Selvom hovedreglen er at alle personer med en indrejsedato skal opfylde opholds- og beskæftigelseskravet gælder der flere undtagelser. Du kan læse om disse herunder?
Indrejste personer undtaget på grund af EU-retten
Kravet om, at du skal have opholdt dig lovligt i riget (Danmark, Færøerne eller Grønland) i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet, gælder ikke, hvis du er EU/EØS-borger, i det omfang du efter EU-retten er berettiget til hjælpen, selvom du har en indrejsedato.
Er du dansk statsborger og har opholdt dig i et andet EU/EØS-land i mere end et år, og får behov for hjælp fra det offentlige ved hjemkomsten, lægges vægt på den tilknytning, du har til Danmark. Du skal selv give kommunen de oplysninger, der er nødvendige for, at kommunen kan afgøre, hvilken kontanthjælpssats du har ret til.
Indrejse personer undtaget af andre årsager
Visse personer er
- Børn som er adopteret til Danmark
- Børn født i udlandet på baggrund af en surrogataftale, når mindst en forælder ved fødslen var bopælsregistreret i Danmark, og hvor barnet registreres indrejst inden for 6 måneder efter fødselstidspunktet.
- Børn, som er født i udlandet (f.eks. under en ferie) og har mindst en forælder, der har været bopælsregistreret i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og personen selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen.
- Personer, der har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.
- Statsudsendte, deres børn og evt. medrejsende ægtefæller eller samlevere. Statsudsendte er forstået som personer, der er udsendt af den danske stat, Grønland eller Færøerne (riget), sekunderet til EU og internationale organisationer eller ansat i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark eller riget i kraft af sit medlemskab eksplicit eller forudsætningsvist har påtaget sig at bidrage med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
Følgende er omfattet af opholdskrav men ikke af beskæftigelseskravet
Kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen.