Spring til indhold

Gennemfør Tølløsebanens tog helt til Holbæk

30.03.2023

Jeg vil foreslå at Tølløsebanens tog videreføres fra Tølløse til Holbæk.

Hvis man ser køreplanen fra sommeren 1974 så blev Tølløsebanens tog i myldretiden videreført til Holbæk.

Dengang var der enkeltspor mellem Tølløse og Holbæk, ligesom sporforbindelsen i Tølløse krævede rangerbevægelser for at Tølløsebanens tog kunne komme ud i DSBs spor 1 mod Holbæk. I dag er der dobbeltspor hele vejen, og sporforbindelsen i Tølløse er ændret således at Tølløsebanens tog kan køre direkte ind i Banedanmarks spor 1 mod Holbæk.

Denne direkte sporforbindelse i Tølløse blev af DSB benyttet i maj måned 2021, hvor Intercitytogene mellem København og Aalborg blev ført via Tølløsebanen på grund af sporarbejde mellem Ringsted og Slagelse.

Med videreførsel af Tølløsebanens tog til Holbæk skaber man en bedre kollektiv transport for kommunens indbyggere i Store Merløse og Kirke Eskilstrup. Endvidere får indbyggere i Holbæk en bedre forbindelse via Tølløsebanen til Intercitytogene i Slagelse mod Fyn/Jylland.

Da de fleste Intercitytog i dag kører via Køge Nord i stedet for Roskilde, skal man ellers helt til København for at opnå forbindelse til Intercitytogene mod Fyn/Jylland.



Feedback

Sidst opdateret

27.04.2023

Ansvarlig redaktør

Runa Cecilie Lund Sørensen