Strandmølleengen forløber fra Holbæk by mod øst og helt ud til Holbæk Marina.
Området fremstår åbent, med en fantastisk udsigt ud over fjorden og Tuse næs. Fjordstien forløber gennem området, helt nede langs fjordbredden.
Dette skønne grønne område benyttes dagligt af mange borgere og besøgende, herunder hundeluftere som går tur med hunden, børnefamilier som nyder de åbne vidder, samt aktive mennesker der går, løber og surfer.
Området plejes ekstensivt med vildt høslætgræs, og er stort attraktiv i kommunen.