Spring til indhold

Ældre og Sundhed for årene 2022-2025.

Dato:
Navn: Bjørn Andersen
Institution/forening:

Udvalget for Ældre og Sundhed

Koordinationsudvalget Holbæk Kommune Effektiviseringsforslag for området Ældre og Sundhed for årene 2022-2025.

Ældre Sagen kan ikke gå ind for effektiviseringer på 9,6 millioner kroner på nuværende tidspunkt.

Overordnet set er Ældre Sagen positive over for øget brug af velfærdsteknologi i ældreplejen. Der er dog en del forudsætninger, som skal være på plads, før de forskellige løsningsmuligheder kan tages i brug.

Ser vi på genoptræning og vedligeholdende træning er det vigtigt, at grundlaget er i orden. Borgeren skal i starten hjælpes og støttes ikke blot virtuelt, men også ved besøg i eget hjem, så man sikrer, at træningen foregår optimalt. Er der brug for hjælpemidler, skal de også være til rådighed uden udgift for borgeren.

Med mellemrum bør der følges op på, at træningen sker optimalt. Overgangen til mere virtuel træning og kontakt skal være frivilligt for borgeren, og oplæring skal gives, inden man starter. Den digitale udvikling er ikke en del af mange ældres hverdag, og vi mener, at ændringerne skal ske over en årrække for at opnå et godt og tilfredsstillende resultat.

Af samme årsag vil besparelserne ikke være til stede lige med det samme, men måske i slutningen af budgetperioden. Det er derfor ikke realistisk at regne med effektiviseringsgevinster allerede fra år 2022.

En anden og meget væsentlig problemstilling er, at overgangen til en mere digital verden kan være medvirkende til øget ensomhed blandt de ældre, som nu kun får kontakten via en skærm. Det er i modstrid med kommunens intentioner om at arbejde for mindre ensomhed blandt de ældre samt sårbare grupper, et arbejde som Ældre Sagen kraftigt støtter.

I det forløbne år har Coronaen sat store begrænsninger for, hvilke tilbud de ældre har fået. Dette har betydet et mindre forbrug, som så er blevet overført til de andre udvalg i kommunen. En ”besparelse” på 9,6 mil i 2022 på de ældre borgeres budget i kommunen anser Ældre Sagen for at være under lavmålet, når man tænker på, hvad de ældre har måttet undvære i det sidste års tid, hvor det sociale netværk har været stærkt beskåret. Der bliver snarere brug for lidt ekstra for at komme godt i gang og sikre optimale arbejdsvilkår for blandt andet hjemmeplejen.

Foruden de almindelige arbejdsopgaver skal der fokus på at ”spotte” de ensomme blandt de ældre, svage borgere, så målet om færre ensomme både blandt de ældre og blandt andre befolkningsgrupper kan realiseres. Det er ikke rimeligt med effektiviseringer i den nuværende situation også set i lyset af den fornuftige kassebeholdning, som kommunen har oparbejdet gennem de senere år.

Vent med effektiviseringerne, start en forsigtig overgang til en mere virtuel verden i et tempo, hvor de svagere også kan følge med og find derefter den realiserede besparelse. Hvis vi ser på det fremsatte forslag til effektiviseringer på ældreområdet, er det værd at bemærke følgende:

AHLI 1-E, udbredelse af virtuel træning.

Hvilken type borger taler vi om? Er det dem, der har været på hospital og f.eks. har fået en ny hofte, som skal genoptrænes, eller taler vi om mindre skader eller skavanker? Har man en statistik over hvor mange, som under Coronaen har fulgt træningen virtuelt, og har man efterfølgende fulgt op på, om træningen har givet et lige så godt resultat, som normal genoptræning i Sundhedscentret? Motivationen ved genoptræningen kommer ofte ved at træne sammen med ligestillede, så man sammen kan glæde sig over fremskridtene. Et tilbud om virtuel træning skal altid være frivilligt for borgeren.

AHLI 3-E1, udbredelse af virtuelle borgerbesøg, borgermøder og understøttende indsatser.

Ældre Sagen går ud fra, at vi her taler om kommunens svage eller syge borgere, der i dag får en eller anden hjælp fra kommunen. Det er Ældre Sagens opfattelse, at mange af disse borgere sidder alene det meste af dagen og ikke kommer ud og får socialt samvær. Hidtil har kommunen gået ind for at øge livskvaliteten for kommunens svage og ensomme borgere, og erfaringen viser, at den bedste metode er personlig kontakt til borgeren og ikke et virtuelt møde. Motivationen bliver aldrig den samme, som hvis kommunens medarbejder står over for borgeren. Samtidigt får medarbejderen også et indblik i, hvordan det står til ude hos borgeren.

Et virtuelt møde giver næppe større nærvær for borgeren, men vi er enige i, at der kan spares tid og penge på transporten. Det kræver kvalificeret arbejdskraft at hjælpe borgeren med virtuel genoptræning, så vi har svært ved at se, at man kan spare omkring tre millioner pr. år også sammenholdt med, at de kommende årlige driftsudgifter med udskiftning af skærme og øget support mv. skal håndteres inden for forslagets egne rammer.

