Spring til indhold

Høringssvar fra FOA Vestsjælland - Område Holbæk

Dato: 01.01.0001
Navn: René Strunch
Telefon:
E-mail:
Institution/forening:
Adresse:

Økonomiudvalget, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Ældre og Sundhed, Socialudvalget

FOA Vestsjælland – Område Holbæks høringssvar til effektiviseringsforslagene

Indledningsvis vil vi tilkendegive, at de fleste af de foreslåede effektiviseringer under hhv. Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Ældre og Sundhed og Socialudvalget bedst kan beskrives som fugle på taget. Dette gør sig i øvrigt i særlig udtalt grad gældende for de to tværgående effektiviseringsforslag omhandlende hhv. sygefravær og omlægning af møder.

Når man læser effektiviseringsforslagene, får man unægtelig det indtryk, at embedsværket er sat på en noget nær umulig opgave i forhold til at byde ind med effektiviseringsforslag, idet man efter vores opfattelse for længst har høstet realistiske effektiviseringsgevinster indenfor de store kerneopgaveområder, og der derfor ikke er meget at komme efter. Vi har fuld forståelse for, at man som politiker gerne vil have mulighed for at kunne prioritere politiske projekter i forbindelse med budgetlægningen, men i forhold til den givne præmis, vil det være både ønskeligt og klædeligt, at såfremt man fra politisk hold fastholder ønsket om at tilvejebringe en pulje til politiske prioriteringer, bør man stå ved, at denne tilvejebringes ved rammebesparelser og deraf afledte serviceforringelser og ikke kalde det effektiviseringer.

Vi vil i det følgende adressere de effektiviseringsforslag, der især fortjener at få et par kvalificerende bemærkninger med på vejen.

Effektiviseringsforslag nr. TVÆR 1-E: Selvom vi anerkender, at der kan være et effektiviseringspotentiale i at omlægge en del af mødeaktiviteterne til virtuelle møder, forholder vi os skeptiske til det beskrevne regnestykke, hvor der påstås at man kan reducere det gennemsnitlige tidsforbrug med 5 minutter pr. mødedeltager pr. møde. Det fungerer ganske givet helt fint i et regneark, men implementeret på en virkelighed, hvor en del af mødedeltagerne vil skulle forlade deres driftsrelaterede opgaver og bevæge sig til et sted, hvor de har mulighed for uforstyrret at kunne deltage i et virtuelt møde, vil regnestykket allerede der smuldre og der vil dermed reelt være tale om en rammebesparelse snarere end en effektivisering. De, der kan huske tilbage til kommunalreformen, vil sikkert kunne erindre, at der i Ny Holbæk Kommunes første budget var lagt op til en besparelse på omkr. 40 mio. kr. på ældreområdet, italesat som en effektivisering realiseret ved indførelse af brugen af håndholdte PDAer i hjemmeplejen. Man vil sikkert også kunne erindre, at det tog rigtig mange år at få ryddet op i det økonomiske morads, som den disposition afstedkom. Effektiviseringsforslag nr.

TVÆR 2-E: En effektiviseringsgevinst indhentet ved et forventet fald i sygefraværet på 0,59 %, som påstås at være den del af sygefraværet i 2020, der relaterede sig til Covid-19 er på samme måde som Effektiviseringsforslag nr. TVÆR 1-E noget, der ganske givet kan give god mening i et regneark frakoblet forbindelsen til den virkelige verden, idet der i forslaget ikke er taget højde for en del – ikke uvæsentlige – faktorer i forhold til sygefraværet i 2020. Rigtig mange steder i kommunen har medarbejdere, hvor det har været muligt – arbejdet hjemmefra. Nogle af disse må formodes at have fravalgt at sygemelde sig grundet forkølelser o.l., da de har kunnet udføre arbejdet hjemmefra, hvilket ikke havde været tilfældet, hvis de havde skullet møde fysisk på på arbejdspladsen. Ligeledes har man i Læring og Trivsel haft opdelt børnene i mindre grupper med fasttilknyttede medarbejdere. Disse bobler har bidraget til at holde det generelle smittetryk - og ikke kun Covid-19 smittetrykket nede. Der er derfor grund til at antage, at når samfundet vender tilbage til fuldt normaliserede tilstande, hvor det igen er muligt at være mange mennesker samlet, vil dette kunne påvirke det generelle sygefravær. Med andre ord er der alt for mange ubekendte i regnestykket til at betegne forslaget som et effektiviseringsforslag og dermed vil der reelt være tale om en rammebesparelse. Vi kan ikke dy os for at nævne, at forslaget giver mindelser om dengang, man ville effektivisere i forhold til sygefraværet i Holbæk Kommune i 2011 - og de fleste vil i dag sikkert være enige i, at der reelt var tale om en rammebesparelse, baseret på antagelser illustreret ved tændstikmænd præsenteret af den daværende kommunaldirektør.

