Spring til indhold

Høringssvar fra AHLI-Myndighed

Dato: 26.04.2019
Navn: Jette Nørrekær Lund
Telefon:
E-mail:
Institution/forening:
Adresse:

Udvalget for Ældre og Sundhed

Høringssvar på effektiviseringer 2019

Vedr. AHLI 12 – Synergieffekt ved depothjemtagelse og Nexus hjælpemidler

Pr. september 2018 hjemtog vi driften af hjælpemiddeldepot. Det forventes, at der på sigt kan opnås effektiviseringer ved sammenlægning med Teknisk service. Erfaringen er, at vi servicerer de samme borgere, men besøgene er ikkekoordineret.

Samtidig forventes det, at Hjælpemiddelmodulet i KMD Nexus, som implementeres i løbet af 2019 vil medføre en række positive synergieffekter

Der er efter indkøb af vaskemaskine større og hurtigere genbrugsværdi af vores hjælpemidler.

Implementering af nyt hjælpemiddelsystem forventes at kunne effektivisere arbejdsgange på vores depot.

Det skal bemærkes at i en sådan implementeringsperiode vil der i en overgang være arbejdsgange der er mere tidskrævende.

Vi kan med det nye hjælpemiddelsystem, sikre en bedre planlægning og udførelse af vores arbejdsopgaver.

Vi bemærker endvidere at Hjælpemiddelafdelingen oplever en øget tilgang af borgere og en øget tilgang på driften af vores avp hjælpemidler. (Hjælpemidler der understøtter Holbæk kommunes personale i udførelsen af deres arbejdsopgaver hos Holbæk Kommune s borgere, plejesenge, lifte ect.)

Hjælpemiddelafdelingen oplever et pres fra Regionen ift. flere og hurtigere udskrivelser, borgere der udskrives med et lavere funktionsniveau, end tidligere, og som derved har brug for flere hjælpemidler ved udskrivelsen end tidligere.

Hjælpemiddelafdelingen har dagligt i snit 45-60 kørsler, med hjælpemidler, nødkald og dørlåse.

Forslag til besparelser: Ændre telefontiden – kortere åbningstider.

Effektiviseringsforslag AHLI 16 ”Implementering af plejekald”.

Visitationen savner en beskrivelse i forhold til følgende:

  • Vil der skulle visiteres til Plejekald, og hvad er i så fald kriterierne for at få dette?
  • Skal Kvalitetsstandarden udvides med dette tilbud?
  • Vil borgere kunne bevilges både Nødkald og Plejekald, og hvordan skal borgerne i så fald kunne skelne mellem de 2 typer kald?

Visitationen er bekymrede for:

  • Om indførelse af Plejekald, er en udvidelse af det kommunale serviceniveau?
  • At indførelse af det nye begreb vil være administrativt tungt og ressourcekrævende.
  • At borgerne, plejen og visitationen vil skulle forholde sig til et nyt begreb. Visitationen anerkender problemstillingen - at nogle borgere benytter nødkald i andre situationer end beskrevet i Kvalitetsstandarden.

Dette er et velkendt fænomen. Visitationen foreslår et tættere sam-arbejde omkring disse borgere, således at gentagende eksempler på dokumenteret misbrug af nødkald kan medføre, at nødkald fratages og erstattes af et antal tilsyn / opkald til borger.

Der er vedhæftet 2 bilag vedr. forslag AHLI 12 og 16, som udspecificerer høringssvaret.

BILAG til høringssvar til effektiviseringsforslag AHLI 12 Vi har siden hjemtagelsen af hjælpemiddeldepotet 1/9-18, gjort os en del erfaringer som vi ikke på nogen måde kunne forudse inden overtagelsen.
Bla. det, at Falck havde dækket sygdom og ferie ind ved at trække på personalet fra andre depotet uden at sende en regning til Holbæk Kommune på det.

Det har betydet, at vi hurtigt efter overtagelse har måtte opgradere på depotet med en fuldtidsmedarbejder. Det har gjort os meget mere fleksible og mindre sårbare ved fravær og samtidig haft den positive effekt at vi selv har kunne køre alle lifteftersyn og ikke skal bestille den opgave hos en ekstern leverandør.
Her i har ligget en kæmpe besparelse.

Vi forventer at sammenlægningen mellem depotet og vores egen ITS afdeling vil give nogle synergier i form af igen, større fleksibilitet ved fravær samt færre dobbeltkørsler og mere samkørsel. Vi ser allerede en god effekt af det samarbejde. Det arbejder vi på at gøre endnu bedre. Her i lægger en besparelse af tid og tid er lig med optimering.

