Spring til indhold

Høringssvar vedrørende effektiviseringsforslag for LAER budget 2022, forslag 1-E til 8-E

Dato:
Navn: Christian Oxbøll
Institution/forening:

Udvalget for Børn og Skole

Høringssvar vedrørende effektiviseringsforslag for LAER budget 2022,

forslag 1-E til 8-E Endnu en gang står vi over for, at man ønsker at effektivisere på dagtilbudsområdet. Dette ville være velkomment, hvis det tog udgangspunkt i at skabe større trivsel for både børn og ansatte i Holbæk kommune, men det er ikke tilfældet.

I dagtilbud Område Kildedam er det MED-udvalgets opfattelse, at der i de forgangne år er gennemført effektiviseringer, dels foranlediget af et politisk ønske og dels på baggrund af et driftsmæssigt behov i området i en sådan grad, at det ikke længere er muligt at effektivisere med henblik på at opnå et økonomisk råderum. Området er i forvejen presset økonomisk og som en følge heraf er bliver alle økonomiske midler i dag anvendt så effektivt som muligt med henblik på at opfylde servicebehovet overfor børn og familier, der benytter tilbuddene i vores område. MED udvalgte er samtidig af den opfattelse at det betaler sig at investere i barnets første år, hvor investeringen har langt større effekt end investeringer senere i livet. Som et eksempel kan nævnes arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, sprogindsats, 1000-dages projektet, tidlig indsats inklusionsstrategier, arbejdet med børn i sårbare og udsatte positioner og meget andet. Vi har på den baggrund svært ved at se effektiviseringsforslagene som udtryk for effektiviseringer alene, hvor der kan leveres samme kvalitet og service, men er af den opfattelse, at der reelt vil være tale om besparelser eller væsentlig forringet service og kvalitet idet de mulige effektiviseringer allerede er realiseret. Vi vil uddybe denne opfattelse under nedenstående effektiviseringsforslag.

LAER 1-E, Skemaplanlægning Det er vores opfattelse digitalisering generelt understøtter en effektiv drift og vi ser frem til det kommende pilotprojekt omkring skemaplanlægning. Imidlertid oplever vi ikke, at det er selve skemaplanlægningen og allokering af personaleressourcer der modsvarer fremmødet, der er den ressource- og tidskrævende del af skemaplanlægningen. Den ressource- og tidskrævende del af skemaplanlægningen er den løbende tilpasning, der tager højde for akutte behov og særlige situationer samt individuelle hensyn til børn og medarbejdere. En meget stor del af personaleledelsesopgaven udføres igennem skemaplanlægning. Netop denne del kan ikke erstattes af et skemaplanlægningsprogram og den forventede effektivisering vil derfor ikke kunne realiseres. Som et minimum bør man i forbindelse med pilotprojektet gennemføre før- og eftermålinger, der langt mere præcist vil kunne pege på et eventuelt effektiviseringspotentiale. At undersøge et effektiviseringspotentiale via et pilotprojekt, lyder derfor umiddelbart som en god ide, men at realisere en effektivisering uden at have et faktuelt grundlag virker useriøst.

LAER 4-E, Den pædagogiske ledelse Da det i 2019 blev besluttet at der skulle være en pædagogisk leder i alle børnehuse, var begrundelsen blandt andet et ønske om nærværende ledelse af høj kvalitet, der kunne sikre rettidig indgriben og handling på ledelsesmæssige opgaver. Det mål er i meget høj grad blevet opfyldt og vi oplever i dag stabil og nærværende ledelse af høj kvalitet i alle børnehusene. Effektiviseringsgevinsten ved at skemalægge en del af den pædagogiske leders tid i pædagogisk praksis er rigtig godt tænkt. Problemet er bare, at det allerede er realiseret. Da der blev indført pædagogisk ledelse i alle børnehuse, blev det finansieret af områdernes eksisterende budgetter og der blev ikke tilført penge hertil. I dag hjælper de pædagogiske leder i de mindre børnehuse til i praksis når der opstår akut behov ved sygefravær eller andre uforudsete situationer samt når behovet for vikardækning i for eksempel ydertimerne er så få timer at der ikke kan kaldes vikar ind. Ligeledes oplever alle børnehusene i perioder, at der er børn i særligt udsatte positioner, der har behov for at trække sig fra børnefællesskabet i løbet af dagen. Ofte er det de pædagogiske ledere, der i disse situationer er sammen med børnene i det tidsrum. I området er der flere tværgående ledelsesfunktioner. Det er blandt andet funktionen som ressourcecenterleder, sprogvejleder/tovholder, læringsleder etc. Det er de pædagogiske ledere der ved siden af ledelsen af det enkelte børnehus der varetager disse opgaver, der i perioder indeholder mange arbejdstimer. Området justerer derfor løbende de samlede ledelsesressourcer med henblik på at udnytte dem effektivt.

LEAR 5-E Det er MED udvalget opfattelse af effektiviseringsgevinsten ved dette forslag ikke står mål med de ulemper og den serviceforringelse det fører med sig. Familiernes valg af børnehus er altid et meget aktivt valg der er foretaget på baggrund af blandt andet deres bolig, arbejde og fremtidige skole. I Område Kildedam er mange af forældrene pendlere, der er afhængig af den fleksibilitet der er ved at kunne vælge frit mellem tilbuddene. Det har en betydning om et børnehus ligger i umiddelbar nærhed af en skole, hvis familien har børn der skal afleveres og hente i både børnehus og skole. Der foregår ligeledes et stort stykke arbejde i forhold til at skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole. Som eksempel vil det derfor være meget uhensigtsmæssigt at Vipperød børnegård åbner i ydertimerne og Ågerup ikke gør. Det vil medføre at nogle børn er nødt til at være i Vipperød Børnegård, men skal starte i skole i Ågerup. Det giver ingen mening overhovedet. Det samme gør sig gældende for børnehusene i Stestrup, Store Merløse og Ugerløse. Eneste mulighed kunne være i Tølløse, men behovet for pasning i ydertimerne vil betyde at det heller ikke her kan realiseres.

TVÆR 2-E, Lavere sygefravær Det er MED udvalgets opfattelse, at det at basere en effektivisering på lavere sygefravær på baggrund af et år med Covid-19 pandemien, der markant har ændret vilkår og forhold for smittespredning i daginstitutionsregi synes ugennemtænkt. Forhold som små børnegrupper, flere vikarer, mere rengøring, lavere fremmøde blandt børnene, mindre personkontakt, øget fokus på hygiejne etc. har haft en markant indflydelse på smittespredning af alle sygdomme der overføres på denne måde. Der er ingen garanti for at et lavere sygefravær kan fastholdes i takt med at vi vender tilbage til en mere normal hverdag.



Feedback

Sidst opdateret

29.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers