Spring til indhold

Rekrutterings- og fastholdelsesstrategi - SOSU

Vi har brug for dygtige medarbejdere for at kunne løse vores kerneopgaver. På vores social-, ældre- og sundhedsområde handler det om at støtte borgerne i at kunne leve et værdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv sammen med andre.
17.01.2023

Vi ser ind i en fremtid, hvor vi kan forvente, at der kommer markant flere ældre i aldersgruppen 80+ årige i hele Danmark – og derfor også i Holbæk Kommune. Mange forbliver raske livet igennem, men andre gør ikke. Dem skal vi kunne tilbyde tilstrækkelig og kvalificeret hjælp og støtte.

I takt med udviklingen af det nære sundhedsvæsen kan vi forvente en øget kompleksitet i de opgaver, vi skal lykkes med som kommune. Patienter udskrives hurtigere end tidligere fra sygehuset til eget hjem. Det er en god nyhed, men det betyder også, at der i Holbæk Kommune kommer flere opgaver til, samtidig med at der bliver færre til at varetage opgaverne.

Med det øgede antal plejetrængende borgere kommer vi til at mangle hænder, hvis ikke vi sætter ind nu. Særligt SOSU-medarbejdere kommer til at mangle allerede om få år.

Derfor har vi udarbejdet en ambitiøs strategi for, hvordan vi vil lykkes med at rekruttere og fastholde den gruppe medarbejdere, vi får særligt brug for.

Læs Rekrutterings- og fastholdelsesstrategien for SOSU-området



Feedback

Sidst opdateret

24.01.2023

Ansvarlig redaktør

Mette Helmer-Ejlertsen