Nexus Sundhedslogistik skal give os et fælles planlægningsværktøj, så det bliver nemmere at få et overblik over de opgaver, som bliver bestilt i de to afdelinger.
Det vil helt sikre en bedre koordinering af daglige kørsler og eliminere en del dobbeltkørsler. Sundhedslogistik skulle også gerne eliminere en del fejl i oprettelsen af opgaver fra terapeut/visitator til depotet. Det vil betyde færre unødige telefonopkald, optimere samarbejdet og frigive mere tid til både terapeut/visitator og til depotet.
Vi har indkøbt en ny vaskemaskine til hjælpemidler og med den har vi allerede set en stor effektivisering.

Vi har meget større flow af hjælpemidler i vaskeriet end før og ingen ophobning af hjælpemidler, der skal stå og tørre.
De fleste hjælpemidler er tørre når de kommer ud af vaskemaskinen. Dvs. at vi får hjælpemidlerne hurtigt tilbage på lager. Dermed skal vi ikke have så mange på lager af hver slags, da hjælpemidlet er på lager dagen efter det er hjemtaget fra en borger.

Vi har en lille udfordring i antal af vores tjenestebiler samt størrelse og indretning af vores gamle tjenestebiler.
Der er indkøbt tre nye tjenestebiler til depotet med lift.
Vores gamle tjenestebiler i ITS er indrette med skuffesystemer og har en størrelse som tilgodeså det behov vi havde inden sammenlægningen af depotet og ITS.
Indretningen og størrelsen gør, at vi ikke kan tage hjælpemidler med frem og tilbage i den udstrækning det var ønskeligt pga. pladsmangel.
I perioder kunne depotet godt bruge en tjenestebil mere men det har ikke første prioritet.

Fremtidens tjenestebiler bliver indkøbt et nummer større, så vi på den måde optimere kørslerne i driften.
Tjenestebiler udskiftes ved udløb af leasingaftaler.
Her i ligger en effektivisering i udnyttelse af tjenestebiler og bedre samkørsel.
Vi har lavet en handleplan for udskiftning af tjenestebilerne.

Jeg ser ikke den fremlagte besparelse af lønudgifter, som færre hænder her og nu men derimod som et udtryk får, at vi hele tiden skal finde nye og bedre måder at optimere driften på med de hænder, der i afdelingen på nuværende tidspunkt.
Og det velvidende at antallet af borgere med funktionsnedsættelser er stigende i Holbæk Kommune.

I de to afdelinger tilsammen, har vi ca. 45-60 kørsler om dagen.
Vores kerneopgave ligger jo i at betjene borgerne, så det siger sig selv at vi har et meget højt fokus på at gøre det på den bedst tænkelige måde.
Der er simpelthen ikke tid til andet. Bedst og billigst hænger ikke altid sammen men vi skylder kommunens borgere at gøre os umage for at det lykkedes. Og det forsøger alle i teamet at gøre hver dag.

En af de helt store besparelser ved at hjemtage hjælpemiddeldepotet, ligger helt sikkert også på de ekstra regninger på forgæves kørsler, fejl i køresedler, genudkørsler, forkerte reservedele, ekstra vask og andre akutte ting. Det ville typisk udløse ekstra regninger fra en ny udbyder og dem slipper vi nu for. Vi har lavet et løst estimat for de første 8 måneder og her ville der kunne være skrevet ekstraregninger ud for ca. 250.000 kr. til Holbæk Kommune. Årlig besparelse ca. 350.000 - 400.000 kr.

Mulige besparelsesforslag:

Bedre aftaler om hurtigere levering af reservedele ved akutte reparationer. På den måde skal vi ikke have så mage erstatningshjælpemidler stående på lager og vi kan overholde tidsfristen på reparationer jævnfør udbuddet.

Sikre en god kvalitet på de hjælpemidler, der er i FUS og SKI indkøbsaftalerne. Dårlig kvalitet er lig med at nogle hjælpemidler ikke kan genbruges og meget derfor må kasseres.

Badebænke skal være et engangshjælpemiddel.Det kan næsten ikke betale sig at afhente dem alene. Prisen for afhentning og vask er lig med hvad en ny koster og de er ofte så ringe ved hjemkomst, at ca. 70-80% kasseres alligevel.

Der vil være en besparelse og effektivisering i, at de to afdelinger var på samme adresse. Vi er i dag fordelt på to adresser. Det vil dog kræve en investering i en pavillon eller evt. leje noget mere plads hos Falck. Men det vil i den grad forbedre samarbejdet og alt hvad det medfører. Samtidig kan jeg se en lille optimering i brugen af tjenestebiler.

BILAG AHLI 16 Høringssvar effektivisering og implementering af plejekald.

Igennem de sidste år har vi gentagne gange talt om, at vi har for mange nødkald i hjemmeplejen og erkendt det faktum, at nødkaldet ikke bruges korrekt af alle.

Som jeg ser det er der to problematikker i det. Et er mange nødkald i plejen, et andet er den kultur, der har været i brugen af dem. Vi har førhen ikke været skarpe nok til at definere hvad et nødkald måtte bruges til i vores kvalitets standard.

