Du kan søge fra den 2. november 2026 kl. 12.00 til den 7. december 2026 kl. 12.00.
Udbetaling af julehjælp
Torsdag den 17. december 2026 . Ved bankoverførelse kan der nogle gange gå en dag ekstra.
Støt julehjælpen i Holbæk i 2026
Julen kan være en økonomisk udfordring for familier, der i forvejen har svært ved at få pengene til at række. Med et bidrag til Julekomitéen af 1922 kan du, din virksomhed eller din forening være med til at give lokale børnefamilier en bedre jul.
Sådan støtter du
Du kan indbetale et valgfrit beløb via:
MobilePay: 111 877
SJF Bank: Reg.nr. 0522 – kontonr. 0000119597
Mærk indbetalingen ”Juleindsamling”, og skriv dit navn eller navnet på din virksomhed eller forening.
Bidrag modtaget før den 6. december 2026 bliver uddelt som julehjælp i 2026. Bidrag modtaget fra den 6. december går til julehjælpen i 2027.
Dit bidrag gør en forskel
I 2025 uddelte Julekomitéen 188.000 kr. i julehjælp. Hjælpen gav 300 børn fordelt på 146 familier mulighed for en bedre jul.
Du kan støtte anonymt
Julekomitéen indrykker efter indsamlingen en takkeannonce i lokale medier. Ønsker du at være anonym, kan du give besked via Julekomitéens hjemmeside.
Julekomitéen respekterer ønsker om, at navn, firmanavn og logo ikke offentliggøres i takkeannoncen eller anvendes i markedsføring, presseomtale eller på sociale medier.
Tak for din støtte til julehjælpen i Holbæk.

