Hvordan skabes små uddannelsessteder?

23-09-2025
Nyhed Uddannelsesby

Kan en mindre by blive attraktiv for studerende? Det spørgsmål undersøger Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) ved Aarhus Universitet i et nyt feltstudie med Holbæk og Svendborg som cases.

Til venstre er det Hanne Kirstine Adriansen, Ph.D. fra DPU, Århus Universitet, der snakker med Lotte Vandel og Iben Maria Böhling With fra Holbæk Uddannelses- og Studiecenter.

Holbæk Uddannelses- og Studiecenter (HUSC) er det ene af de to uddannelsessteder i projektet, der ser på, hvordan videregående uddannelser kan bruges som motor for lokal udvikling, og hvad der egentlig gør et sted til et uddannelsessted.

I projektet undersøges, hvordan videregående uddannelser kan være motor for udvikling uden for de store byer. Det handler ikke kun om mursten og klasselokaler, men om hele den fortælling og det billede, der knytter sig til et sted. Hvilke forestillinger har unge om at studere i en mindre by? Ser de det som en mulighed med nærhed, fællesskab og lokale perspektiver – eller forbinder de det snarere med lavere prestige og færre muligheder?

”Steder er meget mere end geografi. De formes af sociale, økonomiske, kulturelle og politiske processer, og det er netop dét, vi er interesserede i at forstå,” siger Eva Mærsk, én af forskerne bag projektet.

Holbæk og Svendborg som cases

For at komme tættere på svarene dykker projektet ned i to konkrete byer: Holbæk og Svendborg. Her har man grebet opgaven an på hver sin måde.

I Holbæk er HUSC etableret som en kommunaldrevet campus på den gamle kaserne, der samler forskellige videregående uddannelser under ét tag. Samtidig er der et tæt samarbejde med både det lokale erhvervsliv og de offentlige arbejdspladser. Målet er klart: at give unge i området mulighed for at studere i Holbæk og samtidig sikre de kompetencer, som lokalsamfundet efterspørger.

I Svendborg har University College Lillebælt derimod valgt at tage udgangspunkt i byens stedbundne styrker. Her spiller historien som havneby, de maritime erhverv, kulturlivet og kommunens fokus på natur og bevægelse en central rolle i uddannelsestilbuddene. Strategien er at skabe et særligt attraktivt uddannelsesmiljø, der kan trække unge til udefra.

Man kan sige, at Holbæk spørger: ”Hvad har vi brug for?”, mens Svendborg spørger: ”Hvad kan vi tilbyde?”

Viden til gavn for hele landet

Selvom feltstudiet tager afsæt i netop Holbæk og Svendborg, rækker perspektiverne længere ud. Resultaterne vil kunne inspirere alle landets kommuner, der arbejder med at bruge uddannelser som løftestang for lokal udvikling.

For HUSC er deltagelsen i projektet en oplagt mulighed for at bidrage med erfaringer – og samtidig få ny viden, som kan bruges i den fortsatte udvikling af campusmiljøet i Holbæk.

”Vi er stolte af, at HUSC er med i denne undersøgelse. For os handler det om at vise, hvordan et lokalt forankret uddannelsescenter kan skabe værdi både for de studerende, for erhvervslivet og for hele kommunen,” siger Lotte Vandel, leder af HUSC.

Projektet er forankret på DPU og skal undersøge, hvordan steder og uddannelser gensidigt former hinanden. Svaret på, hvordan man skaber små uddannelsessteder, er måske ikke enkelt. Men med AU’s forskningsprojekt er der gode chancer for at blive klogere.