Spring til indhold

Forslag kræver prioritering

Dato:
Navn: Flemming Olesen
Institution/forening:

Økonomiudvalget

Kære økonomiudvalg.

Sagsfremstillingen gør det generelt vanskeligt at vurdere de foreslåede effektiviseringer. Der mangler typisk evidens og/eller talgrundlag, hvorfor det er vanskeligt som borger (men vel også som politiker?) at vurdere realismen i forslagene.

Jeg må forstå, at effektiviseringsstrategien er besluttet for at skabe økonomisk råderum på 28 mio. til politiske prioriteringer. Det tænker jeg også, der er brug for.

Jeg må samtidig også forstå, at effektivisering betyder, at serviceniveauet ikke bliver forandret, men at aktiviteten udføres for færre penge. Så langt så godt. Vi er enige om, hvad effektivisering betyder.

Men her er det så, jeg undrer mig. I en veldrevet effektiv kommune klatter vi vel ikke pengene væk, så hvorfor tager vi ikke 100 mio. i effektiviseringer, hvis de ligger der lige foran os? Hvorfor på forhånd begrænse sig til 28 mio. eller blot 1 procent af serviceudgifterne?

I min verden kan man ikke på forhånd afgøre, hvor meget man kan effektivisere. Det er noget man kan undersøge, arbejde hen imod og kapitalisere når effekten er en realitet – ikke før. Besparelser kan man derimod godt beslutte og fastsætte på forhånd ud fra behov og prioritering.

Så når administrationen bliver bedt om at præsentere et ”effektiviseringskatalog”, så vi kan finde 28 mio., er det overvejende sandsynligt, at vi enten ikke driver kommunen effektivt, eller at vi fejlkommunikerer omkring reelle besparelser.

Som borger kunne jeg godt få den tanke, ud fra kreativiteten i mange af forslagene, at de måske ligefrem er designet til at blive forkastet som uspiselige? Det ser jeg ikke som administrationens problem. Det er et helt fundamentalt politisk problem, når vi ikke ønsker at tale om tingene som de er, men hvordan de tager sig bedst ud. Tankerne ledes hen på ”Kejserens nye klæder” eller ”Manden, der kunne koge suppe på et søm”.

Når vi skal samarbejde om at skabe de bedste løsninger, så er der behov for, at vi i fællesskab byder ind med perspektiver og ideer på de udfordringer og muligheder, der faktisk er til stede i Holbæk Kommune. Og hvis løsningen måtte være besparelser eller omprioriteringer, så lad os tale om det.

Lad mig komme med et par fiktive eksempler, i stil med flere af forslagene i stedet for at hænge nogen ud for manglende indsigt: Hjemmeplejen kunne lade de mest velfungerende borgere (evt. med hjælp fra familien) møde op på et plejecenter og få den fornødne hjælp. Så kunne vi spare 75 % af bilflåden og tillige en del CO2. Og transporttiden… lønkronerne brugt på landevejen?! Eller hvorfor ikke afskaffe barnevogne/krybber i dagtilbud og dagpleje og lade forældrene medbringe inventaret, så deres børn kan sove? Det vil kunne spare indkøb samt vedligehold af inventar.

Svaret på de to spørgsmål er, at det kan vi også godt. Det er mere effektivt for hjemmeplejen at borgerne selv møder op frem for at medarbejderne kører rundt. Det er også mere effektivt at borgerne selv leverer og drifter inventar.

Pointen er blot, at det ikke er samme ydelse for færre penge. Der er tale om en besparelse, og så skal vi forholde os til fordele OG ulemper. Vi må prioritere. At kalde noget en effektivisering og ikke en besparelse betyder, at vi ikke ”behøver” at forholde os til prioriteringer. Men kommer vi så ikke til at løbe fra det politiske ansvar og får ringere løsninger i tilgift? Hvordan ser kejseren ud? Hvordan smager suppe kogt på et søm i virkeligheden?

Jeg håber med dette indlæg, at I som politikere husker at prioritere. Størstedelen af effektiviseringsforslagene er ikke realiseret og/eller bygger på usikre præmisser. Derfor kan de heller ikke kapitaliseres – de må prioriteres.



Feedback

Sidst opdateret

28.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers