Øget genanvendelse

Holbæk Kommune og Skåne Len har undersøgt muligheder og perspektiver for at øge andelen af vedvarende energi gennem øget genanvendelse inden for byggeriet.

Holbæk Kommune og Skåne Len har af programsekretariatet for EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak fået tildelt finansiering til gennemførelsen af projektet "Forøgelse af andelen af vedvarende energi gennem øget genanvendelse”. Holbæk Kommune er projektejer.

Byggeindustrien udgør 10 % af den globale CO2-udledning. Den offentlige efterspørgsel udgør en tredjedel af den samlede efterspørgsel efter byggeindustriens ydelser.

Kan denne efterspørgsel rettes imod flere genanvendte materialer, vil dette få stor indflydelse på den samlede CO2-udledning. Derfor har vi i for-projektet undersøgt, hvad der er foregået andre steder.

Holbæk Kommune har ambitioner på klimaområdet og arbejder med CO2-reduktioner i den efterspørgsel, kommunen selv har ansvaret for. I pjecen ”Den cirkulære kommune” fra KL 2017 anføres det at: ”Potentialerne for gentænkning, genbrug og genanvendelse er … store, for 1/3 af alt affald i Danmark er bygge- og anlægsaffald, som kunne gøres til en værdifuld ressource”. I forhold til byggeri fremhæves Holbæk Kommunes indsats med nedrivning og genanvendelse af Brunshøjskolen, med en genanvendelsesprocent på 97,5.”

Læs Den cirkulære kommune her

Vi har i for-projektet undersøgt, hvad der gøres af erfaringer rundt omkring i den offentlige sektor. Vi har konstateret at der mange steder er sat initiativer i gang som ofte har ikke kunnet leve efter projektperioden.  

Udfordringer


Genanvendelse 1:1


Den største gennemgående hindring for et gennembrud for genanvendelse af byggematerialer synes at være, at det er vanskeligt at finde efterspørgsel for de dele at byggematerialerne affaldspladserne bruger ressourcer på at sortere. Der er ofte ikke efterspørgsel for de 20 brugte døre af en given kvalitet, der står på en affaldsstation.

Skånsom nedrivning
Modeller med redegørelse for indhold af bygninger til nedrivning i en ressourcekortlægning kan betyde et forhåndssalg af nogle af materialerne – og betyde en meget skånsom nedrivning. Hvis først der er viden om hvilke materialer og i hvilke kvanta, der vil kunne hentes materialer indenfor for et givet område, kan materialerne finde vej til genanvendelse. Pionerarbejde på området er i gang flere steder.

Processer – mursten
I forhold til mursten kan der opnås gode resultater med genanvendelse af mursten fra før 1960, hvor mørtelen let adskilles fra stenene og de kan anvendes i byggeri igen. Virksomheden Gamle Mursten har en forretning ud af genbrug af mursten. Genanvendelse af mursten i byggeri efter 1960 samlet med cementmørtel kan ske ved at skære hele vægstykker ud og anvende disse stykker i nyt byggeri. Andre muligheder foreligger også men er endnu ikke sat i værk i større skala.

Stor skala industrielle processer – regler for byggeri forskellige fra autobranchen
I konsekvens af vanskeligheden i at få udbud og efterspørgsel til at mødes lokalt, kan man gå efter at udvikle nogle industrielle processer, hvor man, i stedet for ukurante døre og vinduer, ender med et resultat, der gør materialerne mere homogene og bredt anvendelige, f.eks. spånplader. Det er vigtigt at aftagersiden er med – også selv om der kan være mange led. Hvis byggesektoren skulle leve med de samme regler som auto-branchen, ville der være regler for, hvordan de enkelte dele skulle behandles efter brug – størstedelen til genanvendelse og en rest til særlig behandling pga. miljøskadelige stoffer mv.

På nogle områder kan udbud og efterspørgsel mødes
Genanvendelse finder sted i takt med at producenter og forbrugere finder områder, hvor det kan hænge sammen. Det er virksomheden Burned Wood et godt eksempel på. Den forarbejder brugt træ over 60 cm i længde ved at brænde overfladen. Herved bliver træet vejrbestandigt og får et ensartet udtryk. Det efterspørges derfor til facadebeklædninger.

Tilsætning af brugte materialer til nyt
På nogle områder kan materialer genanvendes, ved at de tilføres den nye produktion af materialet. Eksempelvis er Dansk Beton begyndt at tilsætte nedbrudt beton i deres nye beton. Ligeså er Rockwool begyndt at tage brugt rockwool retur.

Hvordan kommer vi videre?

Fremme af genanvendelsen af byggemateriale kræver at de mange erfaringer bliver brugt offensivt i den daglige drift.

Holbæk Kommune vil arbejde for at målrette den offentlige efterspørgsel på bygge-anlægsområdet, imod genanvendte produkter. Vi vil se på udbudsformer og tildelingskriterier der fremmer genanvendelse og som kan inspirere andre offentlige aktører.

Vi vil i samarbejde med Gate 21 bygge på resultaterne fra andre kommuner i Danmark og Sverige, herunder Bornholm, hvor BYG360-projektet har demonstreret store potentialer i genanvendelse.

Vi ved at, vi er på rette vej, når krav om genanvendelse finder udbredt sted i offentlige udbud. De konkrete eksempler, hvor vi ser et potentiale for genanvendelse er mange – cementspånplader til facadebeklædning, træ med ”skæve mål”, ventilationskanaler, der renses, indvendige døre, mursten, forsatsrammer mv. Ideen er at øge efterspørgslen efter genanvendte materialer, så virksomhederne kan se en forretning i det og vi medvirker til en lavere CO2-belasning i forbindelse med vores byggeri.

Bæredygtig bevilling fra Realdania til nyt børnehus i Svinninge

Sammanfattning av Länsstyrelsen Skånes deltagande i förprojektet ”Forøgelse af andelen af vedvarende energi gennem øget genanvendelse”


Bakgrund

 

Holbæk kommune (projektägare) och Länsstyrelsen Skåne har, av program-sekretariatet för EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, blivit beviljade medel för genomförande av projektet ”Forøgelse af andelen af vedvarende energi gennem øget genanvendelse”.

 

Inom ramen för projektet har Länsstyrelsen Skåne genomfört en analys som utgick från hypotesen att:

Dialog som leder till delaktighet är nyckeln till ett framgångsrikt hållbarhetsarbete inom byggsektorn. Detta gäller dialog med, och mellan, alla inblandade i byggprocessen; från planerare och arkitekter, till leverantörer och byggare och inte minst med de som ska nyttja byggnaderna: medborgarna; enskilt som individer och boende men även i roller som företagare eller medarbetare.

 I analysen  studerade vi:

 

  1. två exempel på större byggprojekt i Skåne (Selleberga i Bjuv och R:ekobyn i Röstånga) som kännetecknas av hållbarhet, dialog och delaktighet; kompletterat med några nationella utblickar

 

  1. begreppet medborgardialog i samband med hållbart byggande

 

  1. hur ett nätverk för hållbart byggande i dialog i Skåne kan formeras

 

  1. hur potentialer att bygga vidare på inom ramen för huvudprojektet kan formuleras

 

Slutsatser

 

  • Vi kunde konstatera att Bjuvs kommun inom ramen för projekt Selleberga är mycket intresserade av att experimentera utifrån hur de kan stimulera sina framtida invånare till hållbarhetstänkande och cirkulär ekonomi och man kommer att arbeta vidare med frågan. Man vill även titta vidare på möjligheten att på något sätt integrera cirkulärt byggande i projektet.

 

  • Vi kunde också konstatera att R:ekobyn i Röstånga är ett nyskapande projekt som tar ett helhetsgrepp på hållbarhetstänkandet; allt ifrån själva byggandet och husen till invånarna och deras möjlighe
Senest opdateret 10-04-2024