Spring til indhold

effektiviseringsforslag 2020 under udvalget for Ældre og Sundhed

Dato: 26.04.2019
Navn: Bjørn Andersen
Telefon:
E-mail:
Institution/forening:
Adresse:

Udvalget for Ældre og Sundhed

Kommentarer til effektiviseringsforslag 2020 under Udvalget for Ældre og Sundhed, indsendt af Ældre Sagen i Holbæk Kommune

Ældre Sagen i Holbæk kommune har med alle sine frivillige på plejehjemmene og besøgsvennerne hos de ældre i hjemmene fingeren på pulsen. Det betyder, at vi har et godt billede af, hvordan de ældre borgere har det i Holbæk kommune. Indrømmet, der er sket forbedringer i kommunen i de sidste tre år, men det manglede bare. Alle kunne se, at vi havde nået bunden, og at kommunen havde svært ved at leve op til sin egen værdighedspolitik. Eksempler på nogle af de ting, der haltede bagefter, var, at borgerne manglede livskvalitet og selvbestemmelse, og der manglede kvalitet og sammenhæng i plejen. Forskellige øremærkede puljer fra Christiansborg har rettet op på en del, men der er stadig et stykke vej, før vi når derhen, hvor vi bør være. Besparelse/effektivisering på kr. 8-10 millioner er, hvad Udvalget for Ældre og Sundhed er blevet bedt om at finde. Mange undrer sig over, hvorfor vi nu igen skal forringe vilkårene for de ældre, og Ældre Sagen bakker 100 % op om dem, der siger, at nu må det være nok. Der er sket en nedskæring af hjemmehjælp til de ældre på ca. 55 % over de sidste 10 år. Resultatet af dette ser vores besøgsvenner dagligt eksempler på, og de stiller spørgsmål til, om det er rimeligt, at mange ældre og handicappede må nøjes med så lidt hjælp, som de får i dag. Blandt de mange forslag til besparelser/effektiviseringer, som specielt falder Ældre Sagen i øjnene, er udlicitering af tøjvask. Ældre Sagen har svært ved at se de store fordele og tror, at hjemmeplejen i mange tilfælde alligevel bliver nødt til at hjælpe til med at skylde/vaske tøj. Vask for ældre med behov for hjemmehjælp kan ikke køres efter et fast skema, hvor der vaskes to gange om måneden, da behovet for den enkelte vil være meget svingende. Samtidig betyder forslaget, at de ældre nu skal til at betale et fast månedligt beløb for at få vasket tøj, en udgift som de ældre ikke har i dag, hvor de kun betaler for driften af egen vaskemaskine. Ældre Sagen går ind for, at det beløb, man finder ved effektivisering eller besparelser, skal bruges på de ældre, og ikke overføres til andre områder. Her er vi enige med Udvalget for Ældre og Sundhed, som også fremfører, at en besparelse skal forblive på ældreområdet. Ældre Sagens kommentarer til de enkelte forslag er følgende:

AHLI 9 Indkøbsoptimering i Aktiv Hele Livet Indkøbsoptimering er kendt fra mange steder i dansk erhvervsliv, og erfaringerne viser, at jo større volumen, man køber ind for, jo lavere priser. Spørgsmålet kunne også være, hvad med de sidste 60-70 indkøbsopgaver, som kommunen selv foretager, hvorfor samarbejder kommunen ikke med de nærmeste kommuner om en fælles indkøber, så man derved opnår et større volumen og billigere priser. Ved at samarbejde om en fælles indkøber kan man nedsætte tidsforbruget og opnå en yderligere fortjeneste. AHLI15 ligner meget

AHLI 9, det er svært at se forskellen, så kommentarerne er derfor de samme.

AHLI 10 Udlicitering af tøjvask for plejecentre samt hjemmeboende borgere Ældre Sagen har svært ved at se, at der at der er tale om en reel effektivisering, hvis borgeren kommer til at betale et mindre beløb hver måned for at få vasket sit tøj. Den ældre borger for forøgede udgifter til tøjvask, da sparede udgifter til elektricitet, vand og vaskepulver kun vil være et lille beløb sammenlignet med brugerbetaling for tøjvask. Da det formentlig er meget få ældre, der lige nu står over for at skulle købe ny vaskemaskine, er det ikke en sparet udgift for de ældre. Vi kan ikke se, hvor mange personer, som får vasket tøj af hjemmehjælpen, ej heller kan vi se, hvad man forventer, at det vil koste at få vasket tøj af et privat firma sammenholdt med den tid, hjemmehjælperen får mere til rådighed. Derfor er det svært at vurdere, om de 1,4 millioner er et realistisk tal. Vi ved, at andre kommuner har prøvet det i mindre format, og at de havde problemer med, om leverandøren overholdt leveringsfristen, at tøj blev ombyttet og udleveret til forkerte, at vasken var hårdere mod tøjet end ved almindelig vask, samt at besparelsen endte med at blive en udgift og ikke en besparelse for kommunen. Ældre Sagen tror, at en ældre borger vil foretrække at tøjet bliver vasket derhjemme, og mange ældre har næppe tilstrækkeligt med tøj og sengelindet til at kunne vente, til det vaskede bliver returneret.