Effektiviseringsforslag nr. LAER 1-E: Dette forslag bærer desværre præg af et manglende praksisnært kendskab til dagtilbudsområdet. Som udgangspunkt opererer man med et grundskema for hver enkelt medarbejder. Afvigelser fra dette grundskema i forbindelse med på forhånd kendt fravær af medarbejdere pga. ferie, uddannelse o.l. vil givetvis kunne omfattes af en effektivisering af den hermed forbundne opgave med at ændre på mødeskemaer, hvorimod opgavemængden relateret behovet for daglige skemaændringer pga. pludselig opstået fravær af medarbejdere ikke vil kunne effektiviseres via den foreslåede digitale læsning, da denne opgave fordrer en konkret stillingtagen til, hvor og hvordan der skal foretages akutte ændringer i mødeskemaet.

Effektiviseringsforslag nr. hhv. LAER 2-E, LAER 3-E og LAER 6-E: For så vidt angår tomgangspladser og brugen af 5. børns kontrakter er det generelt betragtet ikke et problem i dagplejen, hvis man ser overordnet på området. Det er jo primært et spørgsmål om at udvise rettidig ledelsesmæssig omhu i forhold til planlægning, hvilket man da også gør i to af de tre dagtilbudsområder, der har tilknyttet dagpleje. Dermed må man anse den forventede effektiviseringsgevinst for værende relativt optimistisk og måske igen mere en rammebesparelse end en reel effektivisering. Med hensyn til udbetaling af overarbejde stiller vi os noget undrende an overfor dette forslag, eftersom der i dagplejeroverenskomsten står, at overarbejde afspadseres med en bemærkning om, at ledelsen og/eller kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte at udbetale overarbejdshonoreringen i stedet for at give afspadsering. Så udbetaling af overarbejde er at betragte som undtagelsen fremfor reglen. Det er heller ikke noget, der benyttes i særlig udtalt grad, så også her vil den forventede effektiviseringsgevinst reelt være en rammebesparelse, eftersom problematikken begrænser sig til ganske få tilfælde og dybest set handler om at ændre en ledelsesmæssig adfærd desangående.

Effektiviseringsforslag nr. LAER 4-E: Hvis dette effektiviseringsforslag skal have nogen som helst gang på jorden, vil forudsætningen herfor være, at der dels sikres en administrativ understøttelse, inden forslaget realiseres, samt at der skrues ned for de administrative opgaver, som de pædagogiske ledere løser p.t. En yderligere forudsætning vil være, at der ikke fjernes mere ren ledelsestid, end at det vil være muligt for den enkelte pædagogiske leder at udføre den personaleledelsesmæssige opgave, der følger med funktionen, da alternativet vil være en forringelse af medarbejdernes forhold set i relation til nærledelse. Ydermere bærer forslaget præg af at være et opgør med den beslutning, der blev truffet i 2019 om at sikre nærledelse på alle matrikler.

Effektiviseringsforslag nr. LAER 5-E: Som det fremgår af forslaget, opererer man allerede på nuværende tidspunkt med forskudte åbningstider i børnehusene i de respektive dagtilbudsområder for at imødekomme forældrenes pasningsbehov, hvorfor også dette forslag må være at betragte som en rammebesparelse snarere end en reel effektivisering.

