Spring til indhold

Høringssvar fra Dagtilbud Katrinedals MED udvalg

Dato:
Navn: Ziska Seirup
Institution/forening:

Udvalget for Børn og Skole

LAER 1-E Skemalægning – dagtilbudsområdet Som MED udvalg hilser vi altid relevante IT- redskaber velkommen og hvis et skemalægningsprogram kan hjælpe os, glæder vi os til at afprøve det. Vi må dog erkende at vi har svært ved at se at et IT program sikre løbende tilretninger af skemaet, grundet ændret hverdag (sygdom, flere/færre børn, særlige indsatser mm). Snittet på de 2½ timer er generelt set meget højt sat, i snit bruger vi omkring 1 – 1½ time/ugen i vores børnehuse. Derudover er det ikke selve grundskemaet der tager tid, det er de ovennævnte ændringer der tager tid. Da vi ikke kan genkende det oplyste timeforbrug, ser vi det som urealistisk effektivisering Vi indstiller at effektiviseringer i første omgang udsættes til 2023 og at man finder 3-4 børnehuse der kan testprøve det nye system i et ½ år. Viser det sig at være anvendeligt i praksis, og hvis man opnår den forventede gevinst i mindre timeforbrug, så er vi alle klar fra 2023.

LAER 2-E Tomgangsplads Som udgangspunkt kan vi i administrationen af ledige dagplejepladser, godt effektivisere som forslaget påpeger. Vi mener dog at det kan få vidtgående konsekvenser for forældrene. Ved at vi skal operere med 1-2 md. tomgang, vil der være flere forældre der ikke kan få den plads som de ønsker. Vi ser det ikke kun som at man ikke får den ønskede gæsteplads, men ej heller den faste dagplejer man ønsker. Så systemet vil blive mindre fleksibelt for forældrene.

LAER 3-E 5-børnskontrakt Da det har været muligt for os i Dagtilbud Katrinedal at minimere brugen af 5-børnekontrakter til et minimum de sidste år, kan vi tilslutte os de foreslået principper. Dog skal vi alle være obs. på mulige konsekvenser som beskrevet i forslaget

LAER 4-E Den pædagogiske ledelse i børnehusene Som man kan læse af forslaget, så har vi i Dagtilbud Katrinedal valgt at søge dispensation til at fortsætte med ledelse af 2 børnehuse. Den beslutning er taget i enighed af MED, bestyrelsen og ledelse. Beslutningen er dog ikke taget fordi vi mener at delt ledelse altid er lykken, men fordi vi mener det er den bedste brug af området økonomiske ramme. Da man tilbage i 2015 gennemførte en generel besparelse på ledelse i hele kommunen, så bestyrelsen sig nødsaget til at gennemføre delt ledelse i 4 af områdets børnehuse. Da der i 2019 blev besluttet at der skulle være ledere på alle matrikler, fulgte der desværre ikke økonomi med til at dække udgiften. Derfor har vi valgt ikke at ansætte flere ledere, det er svært at købe noget, man ikke har pengene til. Bestyrelsen besluttet at flest mulige penge skulle forblive som varme hænder. Det vedlagte forslag under vi os over som MED udvalg, pengene er allerede taget en gang. Derfor forventer vi at forslaget forkastes

LAER 5-E Tilpasning af åbningstider i syv børnehuse Ingen kommentar LAER 5-E Øget fleksibilitet på dagplejen Ingen kommentar

LAER 6-E Eksterne digitale netværksmøder Hvis vi som MED udvalg ikke husker helt forkert, så blev der for år tilbage gennemført en lignende effektivisering. Vi må indrømme at vi på det pågældende tidspunkt opfattede det som en besparelse, men Corona året har bevist at det er muligt. Men vi tænker ikke det er muligt at effektivisere på den samme opgave flere gange.

LAER 7-E flere skærmbesøg i Sundhedsplejen Generelt vil vores vurdering ang. sundhedsplejens arbejdsforhold i Holbæk kommune, være at findes der effektiviseringsmuligheder, så før dem tilbage til sundhedsplejen selv, de har trange arbejdsvilkår.

TVÆR 1-E Flere online møder, fair nok

TVÆR 2-E Af ligge en effektivisering på sygefravær, på grundlag af tallene fra en Corona periode, ser vi som tvivlsom. Det har været en særlig tid, en tid med mange udfordringer. Vi er alle blevet en del erfaringer rigere, men at konkludere at vi kan effektivisere på sygefraværet på baggrund af de sidste 2 års Corona virkelighed, ser vi som et ubrugbart datagrundlag Derudover er det ikke mange år siden at vi sammen som kommune effektiviserede på samme overskrift. Vi forventer at data fra før bliver tilgængelig, gennemskuelige og sammenlignelige



Feedback

Sidst opdateret

29.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers