Udviklingspulje for børn og unge

Udviklingspuljen støtter folkeoplysende foreningers udviklingsarbejde for børn og unge. Puljens overordnede formål er at støtte initiativer som har til formål at styrke børn og unges trivsel, samt skabe meningsfulde fællesskaber for børn og unge.
 

Hvem kan søge?

Udviklingspuljen kan søges af folkeoplysende foreninger hjemmehørende i Holbæk Kommune. Folkeoplysningsudvalget kan også selv tage initiativ til at igangsætte udviklingsarbejde og nye initiativer.

Hvad kan der søges til?

Udviklingspuljen kan søges til rekrutteringsaktiviteter, events, udstyr, PR- og informationsmateriale, tilskud til løn og honorarer samt administrative udgifter. Puljen støtter ikke anlægsbyggeri – herunder renoveringsudgifter

Beslutnings kompetence

Folkeoplysningsudvalget beslutter udmøntningen af puljen. Én gang årligt sender Folkeoplysningsudvalget en orientering om udmøntning af puljen til Udvalget for Kultur og Fritid.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning til puljen sendes via Fritidsportalen. Ansøgninger kan sendes løbende og behandles inden for 1-3 måneder.

Ansøgere, der ønsker at søge støtte til et initiativ i Udviklingspuljen, skal udfylde et ansøgningsskema, som indeholder:

  • Formålet med projektet
  • Projektets forventede resultater
  • Projektets indhold og aktiviteter
  • Forankringsplan: Hvordan videreføres projektets aktiviteter efter projektperioden?
  • Evalueringsplan: Hvordan måles projektets resultater og hvordan videreformidles det efterfølgende?
  • Budget med specificering af egen- og medfinansiering
  • Beskrivelse af foreningen/ansøger
  • Beskrivelse af eventuelle samarbejdspartnere

Udbetaling af tilskud

Tilskud udbetales aconto efter anmodning via Fritidsportalen. Arrangøren skal indsende et regnskab for projektet senest tre måneder, efter projektet er afsluttet. Regnskabet skal indsendes via Fritidsportalen.

Søg udviklingspuljen i Fritidsportalen

Senest opdateret 07-11-2023