Spring til indhold

Det gør vi sammen

I Holbæk Kommune samarbejder skolerne omkring forskellige tiltag og aktiviteter. På den måde sørger vi for at hjælpe hinanden og styrke skolerne i fællesskab.

Når dit barn skal flytte fra dagtilbud til skole, gør vi os umage for at give det den bedst mulige overgang. Det samme gør vi, når barnet er blevet ung og skal gå ud af skolen. Og mens skolelivet står på, er der også masser af samarbejder, der sikrer, at dit barn får den bedst mulige skolegang.

Sammenhæng mellem dagtilbud og skole

Der ligger et stort samarbejde mellem kommunens dagtilbud og skoler. Her er der fokus på at skabe de bedste sammenhænge for børn mellem dagtilbud og skole. Derudover samarbejder de to områder også om at finde ud af, hvilke metoder der virker bedst i forhold til børns læring - for eksempel i forhold til børns sproglige udvikling. Her rækker samarbejdet også ind i Børneindsatsen med hjælp fra tale- og høre-pædagoger, ressourcepædagoger og Fagcenter for Læring og Trivsel.

Bedre udskoling

I Holbæk Kommune samarbejder vi og deler viden på tværs af udskolingerne. Det gør vi for at skabe de bedste faglige og sociale forudsætninger for eleverne. Derfor udvikler vi fælles arbejdsgange i samarbejde med vores tætte samarbejdspartnere i ungdomsuddannelserne. 

Vidensudveksling og deling

Skolerne har gennem mange år arbejdet med at dele viden på tværs af hinanden. Det gør vi særligt i forhold til den sproglige- og matematiske udvikling, og fokuserer i denne sammenhæng på forskellige læremidler til børn og unge. De læremidler som er fælles for alle vores børn og unge, er i højere og højere grad digitale. 

Læringsledelse

"Når læreren skaber relation, lærer eleven bedre."

Husker du læreren, hvis timer virkelig var interessante? Ham eller hende, der havde tid til at høre, hvordan du havde det, og som forstod, når du havde en dårlig dag? Så var din lærer måske en af dem, der var dygtig til at skabe relationer.

Det er ét af de vigtige områder, som skolerne arbejder med i kompetenceudviklingen. Dette vigtige område kaldes “Læringsledelse”.

Alle folkeskoler arbejder hårdt for at skabe en læringskultur, der bygger på:

  • Lærerens erfaringer
  • Data om børnene
  • Medarbejdere og forældres vurdering af læring og trivsel
  • Forskningsinformeret viden i skolen

I Holbæk Kommune har vi arbejdet med udviklingen af læringskulturen siden 2015.  

Aula

Folkeskolerne i Holbæk Kommune benytter Aula til den digitale kommunikation mellem skole og hjem.

I løbet af efteråret 2020 kommer dagtilbuddene i Holbæk Kommune også på Aula. Det betyder, at forældre skal forholde sig til det samme system, når det gælder digital kommunikation, uanset om de har barn i dagtilbud eller skole.

Læs mere om Aula

Aprilfestival

I Holbæk Kommune sættes børnekulturen for alvor på dagsorden i 2020. I 2020 er Holbæk Kommune værter for Aprilfestival, som er verdens største turnerende teaterfestival for børn og unge. 

Læs mere om Aprilfestival

Børnekultur

Foruden Aprilfestival skal børnekulturen også være i fokus hos de yngste børn i dagtilbuddene. Ifølge dagtilbudsloven skal børnekulturen inddrages som en kunstnerisk skabende kraft, der aktiverer børnenes sanser og følelser. Når der er fokus på kultur i de pædagogiske læringsmiljøer, møder børnene forskellige former for fællesskaber, og dermed nye sider af sig selv. Derfor lærer børnene også at udtrykke sig på mange forskellige måder, og understøttes i at forstå deres omverden.  

I skolen er formålet med fokus på børnekulturen blandt andet at udvikle arbejdsmetoder, og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og gåpåmod, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi, og får tillid til egne muligheder.  



Feedback

Sidst opdateret

05.12.2019

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Digitale læremidler

Her kan du læse om de læremidler som vi deler og skaber fælles erfaringer med: https://digital.skolen.nu/ 

Teaser til Aprilfestival

Her har du mulighed for at få et lille glimt af, hvad Aprilfestivalen blandt andet har at byde på.