Spring til indhold

Høringssvar fra Det Specialiserede Voksenområde - Aktiv Hele Livet

Dato:
Navn: Jette Nørrekær Lund
Institution/forening:

Økonomiudvalget, Socialudvalget

Høringssvar fra Det Specialiserede Voksenområde – Aktiv Hele Livet vedr. effekti-viseringer for budget 2022

AHLI 3 E-2 Udbredelse af virtuelle borgerbesøg, borgermøder og understøttende indsatser Der var drøftelse om udbredelsen af virtuel støtte. Der er i effektiviseringsforslaget beskrevet lidt for positive effekter af en virtuel støtte. Vi har svært ved at genkende vores beskrivelser af hvad der er mu-ligt på området. Det virker som om meget er taget fra ældreområdet. Man kan godt se det kan bruges som et supplement til den fysiske støtte hos nogle borgere i handicap, men enighed om at det kan være vanskeligt med denne brugergruppe og det vil være en kombi-løsning. Hvis man ønsker et virtuelt sy-stem skal fungere skal vi have et system der er tilpasset handicappede og ikke tager udgangspunkt i ældre normalt tænkende mennesker. For øget brug af virtuel støtte har Bo og Støtte Handicap udarbejdet eget høringssvar som er med som bilag 1.

TVÆR 1-E mindske tidsforbruget grundet omlægning af fysiske til virtuelle møder Møder: Vi er nysgerrige på hvor besparelsen trækkes fra, det fremgår ikke tydeligt. Er det kun Myndig-hed – konto 6 personale? I så fald ønsker myndighed at udforme eget høringssvar på området. Myndig-heds erfaring er også, at man ikke har kunnet afholde virtuelle møder med f.eks. udviklingshæmmede uden at deres støtte person har været fysisk til stede. Der sås tvivl om virtuelle møder er så effektivise-rende, at der ligefrem kan trækkes penge ud fra budgetter.

TVÆR 2-E Sygefravær Sygefravær: Vi falder over der kun er fokus på øget rengøring som årsag til at sygefraværet har været faldet under corona. Man medregner ikke at folk der har været hjemsendt ikke har meldt sig syge da de alligevel var hjemme. At ikke alle har haft de samme opgaver under Corona-nedlukning. Stressniveauet for nogle ansatte har været meget mindre end normalt da kun de allermest nødvendige opgaver har skul-let løses. Borgere i kommunen og dermed brugere har også været hjemme. Mindre belægning i børneha-ver m.m. Der er bekymring for man på dette grundlag tager midler ud af budgetterne, da man må formode at når samfundssituationen bliver normal igen, vil sygefraværet også ramme et normalt niveau igen og så mangler pengene til vikarer mm.

AHLI 9-E Styrke forhandlingskompetencen på Det Specialiserede Voksenområde Der er stadig meget fokus på myndigheds evne til at prisforhandle. Vi har borgere der bliver ældre og dyrere, det mangler vi en forståelse for. Samtidig oplever nedskrivninger som kun påvirker kommunens egne tilbud og ikke de private aktører. Det derfor svært at have et alternativ til de borgere med store udfordringer.

AHLI 4 E2 Øget brug af hjælpemidler Igen oplever vi man tager udgangspunkt fra ældreplejen hvor visse borgere nemmere kan samarbejde, f.eks. vendlet. Sensorble og Sengesensor kan måske give informationer, men det er stadig informationer der skal hand-les på. Så effektiviseringen er ikke så markant.