Indførsel af plejekald er en god ide. Alle der kan betjene en mobiltelefon, skal selvfølgelig gøre det. Udfordringen ved plejekald, kan være i nattevagten. Her sidder der ikke altid en koordinator på kontoret hele natten. Det skal tages med i betragtningen.

I det sidste års tid er der strammet meget op på kravene til at skulle have et nødkald. Visitatorerne er benhårde og gode i deres visitering Det er meget positivt og vi rammer i højere grad de borgere, som virkelig har brug for nødkaldet og som lærer at betjene det korrekt.

Alene i det har vi haft en besparelse.

Vi har i de sidste tre år haft mellem 1000 -1020 nødkald i Holbæk Kommune. Det har ligget meget stabilt.
Ved optælling i dag har vi 1010 aktive nødkald. Hvorfor har vi stadig så mange nødkald, når visiteringen er blevet strammere? Svaret må ligge i det stigende antal af borgere og den udvikling har vi jo ingen indflydelse på.

En yderligere besparelse på området lige nu, vil medføre en endnu strammere visitering og mulig service forringelse som konsekvens.

Der er ikke noget at spare på driften. Har vi nødkald, har vi også en forpligtelse til at vedligeholde vores udstyr. Vi har i dag en øget udgift på tlf. abonnement til vores GSM-nødkald (nødkald med mobiltelefon) på 20 kr. pr. nødkald pr. mdn. i forhold til for fem år siden hvor alle nødkald gik over borgers egen telefoni. I dag har vi 492 GSM-nødkald i driften og alene i abonnement er det 9840 kr. om måneden.

I 2022 har TDC varslet, at de nedlægger alle dtmf toner. Det er de toner, der kommer når der trykkes et tal eller et tegn på telefonen. De toner styrer vores nødkald i dag. Det nedlægger på en gang alle vores gamle analoge nødkald, som i dag er opkoblet til borgers egen telefonforbindelse. De fleste af vores GSM-nødkald kan omkodes til det nye system men det skal selvfølgelig testes. Vi skal altså udskifte 500 nødkald til GSM-nødkald eller et andet device.

Som det ser ud nu, skal vi altså indkøbe 500 nye nødkald over de næste to år til en pris på ca. 1600 kr. pr. stk.

Udgiften til abonnementer vil selvfølgelig også stige med antallet af nødkald. Derfor skal vi allerede i 2020 begynde at udfase de gamle nødkald og indkøbe nye typer nødkald. Hertil kommer omkodningen af de 492 eksisterende GSM-nødkald.

Ved at begynde i 2020 med udskiftningen, kan vi gøre det i forbindelse med den løbende udskiftning, der er ved hjemtagelser og nye opsætninger samt ved eftersyn. Det vil minimere kørslerne betragteligt i stedet for at skulle ud til alle nødkald inden for et halvt år. Det er vi ikke folk nok til som det ser ud i øjeblikket.

Udviklingen i befolkningen vil nok gøre, at langt flere borgere kan betjene en mobiltelefon sikkert om bare to år. Det kan være med til at nedbringe antallet af nødkald til et fornuftigt niveau er jeg overbevist om.

Ud over de tekniske udfordringer med hardwaren, ligger der helt klart også en udfordring i det stigende antal af borgere med funktionstab, vi har i Holbæk Kommune. Vi er derfor nødt til at forholde os til begge dele inden vi taler besparelser på selve drift delen.

Besparelsesforslag:

Jeg er helt enig i at besparelsen kan findes i brugen af nødkaldet eller plejekaldet.

Besparelsen skal derfor findes og høstes i plejen og ikke på driften som den ser ud nu.

Kan vi ændre kulturen i brugen, vil der være noget at spare på kørsler ude i hjemmeplejen. Nødkald og plejekald er kun hvis du er i nød og ikke tørstig.

Plejen skal i større grad være med til at italesætte de krav som vi som kommune stiller til borger og pårørende, når der bevilges et nødkald. Plejen skal aktivt sikre, at kvalitetsstandarden overholdes, da det jo er dem der belastes af de mange nødkald. Hvis plejen vurderer, at borger ikke har behov for nødkald længere skal visitator kontaktes så nød-kaldet kan nedtages.

Vi har alt for mange borgere, som ikke har brugt deres nødkald i flere år. Det hører vi ofte når vi laver eftersyn, at det ikke bliver brugt. Her skal vi så blive bedre til at melde tilbage til visitator med besked om dette.

En mulighed kunne også være at have tavse nødkald som de har på plejecentrene. Disse nødkald kunne komme via sms hvor det af teksten fremgik, hvorfor borger har nødkald. Det kunne måske hjælpe plejen lidt på at definere om det var en haste sag eller bare et tryghedsbesøg

Det ville ikke virke til alle men nogle kunne måske godt få glæde af det.



Feedback

Sidst opdateret

02.05.2019

Ansvarlig redaktør

Anja Skov Jørgensen