Som lægdommer er du med til at dømme i straffesager sammen med juridiske dommere. Du behøver ikke have en juridisk baggrund eller særlig viden. Tværtimod er tanken, at lægdommerne skal afspejle et bredt udsnit af befolkningen og bidrage med forskellige perspektiver og erfaringer.
Lægdommere er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge, og hvervet løber i fire år.
Grundlisten er den liste, hvorfra Østre Landsret ved lodtrækning udtager dem, der kommer på nævninge- og domsmandslisterne i Retten i Holbæk og Østre Landsret.
Tilmeldingen til grundlisten åbner i slutningen af november. Så hold øje med nyhedsoversigten her på siden, hvor vi vil lægge en nyhed op, når tilmeldingen åbner. Her vil du også kunne læse mere om, hvem der kan søge, og hvordan du tilkendegiver din interesse.
