"Børge, kan vi ikke finde ud af noget undervisning allerede nu? Den dreng kan altså virkelig noget.”
Omtrent sådan lød det, da Theis Peterssons far for 26 år siden ringede til messinglærer Børge Rasmussen på Holbæk Musikskole. Den syvårige Theis havde i lang tid kunnet få både lyd og toner ud af trompeten. Men man skulle være fyldt otte år for at gå på musikskolen.
”Min far kendte Børge, skal det lige siges. Og min far har altid været god til at tale sin sag. Så samtalen endte selvfølgelig med at Børge tog mig som elev. 25 minutter, én gang om ugen.”
Og mødet med Børge blev altafgørende for Theis. ”Børge har gjort, at jeg spiller trompet; han tændte gnisten i mig. Og han er stadig én, som hjælper mig.” Børge Rasmussen er for længst gået på pension som lærer, men Theis og ham har stadig kontakt jævnligt. ”Her for fjorten dage siden ringede jeg til ham for at få et godt råd. Jeg har nemlig fået en elev, som spiller horn. Og selvom det minder meget om trompet, havde jeg lige brug for at snakke med Børge og høre, ”hvordan fa’en griber man lige dét an?”, fortæller Theis.
Jeg vil også prøve!
”Vi er ret mange i familien, som spiller. Min mor spiller kornet, min far spiller tuba, min søster spiller tværfløjte, min moster, onkel og fætter spiller tuba.”, fortæller Theis. Og tænker på, hvornår han selv første gang fik lyd ud af et af de gyldne horn.
”Mit første minde om musik er, når min mor skulle øve herhjemme på kornetten. Så var jeg den dér lille unge, som stod og sagde ”jeg vil også prøve”. Jeg var nok 4 år, da jeg kunne få lyd ud af den. Det kommer jo ret nemt, når man har nogen, der kan i familien. Min søn på fem kan også sagtens få toner ud nu. For når jeg har øvet, så vil han jo gerne prøve – fuldstændig den samme historie.” fortæller Theis.
Garden blev min redning
Et års tid før Theis begyndte på musikskolen, var han begyndt i skole. ”Jeg var en lille tyk prop. Meget tyk faktisk. Og blev drillet rigtig meget. Det bliver man, når man er den eneste i klassen, som er tyk.” Heldigvis havde han musikken. Som ni-årig var han startet som elev i garden. Og da han fyldte elleve, kom han i uniform. Theis levede og åndede for timerne med trompeten, prøverne og kammeraterne.
”I garden var der et helt andet sammenhold end i skolen på kryds og tværs. Det er jo et sted, hvor man bruger ret mange timer om ugen sammen, fem-seks stykker, hver uge. Jeg havde mange flere kammerater i garden, end jeg havde i skolen. Og dér blev jeg ikke drillet. Dér kunne jeg faktisk bidrage med noget. Her betød det virkelig noget, om jeg kunne mine ting. Vi var 30 mennesker, der skulle spille sammen og som var afhængige af hinanden.”
Hvis der sidder nogen og spiller forkert i orkester, så dur det ikke, så virker orkesteret ikke. Derfor hjælper de store også de små i garden og derfor fik vi hjælp af lærerne. Det var jo alvor, for vi skulle ud og optræde. Skolen, det var bare noget, jeg skulle, det gad jeg ikke. Men garden, dét var noget, jeg glædede mig til!
Var ikke skæv i pæren
Da Theis er kommet med i garden for alvor, bliver det også tydeligt at Holbæk-drengen har stort musikalsk talent kombineret med viljen og evnen til at øve sig. Derfor kommer Theis’ far igen på banen. Han har hørt, at den anerkendte trompetist og messingblæser-pædagog Kristian Steenstrup (i dag en af verdens førende pædagoger blandt messingblæsere og professor ved Det Jyske Musikkonservatorium) tager privatelever i Charlottenlund. Og han får overtalt Kristian til at give Theis et par prøvetimer. Prøvetimerne munder ud i, at Kristian gerne vil have Theis som privatelev.
”Timerne hos Kristian fik mig til at indse, at jeg havde fat i den lange ende med trompeten. At det her virkelig var noget, jeg kunne. At jeg ikke var totalt idiot. Og det smittede nok af på skolen i min egen tankegang. At selvom det ikke lige spillede i skolen, så var jeg ikke helt skæv oppe i pæren. Det gjorde mig mindre ked af det og gav mig mod. Jeg tænkte, de kunne rende og skide for nu at sige det lige ud. For jeg vidste, der var noget, jeg var rigtig god til.”
Ny virkelighed – langt væk hjemmefra
I 8. klasse begynder Theis på Holbæk Lille Skole. Her fylder de kreative fag meget, Theis er på hjemmebane og bliver ikke drillet mere. I 9. og 10. klasse går han på MGK (Musikalsk Grundkursus) samtidigt med skolen. Han ligner ikke en typisk klassisk trompetist, og han opfører sig heller ikke som én. Med hængerøvsbukser, dreadlocks, knallert og rebelsk teenageattitude. Det knirker lidt på MGK og Theis dumper til sin 2. års prøve. Han hanker op i sig selv, går til optagelsesprøve på Det Jyske Musikkonservatorium og kommer ind. Så som 16-årig flytter den unge trompet-komet til Aarhus. Langt væk fra familien, langt væk fra vennerne, langt væk fra garden og de bands, han spillede i.