AHLI 4 E-1, øget brug af kendte hjælpemidler.

Ældre Sagen går ud fra, at vi her taler om dels hjemmeplejen, dels plejehjemmene. De fire nævnte hjælpemidler lyder som en rigtig fornuftig investering, som kan højne borgerens dagligdag. Om det fra 2023 kan give en årlig besparelse på omkring 1,5 million kroner, kan vi ikke vurdere, men vi går ud fra, at drejer sig om lønudgifter. Vi havde helst set, at ekstra tid hos medarbejderne blev brugt til mere tid ude hos den enkelte til ”den lille snak”, som grundet arbejdspres har været nedprioriteret. Fra 2023 vil der være årlige driftsudgifter, som findes inden for forslagets samlede ramme, men vil det være muligt med et stigende antal ældre over årene?

AHLI -E, styrke den rehabiliterende tilgang i sygeplejen.

Ældre Sagen er enig i, at de borgere, der selv kan tage deres medicin og ordne mindre sårpleje, skal hjælpes til at kunne håndtere dette fremover. Den ekstra tid, der så bliver frigivet, bør sygeplejerskerne bruge til mere komplekse opgaver, så det nuværende serviceniveau hæves. Vi synes, at besparelsen skal bruges her, hvor vi samtidig sikrer en god opfølgning og bevarer trygheden for borgerne.

AHLI 6-E, øget kvalitet i sygeplejeklinikker.

Ældre Sagen kan godt se det fornuftige i, at de ældre, der har mulighed for at transportere sig selv til en af kommunens sygeplejeklinikker, også gør det selv. Transporten vil dog være en hæmsko for mange ældre, og flextrafik er næppe en hensigtsmæssig transportform i denne henseende. Ud fra de ældre, som i dag modtager hjælp i hjemmet, er det så realistisk, at en stor andel af dem fremover kan motiveres til at benytte sygeplejeklinikkerne? Hvis det virkelig er muligt at forøge kapaciteten til omkring 17 procent af alle leverede sundhedsydelser, virker det som en god løsning, men hvis det ikke kan lade sig gøre med en stor forøgelse, burde man måske overveje, om sygeplejeklinikker er den bedste og mest rentable løsning. En ændring kræver en oplysningsindsats fra kommunen, så uanset hvad tror vi ikke, at en besparelse allerede kan ske fra år 2022.

AHLI 7-E, styrke borgernes selvstændige liv – rehabilitering – digital træning i hjemmeplejen.

Det nævnte pilotprojekt i Mørkøv/Jyderup var frivilligt for borgeren. Vi har fået tilbagemeldinger om, at både borgerne og hjemmeplejen havde en positiv oplevelse af projektet. For at opnå den ønskede besparelse fremover går man ud fra træning af omkring 500 borgere. Da det kræver frivillighed og digitalt udstyr og træning, vil der næppe være en besparelse på 3,5 millioner kroner allerede i 2022. Overordnet set synes Ældre Sagen, at idéen er god, og vi tror, at der på sigt vil være mange borgere, som vil have glæde af det, men det sker næppe inden for de første par år.

Vores holdning i øvrigt er,

• at det vil være begrænset, hvor stor en hjælp de pårørende kan give
• at borgeren har behov for at komme ud og være sammen med andre
• at det en godt med genoptræningshold, hvor det sociale også spiller ind
• at digital træning er et godt alternativ for borgeren
• at det ikke må betyde ekstra udgifter for borgeren
• at det skal være frivilligt for borgeren.

AHLI 8-E, den gode udskrivelse.

Ældre Sagen har i mange år talt for, at der skulle være mere samarbejde mellem sygehus og kommunen. Alt for mange gange har vi set, at en borger er blevet udskrevet med genindlæggelse til følge. En fremskudt visitator, der har sin gang på sygehuset og taler med den indlagte borger, lyder som en rigtig god løsning. Det vil betyde, at alt er på plads og klart, når borgeren udskrives til eget hjem eller til en midlertidig plejeplads. Det rejser så et andet spørgsmål, nemlig: Har vi tilstrækkeligt med akutpladser i kommunen?

Det er desuden vigtigt, at den nye funktion ikke kommer til at betyde, at visitationen vil tage længere tid for de øvrige borgere. Et rigtig godt effektiviseringsforslag, hvor investeringen finansieres inden for egen ramme, men vi har svært ved at se, at der skulle være en besparelse allerede i 2022. Ordningen kører i mange kommuner med gode resultat og har været med til at nedsætte antallet af genindlæggelser, hvilket i sig selv er en besparelse.

Holbæk den 26/4 2021 Brit jensen Bjørn Andersen Formand KOU Politisk Koordinator



Feedback

Sidst opdateret

28.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers