Østergårdsparken er et dejligt parkområde, med en mere åben karakter, end de fleste af kommunens parker. Her består beplantningen hovedsageligt af større, solitære træer i græs. Midt i området er en lille bålplads, samt en lille 'paddehatte-landsby', hvor de mindre børn kan boltre sig.
I den østlige del af parken løber vandløbet 'Møllerenden' på langs af området.
Parken har flere adgange, og benyttes til både ophold, leg og gåture i byen.