Fælles-skaberne

Har du en idé, der kan styrke fællesskabet dér, hvor du bor? Eller står du med en udfordring, som kunne løses bedre, hvis flere gik sammen? Så er Fællesskaberne klar til at hjælpe dig videre.

Fællesskaberne er kommunale medarbejdere fra forskellige afdelinger, der tilsammen har et bredt kendskab til både frivillighed, lokal udvikling og de mange muligheder, der findes i Holbæk Kommune. Du kan se dem som en åben dør ind til kommunen – et sted, hvor du altid er velkommen med dine spørgsmål, idéer og visioner for dit lokalområde. 

 

Hvad kan Fælles-skaberne hjælpe med? 

Uanset om du arbejder i en forening, er en del af et lokalforum, en frivillig ildsjæl eller en borger med en ide, så står Fællesskaberne klar til at lytte, sparre og vise dig den rigtige vej. Det kan være, du har brug for kontakt til en bestemt medarbejder, politiker eller forening – eller måske har du brug for hjælp til at udvikle en idé, søge en pulje eller komme i gang med et samarbejde. 

Fællesskaberne har direkte kontakt med lokalfora og andre lokale kræfter, men de er til for alle borgere i hele kommunen. Deres opgave er at understøtte fællesskab, handlekraft og nye idéer – og sikre, at ingen står alene, når de vil skabe noget for andre. 

 

Hvorfor gør vi det? 

Vi tror på, at de bedste løsninger bliver til i fællesskab. Når borgere, frivillige, foreninger, virksomheder og kommunen arbejder sammen, opstår der stærke og bæredygtige idéer, som holder i længden. 

Derfor arbejder vi for, at alle kan få indflydelse – og for at det skal være nemt at komme i dialog med kommunen, uanset om du er en erfaren frivillig eller helt ny i fællesskabets verden. 

 

Se hvordan vi arbejder 

I videoen kan du se, hvordan vi arbejder, og hvordan samarbejdet mellem borgere, lokalområder og kommunen kan se ud. 

I boksene herunder finder du: 

  • kontaktinformation til Fællesskaberne 
  • overblik over tilskud, puljer og andre muligheder 

 

Tak, fordi du bidrager til fællesskabet! 

 

Senest opdateret 06-11-2023