Bilag 1. Bo og støtte Handicap 22.04-2021 Bidrag til høringssvar til effektiviseringsforslag Nr. AHLI 3-E2 Udbredelse af virtuelle borgerbesøg, borgermøder og understøttende indsatser: Dette høringssvar tager udgangspunkt i allerede eksisterende oplevelser og erfaringer med virtuel støtte hos Bo og støtte Handicap med målgruppen udviklingshæmmede. Vi er klar over der findes andre mål-grupper i dette effektiviseringsforslag og der kan være andre oplevelser med effekten af virtuel støtte. Vi ser at Virtuel støtte i nogle tilfælde kan være en udmærket måde, at understøtte fysiske besøg på hos de bedst fungerende borgere i denne målgruppe. Hvis den virtuelle støtte suppleres med forsat jævnlige fysiske besøg, dog i mindre grad, vil den virtuelle kontakt kunne bruges til at understøtte borgerens ind-satsmål og samtidig frigive resurser til andre opgaver, dokumentation, nye opgaver. Det dog vigtigt at pointere at vi ikke ser Virtuel støtte stå alene hos nogen i denne borgergruppe. Og det er ikke alle udviklingshæmmede borgere som vil kunne benytte sig af virtuel støtte.

Det er vigtigt at være opmærksom på det er en borgergruppe som adskiller sig fra normalområdet ved at være kognitivt udfordret på flere områder, værende social isoleret, fysisk handicappet, og socialt udsat-te i forhold til de omgivelser de bor i, derfor er fysiske besøg stadig et meget vigtigt element hos de borgere der kunne være målgruppen for denne type støtte, hvis de forsat skal kunne bo i egen bolig og ikke botilbud. Derudover har mange udviklingshæmmede borgere brug for den fysiske spejling der er med en støtte person når borgeren skal arbejde med sine indsatsmål. Mange borgere har indsatsmål som kræver fysisk tilstedeværelse og vejledning af en støtte person, og som ikke kan gennemføres gennem en skærm.

Vi mener derfor også at beløbet der er afsat til effektivisering på socialområdet er meget optimistisk, specielt fordi det er et tilbagevendende beløb over tre år. I en kortere periode under Corona-nedlukning, fik nogle borgere erstattet deres fysiske besøg med virtu-elle, erfaringen herfra var, at det havde en negativ effekt hos flere borgere med efterfølgende større støt-te behov, da de fysiske besøg blev genoptaget. Det viste sig både i rent praktiske ting, hvor borgeren mistede overblikket i hjemmet, men også social isolation og mangel på nærvær, som var svær at bibe-holde naturligt via en skærm. Vi undre os ligeledes over de meget positive effekter der er beskrevet i effektiviseringsforslaget. For at citere et punkt så mener vi f.eks. ikke virtuel støtte kan give mere nærvær end et fysisk besøg, det ikke vores oplevelse. Vi overholder også aftaler med de borgere vi besøger fysisk, så ser ikke virtuelle besøg skulle have en positiv effekt på det område. Vi arbejder ligeledes med KRAP teorien hvor man netop lægger vægt på at skabe relationen til borgeren for at opnå det positive samarbejde, og hvor vi arbejde med forskellige skemaer i vores metoder for at give borgeren overblik og struktur. Det synes vi umiddelbart hænger dårligt sammen med virtuel støtte i den form vi ser den i dag.

Vi har bemærket at kommunalbestyrelsen har besluttet at man ikke længere bruger udtrykket besparelser, men i stedet beskriver det som effektiviseringer. Hvis man med et effektiviseringsforslag fjerner lønkro-ner har vi svært ved at få øje på forskellen på effektiviseringer og besparelser. Bidrag til høringssvar til effektiviseringsforslag nr.

TVÆR 2-E Sygefravær Vi bemærker beslutningen om at man vil trække 2.0 mill kr. ud som konsekvens af et lavere sygefravær. Der er mange grunde til et lavere sygefravær under Corona-pandemien, en del kan adresseres til at nogle medarbejdergruppe i perioder har været hjemsendt og dermed ikke har meldt sig syge hvis sygdom har opstået under hjemsendelse. Mange har kunnet arbejde hjemmefra selvom de måske var lidt små sløje. Derudover har værnemidler generelt i hele Danmark gjort at folk har været mindre syge. Man må formode når måden vi agere på i samfundet vender tilbage til normalen, så vender sygefraværet formentlig også tilbage til normalen. Så det er meget uheldigt hvis man har fjernet penge på et grundlag som bygger på Corona-situationen



Feedback

Sidst opdateret

29.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers