Spring til indhold

Høringssvar fra Holbæk Lærerkreds

Holbæk Lærerkreds har følgende bemærkninger i forhold til det fremlagte forslag til budget 2022.

Positivt:

• Genopretningen af økonomien i Folkeskolen i Holbæk Kommune er en flerårig proces – som nu kører på fjerde år – og selv om Holbæk Kommune jf ”Nøgletal – Totalrapport – K4 kommunerne, 9. juli 2021” tabel 5.3 stadig er den kommune, som bruger færrest penge på folkeskoleområdet, er gabet mellem udgiftsbehov og udgiftsniveau det seneste år faldet fra 11,9 til 7,8 procentpoint (indekstal). Et fortsat økonomisk fokus på økonomisk genopretning af folkeskolen i overslagsårene vil forventeligt medføre yderligere balance mellem udgiftsniveau og udgiftsbehov.

• Den nye tildelingsmodel (marts 2021) med primært klassebaseret- fremfor elevbaseret tildeling mindsker betydningen af et samlet set faldende elevtal.

• Der er afsat penge i investeringsoversigten til en behovsanalyse i forhold til opførelse af en ny folkeskole i Holbæk by.

Opmærksomhedspunkter:

• Et stigende antal elever har behov for særlig tilrettelagt undervisning såvel under som over 9 klokketimer om ugen. Med ”Fremtidens specialundervisning” i støbeskeen med fuldt økonomisk gennemslag i budget 2023 og en politisk målsætning om at bl.a.
- ”Færre børn skal modtage specialundervisning”
- ”Færre børn skal stå uden for fællesskabet i den almene folkeskole”
- ”Når vi visiterer et barn eller en ung til specialundervisning, skal vi sigte efter at vælge det mindst indgribende tilbud for barnet” kalder det i fremtidige budgetter på investeringer i den almene folkeskole – primært i form af to-lærer-ordninger -, så lærerne her har bedre muligheder for at kunne lykkes med at give alle elever et skoletilbud, som reelt imødekommer såvel deres lærings- som trivselsmæssige behov. Hvis intentionerne med ”Fremtidens specialundervisning” skal lykkes, kalder det i de fremtidige budgetter også på øget kompetenceudvikling af lærerne i den almene folkeskole, så de bliver i stand til kvalitativt at løfte opgaven.

• I vores høringssvar i forbindelse med den nye tildelingsmodel (marts 2021) understregede vi det problematiske i den foreslåede beløbsstørrelse på 3.000,- kroner pr. elev til ”øvrig drift”. Det vil sige fx indkøb af materialer og IT. Det foreslåede beløbs størrelse var beregnet ud fra de seneste 3 års forbrug. Som vi fremhævede i vores høringssvar skal beløbets størrelse ses i den sammenhæng, at der var indført besparelser op til beregningsperioden, ligesom der har været indkøbsstop ad flere omgange i perioden. Det betyder, at beløbet er ”kunstigt lavt” pga. de nævnte forudsætninger. Det har den meget tydelige konsekvens, at skolernes mulighed for at kunne købe materialer til undervisningen – bl.a. i de praktisk-musiske fag – er meget begrænsede, og det medfører, at det er en udfordring at give eleverne en undervisning, som lever op til intentionerne for fagene.
Vores høringssvar førte ikke til en ændring af det foreslåede beløb på 3.000,- kroner pr elev, men vi vil atter understrege, at det lave beløb fortsat er en stor udfordring på skolerne.

Negativt:

• I budgetaftalen omhandlende budget 2021 (20. september 2020) fremgår det under afsnittet om ”Kvalitetsløft af folkeskolen”, at ” Parterne vil derfor styrke undervisningen og sætte penge af til fx …. mere tid og mulighed for kompetenceudvikling”. Som vi også påpegede i vores høringssvar til budget 2021 er det: ”Et vigtigt element til styrkelse af kvaliteten at skabe reelle muligheder for, at lærerne kan blive kompetenceudviklet. Her er der et stort efterslæb både generelt og i forhold til linjefagskompetence”. Det er glædeligt, at der er påbegyndt uddannelse af faglige vejledere, men for det helt store flertal af lærerne er det meget længe siden, de har haft mulighed for at blive fagligt kompetenceudviklet. Pga situationen med COVID19 har det ikke været muligt at kompetenceudvikle lærerne i det forgangne år, men det ses ikke i det foreliggende budgetforslag, at de uforbrugte midler kan anvendes i 2022 ligesom det ikke ses, hvordan kompetenceudvikling er prioriteret i budgetforslaget for 2022.

• I Holbæk Kommune er andelen af elever, der går i en privatskole, blandt de højeste I Danmark, og andelen er stigende. Ifølge ”Nøgletal – Totalrapport – K4 kommunerne, 9. juli 2021” figur 5.7 udgør privatskoleandelen nu 32,2% - en stigning på 1,4% fra forrige år. Så sent som i 2016 var tallet ”kun” 26,5%. Dette på trods af, at der i budgetaftalen i forbindelse med indgåelsen af budget 2021 bl.a. står, at ”Folkeskolen skal være alle forældres naturlige førstevalg, når de vælger skole til deres børn – også i Holbæk Kommune”. Når det i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse fra 12. august 2020 endvidere påvises, at det overvejende er elitens og middelklassens børn, som går i privatskole, efterlader det folkeskolen med en sværere opgave, når det gælder en anden af målsætningerne fra budgetaftalen 2021, nemlig ” Folkeskolen kan bryde negativ social arv og give børn muligheder, som de ellers ikke vil have haft i livet.” Vi ser en kombination af et fortsat kommunalt fokus på at skabe balance mellem folkeskolens udgiftsniveau og udgiftsbehov, vores forslag om øget fokus på styrkelse af den almene folkeskole, fx med to-lærer-ordninger, og frihedsforsøget på folkeskoleområdet de kommende tre år som afgørende elementer i bestræbelserne på, at elevers, forældres og læreres oplevelse kvalitet i folkeskolen i Holbæk Kommune vil føre til, at flere vælger folkeskolen til. Vi håber fortsat at blive inddraget i beslutninger på folkeskoleområdet og glæder os til at bidrage med viden og løsningsforslag i den videre udvikling af folkeskolen i Holbæk Kommune.

Mange hilsner fra Holbæk Lærerkreds v/Hans Junker, formand



Feedback

Sidst opdateret

15.09.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers