Nedsat elafgift

Du skal søge om nedsat elafgift hos dit el-selskab. Kommunen er ikke forpligtet til at udfylde et skema eller sende en mail til dit elselskab vedrørende registreringsdato af elvarme i BBR. Du kan selv søge denne dokumentation frem.

Hvis du ønsker at få nedsat din elafgift, skal du søge om det hos dit el-selskab.
Du vil ofte kunne finde information på el-selskabets hjemmeside om hvordan du søger.

Nogle elselskaber henviser til at kommunen skal underskrive et ansøgningsskema eller sende en kvittering for registrering af varmekilde i BBR. Holbæk Kommune underskriver ikke nogle skemaer, men henviser til hjemmesiden bbr.dk, hvor du kan finde din BBR-meddelelse og få en PDF-fil med de relevante oplysninger til elselskabet.

Find dokumentation

Gå til hjemmesiden via linket herunder. Søg din ejendom frem og find teksten; Dokumentation for elektricitet. Teksten vil kun være der, hvis din ejendom er registreret med elektricitet som opvarmningsmiddel. Hvis du lige har fået ændret oplysningen i BBR, skal du vente en dags tid førend oplysningerne er opdateret i alle IT-systemer.

Når du trykker på teksten; Dokumentation for elektricitet, dannes der en PDF-fil som viser de oplysninger dit elselskab skal bruge.

Gå til bbr.dk

Registrering i BBR

Husk at du skal sikre at din BBR-registrering er opdateret. Det kan du gøre ved at gå ind på hjemmesiden: https://bbr.dk/ret Det er ikke muligt at registrere oplysninger med tilbagevirkende kraft, hverken for dig eller kommunen. 

Senest opdateret 19-06-2024