AHLI 11 Aftalen med Kvalicare opsiges Ældre Sagen mener, at Kvalicare er en god hjælp i dagligdagen. Social- og sundhedshjælpere, assistenter, studerende og sygeplejersker kan via login på Kvalicare hurtigt sætte sig ind i forebyggelse og behandling. Det er vigtigt, at alle er opkvalificeret hele tiden, så sår kan forebygges. Sår koster borgeren mange smerter, koster mange sygeplejetimer og ikke mindst dyre materialer. Kvalicare kan benyttes, når man har en 1/2 time i overskud. Opsiges Kvalicare, skal der altid være en sygeplejerske til rådighed for at kunne undervise og rådgive social- og sundhedshjælpere, assistenter og studerende. Derfor sætter Ældre Sagen spørgsmålstegn ved, om det er fornuftigt at spare de 300.000 kroner, og om det reelt vil være en besparelse.

AHLI 12 Synergieffekt ved depothjemtagelse og Nexus hjælpemidler Ældre Sagen har kun hørt positive tilbagemeldinger, siden depothjemtagelsen er kommet ind under kommunen, og i de fleste tilfælde overholdes tidsfristen for udlevering af hjælpemidler. Det er dog kun omkring et halvt år siden, hjemtagelsen fandt sted, hvorfor vi mener, man bør se på, hvordan den daglige drift fungerer over en noget længere periode for at sikre, at niveauet også er tilfredsstillende under spidsbelastninger. Først derefter kan man vurdere positive synergieffekter.

AHLI 13 Effektivisering på Fjordstjernen Ældre Sagen har sin gang på alle kommunens plejehjem, og vi har konstateret, at beboerne på Fjordstjernen er særdeles tilfredse med opholdet og den service, plejehjemmet yder. Ældre Sagen mener at kommunens udgifter på den enkelte plejehjemsbeboer og serviceniveauet skal være det samme, uanset om det er et kommunalt eller et privat plejehjem. Derfor kan vi tilslutte os de foreslåede tiltag, så længe det ikke går ud over den enkelte plejehjemsbeboer.

AHLI 14 Fælles flyverkorps for Hjemmeplejen Ældre Sagen synes, at det er en god ide at etablere et flyverkorps med fastansatte i stedet for vikarer. (I materialet står der fastansatte vikarer, men der menes vel fastansatte hjemmehjælpere med et fleksibelt arbejdsområde?). I alt for mange år har der været mange klager over de mange forskellige ansigter, den ældre borger stifter bekendtskab med i løbet af måneden, blandt andet på grund af for mange vikarer. Da finansieringen skal foregå fra eksterne midler til værdighedspolitikken, kan man vel ikke kalde det en effektivisering? Spørgsmålet er, til hvem og hvor i kommunen skulle pengene ellers have været brugt? Ældre Sagen går ind for flyverkorpset, men vi tror, at der vil gå en rum tid, før kommunen har et effektivt og bredt uddannet flyverkorps. Vi kan ikke se, hvorfra besparelsen på de 400.000 kroner skal komme, og vi tvivler på, og det vil ske allerede i 2020.

AHLI 15 Indkøbsoptimering i Aktiv Hele Livet Se vores bemærkninger under AHLI10.

AHLI 16 Implementering af plejekald Det er selvfølgelig irriterende, at der komme nødopkald, der ikke er et nødopkald, og Ældre Sagen kan derfor godt se fordelen ved at have to muligheder. Nogle borgere vil helt sikkert benytte det, men der vil også være borgere, som ikke kan vurdere, om det er en nødsituation eller noget, der kan ordnes senere. Flere af +80 borgerne er begyndende demente og har i det hele taget svært ved IT generelt herunder betjening af mobiltelefon. Ældre Sagen tror, at der foreløbig vil være for mange borgere, hvor en implementering af plejekald ikke vil fungere, og at kommunen derfor ikke kan opnå den ønskede besparelse.

AHLI 18 Øget brug af skærmbesøg i hjemmeplejen Overordnet set synes Ældre Sagen, at det kan være en god idé at øge brugen af skærmbesøg. Men foreløbig er der mange ældre, der ikke er fortrolige med brug af IT. Der er ingen tvivl om, at om 5-10 år ser situationen helt anderledes ud. Ældre Sagen har på sine mange besøg i hjemmene konstateret, at mange ældre ikke har en computer eller internet, og at de ikke ønsker at få det eller betale for det. Vi mener, at kommunen bliver nødt til at køre med en Overgangsordning, måske i 4-5 år endnu, hvor de ældre har mulighed for at vælge den løsning, der passer bedst til dem. Forsøget er allerede startet, og derfor forslår Ældre Sagen, at kommunen i 2020 evaluerer i de 4 dagdistrikter, som er gået over til skærmbesøg, både om man har opnået den effektiviseringseffekt, man havde forventet, men også vurderer de ældres erfaringer med forsøget, inden man beslutter sig for den videre udvikling.

Holbæk den 25 / 4 - 2019 Brit Jensen Formand for Ældre Sagen i Holbæk Kommune

Holbæk den 25 /4 - 2019 Bjørn Andersen Politisk koordinator for Ældre Sagen i Holbæk Kommune



Feedback

Sidst opdateret

26.04.2019

Ansvarlig redaktør

Anja Skov Jørgensen