bevidste fravalg, der ikke er råd til i første omgang, men vær transparent og tydelig i kommunikationen, og lad os så lægge en plan for, hvordan vi når i mål, og hvad der skal til – fagligt såvel som økonomisk understøttende.
Vi vil i forbindelse med dette endeligt gerne opfordre politikerne til at fravælge de ting, som administrationen ikke skal arbejde med på dette område, forinden der igangsættes beregning på mulige effektiviseringsforslag på området. Igen handler det om, at I som politikere er tydelige omkring hvad det er, I vil levere til Holbæk Kommunes borgere på folkeskoleområdet. Dette havde haft den positive effekt, ud over det allerede nævnte, at vi ikke bruger tiden på at fortælle jer, hvad vi mener om noget, som I politisk melder ud aldrig får ”sin gang på jord” – i Jylland ville man nok have kaldt det spild af tid.  

LAER7B-E – Reduceret pris- og lønfremskrivning af takster – Vi har ingen kommentarer til dette

LAER9-E – Optimering af støtte til børn i udsat position i dagtilbud Skole og dagtilbud har en tæt sammenhæng, og vi er som skole afhængige af, at dagtilbuddene kan overlevere så ”godt et materiale” at arbejde med som muligt. Vi ser, at dette løsningsforslag er utrolig kortsigtet, og vi er ikke enige i, at det er et godt sted at prioritere, hverken menneskeligt eller økonomisk. Vi vil med dette forslag om få år se de afledte effekter i skolen, og det er værd at huske på, at da dagtilbuddene overtog opgaven omkring netop dette, var det just med henblik på at ”komme tættere på barnet” med det resultat, at i hvert fald

Område Kildedams bestyrelse (dagtilbud) prioriterede at opnormere området indenfor deres bestående budget – grundet faldende børnetal og derfor smallere økonomisk ramme har de dog allerede været nødsaget til igen at tilpasse normeringen – det er derfor ikke acceptabelt, at der reduceres yderligere. Vi skal investere tidligt i børnene, både ud fra et menneskeligt, læringsmæssigt og økonomisk perspektiv. James Heckman har bevist dette og visualiseret det ved ”Heckmans kurve”. Kurven viser, at den største udvikling på læringskurven sker i alderen 0-6 år, og er derfor også afgørende for det samlede materiale, der kan leveres til vores folkeskole.

I 2013 lavede Aarhus Universitet ligeledes et forskningsprojekt omkring skoleparathed (”Skoleparathed”, systematisk forskningskortlægning, Dyssegård m.fl.), hvor netop skoleparathed kortlægges og analyseres med baggrund i tidlig indsats i dagtilbud. Det der falder udenfor rammen i kortlægningen, er de inklusionskriterier, vi bruger i de nordiske lande, men nogle af de bemærkelsesværdige konklusioner i denne sammenhæng er:
- At dagtilbud, der karakteriseres som havende en høj kvalitet i læringsmiljøet (gode lærer-barn-interaktioner og høj instruktionskvalitet), har en positiv effekt på børns sproglige udvikling og sociale kompetencer
- At høj kvalitet af dagtilbud er positivt relateret til børns udvikling af kognitive kompetencer.
- At flere studier peger på, at tidlig start i dagtilbud af medium eller lav kvalitet har en negativ effekt på børns sociale udvikling.

I Danmark har vi de sidste mange år været udfordret af urolige børn i indskolingen…. Vi vil derfor gerne bede jer i netop dette punkt om at tænke langsigtet, menneskeligt, læringsmæssigt og økonomisk. Hvis børn i udsatte positioner ikke får den tilstrækkelige støtte, oplever vi i folkeskolen et øget behov for støtte, for at barnet bliver inkluderet i klassen. Inklusion er noget, vi gør for barnets skyld og ikke med et økonomisk perspektiv, men set i den større sammenhæng øger vi den samlede udgift til det enkelte barn.

Afslutningsvis vil vi som bestyrelse sige, at vi håber, vi sammen når i mål med det ønske, der er politisk vedrørende styrkelse af folkeskolen – læringsmæssigt og økonomisk, og vi ser frem til, at de endelige forhandlinger i KL er afsluttet, så vi kan sikre den fremadrettede ramme i første skridt mod en bedre folkeskole i Holbæk Kommune.

Skolebestyrelsen, Kildedamsskolen



Feedback

Sidst opdateret

18.09.2020

Ansvarlig redaktør

Anja Skov Jørgensen