Spring til indhold

Høringssvar vedr. LAER 1-E til 8-E og 10-E samt TVÆR 1-E & 2-E

Dato: 01.01.0001
Navn: Flemming Olesen
Telefon:
E-mail:
Institution/forening:
Adresse:

Økonomiudvalget, Udvalget for Børn og Skole, Socialudvalget

De foreslåede effektiviseringsforslag bærer præg af, at der over mange omgange er implementeret effektiviseringer på dagtilbud. De ”lave frugter” er høstet og erstattes nu af mere fantasifulde effektiviseringer, der for os at se kan betegnes som besparelser med uheldige bindinger.

Vi vil derfor foreslå, at udvalget benytter råderummet til at forkaste flere af forslagene. At gennemføre besparelser på dagtilbud mens vi stadig ikke er i mål med minimumsnormeringer og har udfordringer med inklusion af børn i særligt udsatte positioner, kan ikke anbefales.

Men lad os kommentere mere direkte på et par af forslagene:

LAER 1-E Skemalægning

1) Talgrundlaget virker usikkert. Der er ikke foretaget en aktuel undersøgelse blandt alle ledere vedr. tidsforbrug, så hvordan kan vi fastsætte et validt udgangspunkt og dermed også vurdere effektiviseringspotentialet?

2) Udover et uklart talgrundlag, så fremgår det ikke af forslaget, hvordan en IT-løsning tager højde for den menneskelige faktor og ressourceallokering som ledelsesværktøj? Det er nemlig ikke tilpasning af mødeskemaet til børnenes fremmøde, som lederne bruger meget tid på. Det er ressourceallokering efter pædagogiske og personaleledelsesmæssige hensyn. At få knappe ressourcer til at spille sammen med inklusions-, uddannelses-, ferie-, sygdoms-, kompetencehensyn mv.

Tidsforbruget går ikke til skemalægning men til meningsfuld skemaændring for at bevare den pædagogiske kvalitet i en omskiftelig kontekst. Det er betænkeligt, hvis dette forslag reducerer ressourceallokering til en administrativ/teknokratisk taløvelse frem for et væsentligt ledelsesværktøj.

Som ledere med indgående indsigt i skemalægning/-ændring er effektiviseringspotentialet i forslaget vanskeligt af få øje på. Det er spændende hvis et pilotprojekt kan belyse det og mange andre bekymringer, der kunne fremhæves i dette forslag.

3) Med henvisning til ovenstående er det til gengæld bekymrende, at effektiviteten allerede kan beregnes og tages til indtægt længe inden et sådant pilotprojekt, er gennemført. Det får forslaget til at fremstå som en maskeret spareøvelse med uheldige bindinger. Vi kan bestemt ikke anbefale besparelser på dagtilbud, med de udfordringer vi ser i forhold til at inkludere børn i særligt udsatte positioner meningsfuldt, samtidig med at der er et stykke vej til bare at komme i mål med minimumsnormeringer.

LAER 4-E Den pædagogiske ledelse i børnehusene

Ledelse på alle matrikler er i 2020 gennemført indenfor områdernes eget budget. Der er således ikke tale om en ”effektivisering”, men en besparelse pr. efterkrav. Der var tale om en politisk omprioritering af pædagogtimer til ledelse. Allerede inden den beslutning er fuldt ud finansieret i alle områder, foreslås det, at denne omprioritering er mere eller mindre overflødig og kan borteffektiviseres. En tilbagerulning af ledelsestiden vil samtidig betyde ringere pædagogisk købekraft, da lederen (time for time – krone for krone) kan løse færre pædagogopgaver end den pædagog, der skal erstattes med besparelsen.

Lederne må allerede i dag foretage skarp prioritering af opgaver, hvorfor et yderligere pres på tid ikke kan ske uden forringelse af ledelseskvaliteten. Det er ikke overflødig ”tomgangstid”, der effektiviseres væk, men nyligt prioriteret ledelsestid. Ledelsestid som vel at mærke blev indført og betalt med normering, fordi der var et behov for styrket nærledelse.

En del af ledelsesopgaverne kan ikke løses ved at ”skrue lidt op for den administrative understøttelse”, som det står formuleret i forslaget. Her lægger vi til grund, at der naturligvis ikke sidder administrative medarbejdere og triller tommelfingre eller løser ligegyldige opgaver, som med fordel og indsigtsfuldt kan erstattes med ledelsesmæssige opgaver.

Forslaget synes på den måde at bagatelliserer ledelse af dagtilbud. At merforbruget til ekstra administration udelades i beregningen, er også en mangel. Uanset hvad så kaster det tvivl om den reelle effektivisering, hvis forudsætningerne er forkerte. Når effektiviseringer ikke løfter opgaver væk i virkeligheden, så er der tale om en besparelse. Mindre for mindre – ganske enkelt. Det undrer os, at nærledelse anskues så forskelligt indenfor samme kerneområde. Samtidig bekymrer det os, at forslaget devaluerer dagtilbudsledelse, i en tid hvor rekruttering synes at være en stigende udfordring. At lederen indgår i normeringen, betyder ikke at lederen både er personaleleder og pædagog på en og samme tid (to fluer med et smæk).

Det betyder at lederen dækker ind som pædagog for en anden i stedet for at bedrive god personaleledelse, hvis opståede ledelsesopgaver ikke tager førsteprioritet. I praksis vil forslaget gøre lederen til en meget dyr vikar. Det synes vi ikke, der er meget effektivisering i.

LAER 5-E Tilpasning af åbningstiden

Forslaget peger på en effektivisering, men har også et par konsekvenser, som måske ikke står mål med den økonomiske gevinst?

1) udfordrer arbejdskraftens mobilitet – løbende ændringer i pasningsbehov kan kun imødekommes ved skift af dagtilbud.

2) udfordrer børnenes læring og trivsel ifm. nødvendige skift af dagtilbud. Forslaget forholder sig således til forskellige pasningsbehov, mens skiftende behov ikke indgår som forudsætning/konsekvens.

LAER 7-E Eksterne digitale netværksmøder

Denne effektivisering vil sikkert kunne gennemføres og tillige give en gevinst på færre transportudgifter. Man kunne måske godt forestille sig, at denne gevinst var bedre anvendt på øget opgaveløsning frem for øget økonomisk råderum.

LAER 10-E Fremrykning af effektiviseringsforslaget om flere lokale tilbud til 0-5 årige børn med vidtgående behov

I Læring og Trivsel er der netop indledt en dialog omkring de udfordringer, ledere og medarbejdere beskriver vedr. manglende kvalitet i inklusionen. Navnlig børn i særligt udsatte positioner kan komme i klemme. Inklusion praktiseres indenfor almenområdets rammer, der endnu ikke er på niveau af minimumsnormeringer. ”Vidtgående behov” oversættes dermed til ”almene behov”, når det handler om tilpasning af konteksten.

Den manglende økonomi sætter rammen. I forslaget fremhæves ”kompetenceopbygning på dagtilbudsområdet” som afgørende faktor for, at børn med vidtgående behov kan flyttes fra Spiretårnet til alment dagtilbud endnu tidligere. Kompetence er dog ikke det samme som effekt. Viden og erfaring må spille sammen med handlemuligheder, for at dagtilbud kan levere den fornødne kvalitet og dermed leve op til inklusionsgrundlaget i Holbæk Kommune.

Det er netop rækken af eksempler fra lederne i de fire dagtilbudsområder, der vækker bekymring, når der tales om yderligere fremrykning af ”Kaskademodellen” for børn med vidtgående behov. 99 % inklusion i almindeligt dagtilbud er kun en succes, hvis vi kan påvise en god effekt. En yderligere fremrykning af planerne i denne retning, kan derfor ikke anbefales.

TVÆR 2-E Sygefravær

Den ekstraordinære nedbringelse af korttidssygefraværet er sket på baggrund af Covid-19: • Afstand til kollegaer

• Afstand til borgere 
• Ekstra rengøring 
• Nedgang/ændring i aktivitetsniveau 
• Hjemmearbejde (måske også på dage med lettere sygdom) 
• Udskudt kompetenceudvikling/møder med fremmøde 
• Mindre (måske udskudt?) arbejdspres på nogle punkter (f.eks. mindre børnegrupper/bedre normering i perioder)

Hvordan står f.eks. 5-10 mio. i ekstra afholdte udgifter på dagtilbudsområdet under Covid-19 mål med en fremtidige effektivisering på 500.000? Desværre fremgår det ikke af forslaget, hvordan disse forudsætninger fastholdes fremadrettet, hvorfor vi må antage at sygefraværet normaliseres i takt med at mere normale tilstande genindfinder sig – f.eks. stigning i influenza i samfundet, forkølelse osv.

Det lægges også til grund i forslaget, at 0,59 % (Covid-19 fravær) kan reduceres med vaccine. En del Covid-19 fravær har jo netop ikke været egentlig Covid-19, men andre sygdomme/tvivl/isolation/forsigtighed, som under normale omstændigheder måske var registreret som normal sygdom. Antagelserne i forslaget fremstår derfor noget optimistiske i vores perspektiv og der medtages ikke ekstraudgifter pga. Covid-19 som fremtidig udgift for at kunne fastholde det lave sygefravær.

Det kan især være bekymrende, hvis forslaget gennemføres, uden at der tages højde for tilsvarende ressourceforøgelse, hvis den ekstraordinære situation ikke kan fastholdes efter Covid-19. I tilfælde af at det ikke sker, er der tale om en serviceforringelse proportional med stigende fravær og ikke en effektivisering. Vel at mærke en automatisk serviceforringelse, som der ikke er taget politisk stilling til.

Forslaget sender samtidig det signal til alle medarbejdere, at de på den ene side anerkendes for millioner (der har vi råd til) pga. deres særlige indsats under Covid-19, mens denne ekstraordinære indsats samtidig medfører personalereduktion (for det har vi ikke råd til).

På dagtilbudsområdet er der behov for at prioritere minimumsnormeringer og helt akut børn i udsatte positioner! Vi anerkender hermed, at der er et stort behov for at skaffe et politisk råderum til påtrængende prioriteringer. Desværre ser vi flere besparelser end effektiviseringer i det materiale vi har fået i høring.

På vegne af de pædagogiske ledere



Feedback

Sidst opdateret

20.08.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers