Screeningsundersøgelse i 2. klasse.
I 2. klasse tilbyder skolesundhedsplejen screening af højde og vægt på alle børn.
Synsprøve, farvesans, høreprøve vil blive foretaget ved behov.
Når det er tid for screeningen af Jeres barns klasse, så får I besked på Aula eller Intra. Er der opmærksomheder eller bekymringer omkring Jeres barn, som sundhedsplejersken skal vide, så tag kontakt til sundhedsplejen inden undersøgelsen.
Screeningsundersøgelse som måling af vækst, vægt, syn og hørelse er vigtige parametre for at følge om barnet udvikler sig i en sund positiv retning, og for at finde evt. sygdom og /eller negativ sundhedsudvikling så tidligt som muligt.
Sundhedsplejersken drøfter ikke disse målinger med barnet, men tager altid kontakt til Jer forældre for en drøftelse, hvis der skønnes behov for det.