Virksomheder hjælper ledige i job

Virksomhederne vil gerne hjælpe, og det virker for de ledige. Men hvordan får vi flere af dem, der står uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet, i aktivering på en virksomhed?

I Holbæk Kommune er der omkring 1000 borgere, der står helt uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet.

Udfordringer for dem handler om meget andet end bare ledighed, og derfor er der brug for alle gode kræfter for at få dem i arbejde og give dem mere livskvalitet.

Det, der virker allerbedst, er en virksomhedsrettet aktivering. Mød Kenneth, der fik fast job gennem en virksomhedspraktik:

Vi ved, at mange virksomheder gerne vil være med til at løse opgaven. Men der er også et stort uudnyttet potentiale. Det skal udnyttes bedre ved blandt andet at afklare, hvilken støtte virksomhederne har brug for.

Omstillingsgruppen skulle afklare og skabe rammerne for, at virksomhederne kan stå for at oplære, afklare og hjælpe disse mennesker hen i mod en fast plads på arbejdsmarkedet.

I forlængelse af anbefalingerne fra omstillingsgruppen besluttede byrådet d. 17. juni 2015 at investere i virksomhedsindsatsen (pkt. 121).

 



Feedback

Opret et e-mail abonnement

Sidst opdateret

21.09.2017

Ansvarlig redaktør

Vivi Guldhammer

Baggrundsmateriale

Du kan læse mere om omstillingsgruppen i kommissoriet. Du kan også læse et notat om potentialet i at få flere ledige i aktivering på virksomhederne.