Udstyrspuljen - Mål og net

Holbæk Kommune har afsat et særligt beløb til udendørs mål og net. Puljen dækker både sommer og vinteraktiviteter, dvs. aktiviteter på både græsbaner, grusbaner og kunstgræsbaner.
 

Hvem kan søge?

Folkeoplysende foreninger hjemhørende i Holbæk Kommune, som anvender udendørs mål og net.

Fordelingskriterier er (ikke prioriteret):

  • Antal mål og net samt deres stand, set i forhold til antallet af medlemmer i foreningen
  • Primært mål og net, der tilgodeser aktiviteter for børn og unge under 25 år
  • Er det ansøgte erstatning for gamle mål mv. eller er det en ny form for boldspil i foreningen

Bemærk: Der gives ikke tilskud på efterbevilling.

Beslutnings kompetence

Ansøgninger bliver behandlet i et administrativt nedsat udvalg, som træffer beslutning om fordeling af puljen. Udvalget for Kultur og Fritid bliver efterfølgende orienteret om fordelingen.

Ansøgningsprocedure

Ansøgninger til puljen sendes via Fritidsportalen. Der er frist for ansøgninger
1. februar.

Udbetaling af tilskud

Holbæk Kommune indkøber mål og net, som derfor er Holbæk Kommunes ejendom. Holbæk kommune har derfor ret til – hvis det senere bliver nødvendigt – at flytte målene mv. til andre steder i kommunen. 

Søg om mål og net i Fritidsportalen

Senest opdateret 07-11-2023