Den Grønne Trepart handler kort fortalt om at omdanne landbrugsarealer til naturområder. En historisk stor forandring af det danske landskab med blandt andet 250.000 hektar ny skov og omlægning af 140.000 hektar lavbundsjord. Arbejdet sker i 23 lokale treparter fordelt over hele Danmark bestående af kommunerne, Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.
Store lokale forskelle i Holbæk Kommune
Ifølge Emil Erichsen, der er Holbæk Kommunes programleder for den Grønne Trepart, er Holbæk den kommune øst for Lillebælt, der har den største projektmængde. Det skyldes store arealer med lavbundsjord og krav til kvælstofudledninger til Isefjorden. Omlægningsplanen, som kommunalbestyrelsen vedtog i december, omfatter 9000 hektar, hvilket svarer til en fjerdedel af det samlede landbrugsareal i kommunen. Til sammenligning er der på landsplan tale om 10-15%. I alt er der tale om 80 individuelle projekter, som Emil Erichsen og hans team hos Holbæk Kommune er ansvarlige for at realisere.
”Vores tilgang til arbejdet er, at vi forsøger at holde lodsejerne godt informeret og inddrage dem tidligt i projekterne. Vi holder også tæt dialog med landboforeningen VKST og udtagningskonsulenterne,” forklarer han og uddyber:
”Der er store lokale forskelle på, hvordan den grønne trepart vil påvirke landmændene. En landmand i Kr. Eskilstrup bliver ikke ramt så meget som en landmand i Vipperød, fordi deres jord afvander til forskellige områder. Fra Vipperød afvander jorderne til Isefjorden, hvor kravene til kvælstofudledning er skrappere,” fortæller han.
To af de største projekter, der er i gang lige nu, er et vådområdeprojekt ved Gislinge og et lavbundsprojekt ved Åmosen i den sydlige del af kommunen.
Det er frivilligt – men…
Den Grønne Trepart baserer sig på landmænds og øvrige lodsejeres frivillige medvirken, men:
”Status quo er ikke en mulighed. Hvis man ikke går med i det, så kan der komme andre tiltag fra centralt hold. Målene skal nås,” understreger Emil Erichsen.
Nogle af dem, der kommer til at mærke forandringerne, er Yke og Rein Kloppenburg, der driver den økologiske ejendom Vorgård ved Gislinge. Her er der 230 malkekøer og parret dyrker ca. 250 hektar jord. Heraf er de ca. 10 hektar en del af Den Grønne Trepart i form af et vådområdeprojekt ved Gislinge.
”Det er nogle arealer, som vi i dag bruger til afgræsning. Når det bliver et vådområde og vandstanden stiger, er det spørgsmålet, om vi fortsat kan bruge det til afgræsning,” siger Yke Kloppenburg og understreger, at det ikke kun er landmænd, der bliver påvirket af omlægninger, men også mange andre beboere med mindre ejendomme på landet.
Og hvis man ændrer vilkårene for landbrugserhvervet, så ændrer man også vilkårene for VVS’ere, elektrikere og det øvrige erhvervsliv, der servicerer landbruget, er en af hendes pointer.
Er vi stadigvæk velkomne?
Udover at være landmand er Yke også bestyrelsesmedlem i landboforeningen VKST. Og herfra kender hun til de frustrationer, der kan være blandt landmænd både på grund af Den Grønne Trepart og de mange andre krav til erhvervet, men også på grund af den offentlige debat:
”Debatten – især den på sociale medier – kører ofte på nogle ekstremer, som slet ikke er retvisende for vores erhverv. Som landmand kan man godt føle sig uvelkommen, og føle at man gør alt forkert. Men vi har jo drevet vores bedrifter efter den lovgivning, der har været gældende,” forklarer hun. Hun kender til flere landmænd – både ældre og yngre – der for tiden overvejer, om de skal søge deres fremtid uden for landbrugserhvervet.
Hun oplever også, at der kan være stor afstand mellem de holdninger, der fylder i den offentlige debat, og den forbrugeradfærd, landmændene møder i praksis.
Som eksempel på hvor svært det er at få penge for økologiske produkter nævner hun en økologisk svinefarmer, der får samme pris for det økologiske svinekød i dag, som han fik for 20 år siden. I samme periode er alle andre omkostninger steget – blot ikke indtjeningen.
Fælles opråb til staten
I hele landet er der lokalt udarbejdet og vedtaget omlægningsplaner. Nu forestår arbejdet med at gøre dem til virkelighed, og det arbejde møder udfordringer.
”Af de 9000 hektar i Holbæk Kommune, som er med i omlægningsplanen, er der muligheder for støtteordninger på ca. halvdelen. Den anden halvdel vil kræve nye ordninger eller tiltag fra politisk side. Jeg håber, aftaleparterne vil hjælpe med at fjerne de forhindringer, der er. Landmændene skal kunne se, at de kan have en økonomi, de kan leve af efter treparten – og uden at der bliver alt for meget bureaukrati,” siger Emil Erichsen.
Og Yke Kloppenburg støtter op:
”Jeg synes, at alt det, der skal realiseres, er helt vildt. Der er ikke ressourcer nok. Til hvert projekt skal der søges penge hos staten til forundersøgelser og til projekterne, og der er ikke hænder nok i kommunerne og hos staten. Når en ung landmand får at vide, at en del af hans jord ikke kan dyrkes mere, så skal vi bruge noget jord at bytte med. Derfor skal staten bruge penge på opkøb af jord,” foreslår hun.
Samtidig er kommunerne ramt af, at omlægningsprojekter tæller som kommunale anlægsudgifter på linje med skoler, byggeri og veje. Det kan forsinke projekter, fordi de ikke kan rummes inden for anlægsbudgetterne i kommunerne. Alt sammen udfordringer, som kun kan løses fra Christiansborg.
Udfordringerne er for nylig beskrevet i et debatindlæg, der er underskrevet af formændene for de 23 lokale treparter og formanden for KL’s Klima-, Natur- og Planudvalg, holbækborgmester Christina Krzyrosiak Hansen.
Godt samarbejde
Til trods for udfordringerne er der stor vilje i både erhvervet og hos kommunen til at fortsætte arbejde med Den Grønne Trepart:
”Jeg synes overordnet, vi har haft et godt samarbejde med kommunerne. Efterhånden som vi snakker mere sammen og ser hinanden i øjnene, så har vi et godt samarbejde og har samme mål,” siger Yke Kloppenburg om samarbejdet.
Og programleder Emil Erichsen tilføjer:
”Vores opgave er at få det til at virke for landmændene. Det er vigtigt at stå fast på dialog og samarbejde. Hvis det bliver en kamp, så lykkes vi ikke. Tillid og ærlighed er supervigtigt i denne proces,” slutter han.
