Spring til indhold

Høringssvar vedr. Effektiviseringsforslag fra AHLI-Fagsekretariatet

Dato:
Navn: Marie Olund
Institution/forening:

Økonomiudvalget, Udvalget for Ældre og Sundhed

Udfærdiget d. 27-4-2021 Fagsekretariatet har på et personalemøde med MED-status, drøftet de effektiviseringsforslag, der er fremlagt og er kommet frem til følgende bemærkninger:

Overordnet

• Det tværgående forslag kan risikere at ende som rammebesparelser, som fritager politikerne fra at forholde sig til serviceniveauet.

• Hvis besparelserne tages på forhånd, og vi ikke indhenter besparelserne, kan det føre til et lavere serviceniveau.

TVÆR 1-E - Sygefravær Vi finder det positivt, at der er opnået et lavt sygefravær det seneste år og vigtigt, at vi tager de gode erfaringer med os fremover. Vi har dog følgende opmærksomhedspunkter:

• Det er svært at omsætte lavere sygefravær til lønkroner i Fagsekretariatet, når vi ikke bruger vikarer.

• Sygefraværet har sandsynligvis været kunstigt lavt, grundet Corona-situationen, hvor vi i Fagsekretariatet har arbejdet hjemmefra i mere end et år. Med hjemmearbejde, vil der naturligt ikke være den samme smitterisiko, som når vi samles alle samme på arbejdspladsen.

• Hvis det lave sygefravær skal fastholdes, så er vi nysgerrige på, hvilke tiltag, der skal fortsætte eller igangsættes for at nå målet? Uden tiltag, kunne sygefraværet tænkes at falde tilbage på niveau fra før corona.

TVÆR 2-E - Virtuelle møder De virtuelle møder, har vist sig effektive på flere parametre og er indstillet på, at arbejde videre med de gode erfaringer, men har følgende opmærksomhedspunkter:

• Det kræver også tid at forberede og gennemføre effektive virtuelle møder af høj faglig kvalitet.

• At spare 5 minutter hist og her, er svært at omsætte til årsværk/stillinger. Tiden er måske bedre givet ud til at fokusere på sundhed og trivsel ovenpå en krævende tid med corona og den kommende organisationsændring.

• Der er også ulemper ved virtuelle møder såsom manglende pauser, hvor man springer fra et møde til et andet, uden reel pause - og ikke alle typer møder egner sig til at være virtuelle.

• Vores arbejdsplads egner sig ikke pt. ikke godt til kombinationen af virtuelle og personlige møder (storrumskontor og for få mødelokaler)

• Vores arbejdsplads har tekniske problemer med AV-udstyr, som ikke er til stede i alle mødelokaler og kan være af svingende kvalitet.

AHLI 3-E2 - Virtuelle borgermøder

• Nogle borgere foretrækker virtuelle møder, mens andre finder det svært og upersonligt. Opmærksomhed på at kunne bruge virtuelle møder, når det giver mening.



Feedback

Sidst opdateret

29.04.2021

Ansvarlig redaktør

Jakob Thers