Kan en fremtidssikret forretning kombineres med paragraffer og klima? Kan bæredygtighed øge virksomheders fortjeneste? Og findes der en model, som spotter potentialerne i samarbejdet mellem kommuner og erhvervsråd?
Det har et nyt projekt undersøgt, og svarene er: ja, områderne kan kombineres, og modellen er nu lavet.
Rapporten har titlen ”Pixi drejebog om PROAKTIVT affaldstilsyn, med fokus på både miljø og forretning”.
Rapporten er vigtig at læse, fordi:
- Virksomheders bundlinje kan forbedres ved at kombinere miljø og forretning.
- Affaldsmyndighedens viden om eksisterende og nye lovkrav er en guideline til virksomhedens kommende investeringer.
- Erhvervsrådets neutrale platform kan i fællesskab med affaldsmyndigheden og forsyningen inspirere virksomheder til udveksle rester og høre, hvad andre gør i forhold til klima og branding på området. For eksempel samarbejder Schoeller Plast Entreprise med Plastix om at genbruge gamle fiskenet til nye plastemner.
- Store virksomheder er allerede er begyndt at stille klimakrav til de mindre leverandører. For eksempel har Novo, Ørsted og Velux krav til leverandører om at anvende grøn strøm i 2030.
Pixi drejebog
Proaktivt affaldstilsyn
Bilag omtalt i dokumentet kan fås ved kontakt til projektudvikler i Holbæk Kommune Steen Schønemann på telefon: 72 36 88 37 eller mail: stesc@holb.dk.