Brevstemmer

Du kan brevstemme til kommunalvalget den 21. november 2017. Se hvor, hvornår og hvordan.
Brevstemmer

Hvis du ikke har mulighed for at afgive din stemme på valgdagen, kan du brevstemme fra tirsdag den 10. oktober frem til fredag d. 17. november 2017. 

Du kan brevstemme i alle borgerservice-centre i Danmark. Du møder blot op og afgiver din stemme. Du behøver ikke medbringe valgkort, kun legitimation som fx sundhedskort. Ændrer du holdning, kan du stemme igen frem til fredag d. 17. november.

Hvor kan jeg brevstemme?

Se nedenfor, hvor og hvornår du kan stemme i Holbæk Kommune.


Det er muligt at få brevstemmemodtagere ud til din bil, hvis du ikke selv er i stand til at forlade denne og gå ind på Borgerservice i åbningstiden. Dette er muligt frem til fredag den 17. november.

Borgerservice, Holbæk (Jernbanevej 6)
Mandag - onsdag kl. 10.00 - 13.00
Torsdag kl. 10.00 - 17.30
Fredag kl. 10.00 - 13.00
Lørdag d. 4. og 11. november  kl. 10.00 - 12.00
Fredag d. 17. november Kl.   9.00 - 16.00 
Tølløse Bibliotek  
Mandag kl. 10.00 - 15.00 
Onsdag kl. 12.00 - 17.00
Fredag kl. 10.00 - 15.00
Jyderup Bibliotek
Mandag  kl. 12.00 - 17.00 
Onsdag  kl. 10.00 - 15.00 
Fredag  kl. 10.00 - 15.00 
Svinninge Bibliotek
Tirsdag kl. 10.00 - 15.00
Torsdag kl. 12.00 - 17.00

Brevstemme i hjemmet

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde op på afstemningsstederne på valgdagen, har du mulighed for at stemme i dit eget hjem. Hvis du ønsker at stemme i dit hjem, kan du enten ansøge på borger.dk eller udfylde et skema om "Anmodning om adgang til at afgive stemme i hjemmet" og sende til Borgerservice.

Du kan hente skemaet her.

Du kan også kontakte Kontaktcentret på telefon 72 36 36 36 fra tirsdag d. 24. oktober, for at få skemaet udleveret - eller få det fra hjemmeplejens medarbejdere.

På nogle computere skal du gemme skemaet på din computer for at kunne udfylde det.

Ansøgning om at brevstemme i hjemmet kan ske fra tirsdag d. 24. oktober frem til torsdag den 9. november kl. 18.00. Efter ansøgningsfristen vil du få besked fra kommunen om, hvilken dag og hvilket omtrentlige tidspunkt stemmeafgivningen i hjemmet vil finde sted.

Brevstemme på sygehuset

Hvis du eller en pårørende er indlagt på sygehuset, når kommunal- og regionsvalget afholdes, så kan der afgives brevstemmer der. Spørg det enkelte sted om, hvordan det foregår.

Brevstemme på plejehjem mv.

I boligformer som plejehjem, beskyttede boliger, kvindekrisecentre, almene plejeboliger, ustøttede private plejeboliger og friplejeboliger får beboerne mulighed for at brevstemme. Stemmemodtagere fra Holbæk Kommune kommer forbi og modtager brevstemmerne.

Brevstemme fra udlandet

Hvis du gør tjeneste på et dansk skib eller havanlæg - fx boreplatform - kan du brevstemme der. Opholder du dig midlertidigt i udlandet, f.eks. er på ferie eller lignende, kan du også brevstemme. Ønsker du at brevstemme fra udlandet, skal du henvende dig til den danske ambassade eller konsulat i det land, du befinder dig.

Du kan afgive din stemme fra tirsdag 6 uger før valget, hvis du stemmer fra udlandet. Der er ingen frist for, hvornår du senest kan brevstemme, hvis du opholder dig i udlandet, men er brevstemmen ikke modtaget i kommunen inden afstemningen begynder kl. 8 på valgdagen, kan brevstemmen ikke komme i betragtning.



Feedback

Sidst opdateret

14.09.2017

Ansvarlig redaktør

Vivi Guldhammer