Hvad skal der til for at få mere liv tilbage i vandet, heriblandt Isefjorden? De lokale treparter med kommuner, landbruget og Danmarks Naturfredningsforening er i samarbejde blevet enige om omlægningsplaner, der også dækker Holbæk Kommune.
Planen lægger op til, at en del af landbrugsjorden skal omlægges til lavbund, vådområder, natur, skov og ekstensivt drevne arealer. I Holbæk Kommune omfatter det en række konkrete projekter. Omlægningen skal reducere udledningen af kvælstof til vandet og samtidig beskytte grundvandet, skabe mere sammenhængende natur og sænke udledningen fra landbruget.
Holbæk Kommune inviterer derfor til informations- og dialogmøde om det videre arbejde med arealomlægningen. Her kan du høre om planerne og møde centrale aktører.
Mødet er for lodsejere, interesseorganisationer og øvrige borgere.
Tid og sted
Jyderup: Tirsdag den 17. marts, kl. 19.00-21.30, Skarridsøsalen, Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup
Tølløse: Tirsdag den 14. april, kl. 18.30-21.00, Kulturhuset No. 1, Tølløsevej 1, 4340 Tølløse
Program
Velkomst v/ Jarl Sabroe, formand for Klima-, Miljø- og Naturudvalget
Oplæg "Grøn Trepart: Den lokale omlægningsplan" v/ Emil Erichsen, programleder
Spørgsmål og samtale ved bordene
Pause m. kaffe, te og kage
Bord-dialog runder med bl.a. VKST, DN, Udtagningskonsulenterne, Klima-, Miljø- og Naturudvalget samt Holbæk Kommunes administration
Afrunding og tak for i dag
Tilmelding
Tilmelding er nødvendig, og det kan du gøre ved at trykke på knappen herunder.
Hvis du har spøgsmål eller oplever problemer med tilmelding kontakt groen-trepart@holb.dk