Effektiviseringsforslag nr. LAER 10-E: Det er isoleret betragtet fint nok, at en implementering rg forslaget vil forudsætte levering af fornøden ekspertise og træningsindsats fra Spirretårnet, men forslaget vil and andet lige medføre et pres på de personaleressourcer på dagtilbudsområdet, som man indenfor de seneste år langt om længe har forsøgt at udbedre. Dette forslag vil imidlertid trække den anden vej, således at man så at sige løser et problem ved at skabe et andet, hvorfor vi har vanskeligt ved at se forslaget som et reelt effektiviseringsforslag.

Effektiviseringsforslag nr. hhv. AHLI 1-E, AHLI 3-E1 og AHLI 3-E2: Vi har vanskeligt ved at se, hvordan man med disse forslag vil løse en stadigt stigende problematik blandt de svageste borgere i kommunen: Ensomhed. De, der allerede nu oplever at være ensomme, vil ikke få det bedre, hvad det angår, snarere tværtimod. Det er i øvrigt en problematik, der er blevet såvel aktualiseret som forstærket blandt både børn, unge, voksne og ældre borgere, hvor mistrivsel og ensomhed som følge af fraværet af fysik samvær med andre mennesker har bredt sig under de forskellige grader af nedlukning og begrænsninger, som Covid-19 situationen har medført. Skulle målet med forslag nr. AHLI 3-E1 være at nedbringe antallet af plejekrævende ældre, har man imidlertid ramt plet, idet der er evidens for en sammenhæng mellem oplevet ensomhed/fravær af medmenneskelig kontakt og øget dødelighed. Forslagene rummer desuden den ikke beskrevne problemstilling, at der stadig er mange borgere, der har vanskeligt ved at benytte diverse digitale produkter (iPad, pc, smart phones m.v.). Hvordan har man tænkt sig at håndtere den problematik? Der vil jo være borgere, der vil skulle hjælpes med at betjene disse digitale løsninger, hver eneste gang, de skal bruge dem, og så er det dæleme vanskeligt at få øje på effektiviseringspotentialet. Vi har desuden en bekymring for, at en vedtagelse af AHLI 3-E1 snarere end at forbedre, vil udfordre arbejdsmiljøet i relation til personaleressourcer og opgavemængde. Vi har af samme årsag vanskeligt ved at se AHLI 3-E1 som værende andet end en rammebesparelse.

Effektiviseringsforslag nr. AHLI 4-E1 og AHLI 4-E2: I forhold til disse forslag har vi behov for at gøre opmærksom på, at diverse hjælpemidler på ingen måde kan tjene som erstatning for kvalificerede medarbejdere, men højst som et supplement til disse. Desuden vil nogle af disse hjælpemidler alligevel fordre to medarbejdere, når en borger har hjælp behov. Når man ydermere tager bemandingen i ydertimerne i betragtning, vil brugen af de foreslåede hjælpemidler ikke nødvendigvis understøtte en oplevelse af faglig tilfredshed og stolthed, hvis man alligevel oplever at være for få til at løse opgaven, når man er blevet varskoet om tilstedeværelsen af denne af en sengesensor – forstået på den måde, at der kan jo være flere sengesensorer, der varskoer det tilstedeværende personale på samme tid.

Effektiviseringsforslag nr. AHLI 7-E: Vi undrer os over, at man ikke nævner noget om de indhøstede erfaringer i forhold til pilotprojektet i beskrivelsen af forslaget, men omvendt er vi bekymrede for, at der nok er en grund til, at disse ikke nævnes. Ellers er vores bemærkninger til dette forslag de samme som til forslagene AHLI 1_E, AHLI 3-E1 og AHLI 3-E2. Under henvisning til ovenstående bemærkninger skal det de4for være vores anbefaling, at de ovenfor nævnte såkaldte effektiviseringsforslag IKKER vedtages. Alternativt, at kommunalbestyrelsen – skulle man alligevel vedtage forslagene - kalder tingene ved rette navn, altså besparelser med deraf følgende serviceforringelser og tager ansvaret herfor.

Venlig hilsen Gitte Damm, afdelingsnæstformand og René Strunch, næstformand i Pædagogisk Sektor FOA Vestsjælland – Område Holbæk



Feedback

Sidst opdateret

20.08.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers