Spring til indhold

Borgerforslag

Her kan du som borger i Holbæk Kommune oprette og støtte forslag, som du ønsker at kommunalbestyrelsen skal drøfte

Hvis du har en god idé til hvordan vi kan udvikle Holbæk Kommune har du mulighed for at oprette og støtte et forslag til hvad dine lokalpolitikere skal drøfte.

For at forslaget kan komme til drøftelse i kommunalbestyrelsen skal det være relevant for andre end dig, og det skal derfor bakkes op gennem andre borgeres støtte. Dit forslag vil blive drøftet i kommunalbestyrelsen, hvis det opnår 710 støtter (inkl. din egen) inden for to måneder.

Der er følgende krav til at oprette/støtte et borgerforslag:

  • Du skal være bosiddende i Holbæk Kommune, og du skal være stemmeberettiget.
  • Du skal logge på med Nem-ID (og automatisk oplyse om dit fulde navn og adresse).
  • Du kan kun oprette et forslag som vedrører opgaver, som kommunen løser.
  • Dit forslag må ikke indeholde injurierende karakter (hvis det f.eks. er i strid med persondataloven, straffeloven, indeholder fortrolige eller personfølsomme oplysninger, har et upassende indhold osv.).
  • Du kan ikke oprette et forslag om sager der allerede er truffet beslutning om i Kommunalbestyrelsen medmindre der foreligger nye oplysninger. Det vil altid bero på en konkret vurdering.
  • Når du opretter et forslag, så vil dit forslag og dit navn være synligt på kommunens hjemmeside.

Læs mere om borgerforslag her

Hvis dit forslag opfylder kravene til borgerforslag, vil det hurtigst muligt blive lagt på Holbæk Kommunes hjemmeside. Dit forslag vil være synligt i to kalendermåneder fra det er lagt på hjemmesiden, hvor det er muligt at støtte forslaget.

Opret forslag her

Er du enig i et forslag har du mulighed for at støtte et forslag. Det kan du gøre ved at klikke på eventuelle forslag herunder, og vælge at støtte forslaget.

For at støtte et forslag skal du oplyse om navn og adresse (det sker automatisk når du logger på med Nem-ID). Dine oplysninger vil ikke være synlige for offentligheden, og der vil ikke blive offentliggjort nogen oplysninger om dig som støtter i forbindelse med forslaget. Der er heller ikke nogen forpligtelser i forbindelse med din støtte af forslaget.

Du kan kun støtte et forslag én gang.

Af tekniske årsager kan du heller ikke trække din støtte tilbage, når du først har afgivet den.

Antal støtter, som dit forslag har opnået, bliver oplyst og opdateret ca. en gang om ugen.



Feedback

Sidst opdateret

20.07.2018

Ansvarlig redaktør

Vivi Guldhammer

Kontakt

Holbæk Kommune, Ledelsessekretariatet

E-mail: politik@holb.dk

Tlf.: 72 36 36 36

Hvad bruger vi oplysningerne til?

Når du opretter et forslag skal du logge på med Nem-ID. Det skal du for at bekræfte, at du er bosat i Holbæk Kommune. Når du er logget ind vil Holbæk Kommune registrere dit navn, adresse og dit forslag. Oplysningerne vil vi bruge til at tjekke at du er borger i Holbæk Kommune, til at sende en kvittering for forslaget og til at registrere dit navn på hjemmesiden så længe forslaget er aktivt.


Vi gør opmærksom på, at oplysningerne opbevares i Holbæk Kommunes webserver i de to måneder, hvor forslaget er aktivt.


Når forslaget ikke længere er aktivt, så vil alle oplysningerne gemmes i kommunens journaliseringssystem med dertilhørende arkiverings- og slettefrister, hvor det bliver gemt i to år.


Formålet med at gemme oplysningerne er at sikre at retningslinjerne og proceduren for ordningen overholdes og det giver mulighed for at evaluere ordningen efter den to-årige forsøgsperiode.