Spring til indhold

Effektiviseringsstrategi

Kommunen skal i de kommende år levere serviceydelser på samme niveau som hidtil, men med færre penge og medarbejdere til at løfte opgaven. Der er dermed behov for at kommunen bliver mere effektiv, og derfor har kommunalbestyrelsen vedtaget en effektiviseringsstrategi.

Effektivisering

Holbæk Kommune skal i de kommende år levere serviceydelser på samme niveau som hidtil - blot med færre penge til at finansiere ydelserne, og med færre medarbejdere til at løfte opgaverne. Der er, alt andet lige, kun to muligheder for at løse den udfordring:

  • Enten kan der gennemføres besparelser og dermed serviceforringelser, eller
  • der skal skabes effektiviseringer, så de samme opgaver kan løses med færre ressourcer.

Kun at spare er ikke en attraktiv løsning, hverken for politikere, borgere, brugere eller ansatte, selv om den økonomiske udfordring for Holbæk Kommune er så stor de kommende 2-3 år, at besparelser ikke helt kan undgås. Samtidig skal der dog gennemføres så mange effektviseringer som muligt, og Holbæk Kommune vil med Effektiviseringsstrategien, sætte langsigtet fokus på effektivisering på tværs af hele organisationen. Med effektiviseringer minimeres behovet for besparelser, samtidig med at det sikres, at kommunen kan levere den service, som kommunalbestyrelsen har prioriteret, der skal leveres til borgerne

Ved effektivisering forstår vi i Holbæk Kommune:

  • at få bedre service for de samme penge, eller
  • at få den samme/bedre service billigere, eller
  • at få den samme service leveret af færre hænder.

Med budgetaftalen for 2018 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en Effektiviserings- og besparelsesstrategi gældende for 2019-2021.


Læs Effektiviseringsstrategi



Feedback

Sidst opdateret

21.08.2018

Ansvarlig redaktør

Vivi Guldhammer

Effektiviseringsforslag i høring 06/06/2018 - 15/06/2018

Effektiviseringer med økonomisk effekt for budget 2019 er sendt i høring den 6. juni. Det er nu muligt at give sin holdning om forslagene til kende.

Giv høringssvar på www.holbaek.dk/effektivisering