Merudgiftsgodtgørelse ved deltagelse i tilbud

Når du deltager i tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats eller et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, kan du modtage et tilskud til dine transportudgifter

Merudgiftsgodtgørelsen er en skattepligtig godtgørelse, som kan udbetales til visse personer som deltager i tilbud. Deltagelse i tilbud betyder at du deltager i virksomhedspraktik, nytteindsats eller et vejlednings- og opkvalificeringstilbud.

Godtgørelsen kan anvendes som tilskud til at dække de ekstra udgifter, som du har ved deltagelse i tilbud, herunder udgifter til transport.

Merudgiftsgodtgørelsen udbetales forudbetalt. Herefter udbetales merudgiftsgodtgørelsen den første hverdag i måneden.

Det er kommunalbestyrelsen i den kommune du bor i, der fastsætter retningslinjerne for brugen af merudgiftsgodtgørelse.

I Holbæk Kommune er det besluttet at merudgiftsgodtgørelsen kan anvendes til at dække dine udgifter til transport med en fast takst pr. kilometer til transport. Taksten beregnes for de kilometer, der dagligt ligger over 14 km og op til 24 km og følger til den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Satsen, der anvendes for 2024, udgør 2,23 kr. pr. hver kilometer.

Merudgiftsgodtgørelse kan udbetales til:

  • Kontanthjælps- og overgangsydelsesmodtagere (ikke omfattet af integrationsprogram),
  • Uddannelseshjælps- og overgangsydelsesmodtagere (ikke omfattet af integrationsprogram),
  • Personer på jobafklaringsforløb,
  • Ressourceforløbsydelsesmodtagere,
  • Personer der ikke er i job eller uddannelse men som deltager i vejlednings- og opkvalificeringsforløb eller virksomhedspraktik,
  • Personer under 18 år der har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesfremmende indsats.

Spørg din sagsbehandler i Jobcentret, hvis du vil vide mere om godtgørelsen. Du kan også spørge din jobkonsulent om befordringsgodtgørelse som er en bagudbetalt godtgørelse som også skal bruges til at dække dine transportudgifter.

Udover merudgiftsgodtgørelse er der også noget som hedder befordringsgodtgørelse. Du har ret til befordringsgodtgørelse, hvis din daglige transport til og fra tilbuddet overstiger 24 km pr. dag. Befordringsgodtgørelsen udbetales kun for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km pr. dag og udgør 1,12 kr. pr. km(2024-sats). 

Befordringsgodtgørelse kan udbetales til samme personer som merudigftsgørelse. Dog kan modtagere af ledighedsydelse, revalideringsydelse og sygedagpenge også modtage befordringsgodgørelse.

Ligesom med merudgifstgodtgørelse, skal du kontakte din jobkonsulent for om du kan modtage befordringsgodtgørelse.

Integrationsborgere kan modtage hjælp til dækning af rimelige transportudgifter, som er en følge af deltagelse i etselvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram. For at få mere at vide om dine muligheder for at få dækket dine udgifter til transport, skal du kontakte din jobkonsulent i kommunen.

Senest opdateret 12-09-2024