Spring til indhold

Høringssvar fra Dagtilbud Katrinedals bestyrelse

Dato:
Navn: Ziska Seirup
Institution/forening:

Udvalget for Børn og Skole

Som bestyrelse har vi stor forståelse for at I som politikere skal have et økonomisk råderum at disponere over. Effektivisering er en måde at opnå dette råderum. Men efter flere år, der klart viser at det ikke er muligt at effektivisere på dagtilbudsområdet, undre vi os over at I vælger at fortsætte denne praksis. Vi håber at I vil genoverveje jeres fremgangsmåde.

LAER 1-E Skemalægning – dagtilbudsområdet

Ingen kommentar

LAER 2-E Tomgangsplads

Vi forstår, at det som udgangspunkt er muligt at effektivisere på ledige dagplejepladser som beskrevet i forslaget. Vi mener dog at det vil få vidtgående konsekvenser for os som forældrene. Ved at vi skal operere med 1-2 md. tomgang, vil der være flere forældre der ikke kan få den plads som de ønsker. Vi ser det ikke kun som at man ikke får den ønsket gæsteplads, men ej heller den faste dagplejer man ønsker. Hvad skal vi med muligheden for selv at vælge dagplejer, hvis systemet er så snævert at der formentligt kun er en eller to at vælge imellem. Vi forventer som bestyrelse af forslaget tages af listen, da det har for store konsekvenser for det frie valg.

LAER 3-E 5-børnskontrakt

Da det ikke har været praksis i Dagtilbud Katrinedal, har vi ikke været bevist om muligheden. Derfor vil det reelt ikke have indflydelse på det serviceniveau som vi har i dag. Dog tænker vi at der skal være plads til undtagelser fra reglen, hvis der opstår en særlige situation.

LAER 4-E

Den pædagogiske ledelse i børnehusene Som man kan læse af forslaget, så har vi i Dagtilbud Katrinedal valgt at søge dispensation til at fortsætte med ledelse af 2 børnehuse. Den beslutning er taget i enighed af MED, bestyrelsen og ledelse. Beslutningen er dog ikke taget fordi vi mener at delt ledelse altid er lykken, men fordi vi mener det er den bedste brug af området økonomiske ramme. Da man tilbage i 2015 gennemførte en generel besparelse på ledelse i hele kommunen, så bestyrelsen sig nødsaget til at gennemføre delt ledelse i 4 af områdets børnehuse.

Da der i 2019 blev besluttet at der skulle være ledere på alle matrikler, fulgte der desværre ikke økonomi med til at dække udgiften. Derfor har vi valgt ikke at ansætte flere ledere, det er svært at købe noget, man ikke har pengene til. Som bestyrelse besluttet vi at flest mulige penge skulle forblive som varme hænder. Flere medlemmer af bestyrelsen, særligt fra de små børnehuse har kendskab til ledelse med fast børnetid. Det er vi ikke indstillet på at genindføre, da det giver for meget uro i børnegrupperne, da lederne altid ender med at bliver for ustabil en arbejdskraft, grundet andre opgaver. Meget kan man planlægge sig ud af, ved god skemalægning og vikardækning. Men det vil altid give øget uro i den gruppe lederen er tilknyttet. Som bestyrelse undrer vi os over forslaget. Pengene er allerede taget en gang. Derfor forventer vi at forslaget forkastes

LAER 5-E Tilpasning af åbningstider i syv børnehuse

Allerede i dag har vi tilpasset åbningstiderne i områdets 6 børnehuse. En opgave vi som bestyrelse tager meget seriøst. Ved at ændre på åbningstiden i enkelte børnehuse, påvirker man igen det frie institutionsvalg. Frem for at reducere i åbningstiderne, vil vi foreslå at man afsætter yderlige ressourcer til at øge i åbningstiden, særligt i de børnehuse der ligger geografisk yderligt

LAER 5-E Øget fleksibilitet på dagplejen

Ingen kommentar

LAER 6-E Eksterne digitale netværksmøder

Ingen kommentar

LAER 7-E Flere skærmbesøg i Sundhedsplejen

Ingen kommentar TVÆR 1-E Ingen kommentar

TVÆR 2-E

Af ligge en effektivisering på sygefravær, på grundlag af tallene fra en Corona periode, ser vi som tvivlsom. Det har været en særlig tid, en tid med mange udfordringer. Alle børnehuse er alle blevet en del erfaringer rigere, men at konkludere at vi kan effektivisere på sygefraværet på baggrund af de sidste 2 års Corona virkelighed, ser vi som et ubrugbart datagrundlag Derudover er det ikke mange år siden at vi samlet som kommune effektiviserede på samme overskrift. Vi forventer at data fra før bliver tilgængelig, gennemskuelige og sammenlignelige. Således at den endelige beslutning bliver truffet på et seriøst grundlag



Feedback

Sidst opdateret

27.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers