Hvem kan søge?
Folkeoplysende foreninger hjemhørende i Holbæk Kommune kan søge om et tilskud til indkøb af udstyr. Det er typisk en forudsætning for at opnå tilskud, at andre foreninger kan benytte det indkøbte udstyr.
Tilskud ydes ud fra følgende kriterier i prioriteret rækkefølge:
- Primært til udstyr og rekvisitter, der tilgodeser aktiviteter for børn og unge under 25 år
- Opstart af nye foreninger samt opstart af nye aktiviteter i eksisterende foreninger
- Samme forening kan ikke forvente at modtage tilskud flere år i træk
I forbindelse med vurderingen af ansøgninger, bliver der også lagt vægt på om foreningen benytter kommunale lokaler og foreningens egen formue. Kultur- og Fritidssekretariatet skal derfor også skal have tilsendt foreningens seneste afsluttede regnskab.
Bemærk:
- Der ydes ikke tilskud til anlægsudgifter (nagelfast udstyr)
- Tilskud til udendørs mål og net sker via Udstyrspuljen – mål og net
Beslutnings kompetence
Ansøgninger bliver behandlet i et administrativt nedsat udvalg, som træffer beslutning og fordeler puljen. Udvalget for Kultur og Fritid bliver efterfølgende orienteret om fordelingen.
Ansøgningsprocedure
Ansøgninger til puljen sendes via Fritidsportalen. Der er frist for ansøgning tre gange årligt:
- 1. februar
- 1. maj
- 1. oktober
Udbetaling af tilskud
Tilskuddet bliver udbetalt efter indsendelse af dokumentation for udgiften via Fritidsportalen. Nye foreninger kan få tilskuddet udbetalt som a conto efter anmodning mod efterfølgende indsendelse af dokumentation. Et evt. overskydende beløb skal tilbagebetales.
Søg udstyrspuljen i Fritidsportalen