”Skiftet til konservatoriet var hårdt, en stor mundfuld. Jeg var stadig super god på mit instrument. Men alle de andre fag udenom, bifagene, skulle jeg knokle med. Man kan sige, at min hobby pludselig var mit arbejde. Jeg fik venner i mange forskellige sammenhænge, jeg spillede med alle mulige forskellige mennesker og genrer, og var vild med det. Men efter to år ramte jeg muren. Jeg var kørt sur i bifagene."
Jeg mistede lysten til at øve mig, manglede gejsten. Så jeg trak stikket, tog orlov et år, flyttede hjem i kælderen hos mine forældre og tog et job i byggebranchen. For der skulle være noget at stå op til, man kan ikke bare ligge og glo. Og jeg havde bare brug for et break fra studiet og for at lave noget helt andet.
Da orloven er slut, tager Theis tilbage til Aarhus og tager sin eksamen som musikpædagog. Hjemme i Holbæk har Theis mødt Lea. De er blevet kærester og vil gerne bo sammen i Holbæk. Så Theis er på jagt efter et musikerjob på Sjælland og søger en stilling som trompetist i Søværnets Tambourkorps i København. I 2006 begynder et nyt kapitel af Theis’ liv, nemlig som professionel fuldtidsmusiker.
Fast job og far-rolle
De næste seks et halvt år består arbejdsdagene af orkesterprøver, masser af øvetid med trompeten og et væld af optrædener. Musikken og marchtrinnene skal sidde på rygraden.
”I korpset var du en del af et fælleskab og en korpsånd. Du skulle sørge for at ha’ styr på dine ting. Og så var vi jo en masse unge mennesker, så der var også tid til fest og ballade, særligt når vi var på tour og det var vi tit.” Pendler- og turnélivet fungerer fint indtil han og Lea i 2010 får deres første barn og de bliver en lille familie.
”Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville være en nærværende far, ligesom min egen far. Så hvordan kringlede vi lige den? Her i landet er der jo ikke mange trompetist-stillinger, her er der ikke noget med at vælge og vrage. Så hvis jeg ville have et andet familieliv, skulle der ske noget helt nyt”.
Theis tænkte ud af boksen. Og valgte at blive voksenlærling og tage en ny uddannelse som industritekniker/maskinmester. I hele perioden, også i tiden i Søværnet, havde han spillet i bands og haft mange spillejobs ved siden af fuldtidsjobbet. Sådan fortsatte det også, mens han var under uddannelse. ”Musikken blev min hobby. På den måde at forstå, at jeg 100% selv kunne vælge, hvad jeg ville spille og hvem jeg ville spille med. På den måde var musikken der stadig og betød rigtig meget for mig.”
Er selv blevet garderforælder
Efter sønnen Tinus er begyndt i garden, er Theis selv blevet garder-forælder. Præcis som hans egne forældre var det i sin tid. ”Jeg håber, Tinus får de samme oplevelser og glæder, som jeg fik i garden. Det er skidesjovt og man får venskaber for livet. Og man lærer at fungere i en gruppe.” Ofte har garder- børnene hele familien med, når der skal øves.
Så leger de små søskende, mens de store spiller og forældrene får sig en hyggesludder.
”Det er os forældre, som laver mad, når der er træningsweekender og det er forældrene, som sørger for, der er varm kakao, hvis garden kommer kolde hjem fra en optræden. Mange af os forældre har jo selv gået i garden. Vi har stået sammen i sne, regn, blæst og rusk, trænet og haft det sjovt sammen. Her er blevet knyttet mange venskaber, folk har mødt deres kærester i garden og nogle endda deres ægtefælle.”
I dag har Theis blæserelever på Holbæk Musikskole hver tirsdag, ved siden af sit fuldtidsjob. Han savner ikke livet som fuldtids-professionel musiker.
”Musikken har været med mig hele tiden. Det er et frirum, jeg altid kan gå til. Hvor jeg kan hente en masse. Det har jeg haft stor omhu omkring. Og har stadigvæk. Det betyder meget for at mig at spille, og det betyder meget for mig at det er sjovt. Ellers gad jeg heller ikke undervise, hvis ikke jeg synes det var sjovt. Jeg underviser primært fordi, jeg gerne vil give noget tilbage. Jeg kan nogle ting, som jeg gerne vil lære videre til andre."
"For mig handler det om at give de her små poder noget gejst og noget gnist. Når de f.eks. kommer og siger ”dét her, det lærer jeg aldrig”, så kan jeg sige ”rolig nu, det skal vi nok få lært, du er kun 9 år gammel, slaaaaap nu af,” Og så er det noget helt særligt for mig at undervise garder-elever. At få lov at give noget af det tilbage, jeg har lært dér. Og at tænke på, at jeg måske på nogen måder har taget over, dér hvor min egen første lærer, Børge, slap, hvis man kan sige det sådan.”