Hold kæft og lyt

02-09-2026

Fra 7. september til 9. oktober 2026 kan du opleve vandreudstillingen "Hold kæft og lyt" på HUSC.

Hvordan lytter vi reelt til børn og unge i udsatte positioner? Spørgsmålet er omdrejningspunktet for "Hold kæft og lyt", som er en udstilling er skabt af Danmarks Forsorgsmuseum. Det er sket i samarbejde med seks anbragte børn fra Svendborg Kommune samt Svendborg Kommune, De Anbragtes Vilkår og SUS – Socialt Udviklingscenter.

Med børnenes egne fortællinger, historiske nedslag, lyd, film og breve bliver "Hold kæft og lyt" en udstilling, der både berører og lægger op til dialog og eftertanke. Den bringer publikum tæt på anbragte børns liv og viser, hvorfor deres stemmer er afgørende at lytte til. Fra Børneloven i 1905 til Barnets Lov fra 2024 gør udstillingen børnelivene nærværende og fungerer som en påmindelse om, at børns ret til at blive hørt er et ansvar, vi deler.

”Udstillingen giver en vigtig anledning til at samle studerende, fagprofessionelle, beslutningstagere og borgere om en samtale, der vedrører os alle: Hvordan sikrer vi sammen, at børn og unge i udsatte positioner bliver taget alvorligt, lyttet til og hørt?” siger Anna Agger, lektor på pædagoguddannelsen i Holbæk.

Åbning med debat

Ved åbningen mandag den 7. september kl. 12-14 sætter Anna Agger, primus motor for at få udstillingen til Holbæk, gang i samtalerne, og Helle Stisen, chef for Børn og Familie i Holbæk Kommune, holdet oplægget ”Inddragelse af børn og unge er en fælles opgave”. Dagen afsluttes med paneldebat om inddragelse af børn og unge i udsatte positioner.

I panelet deltager Jakob Villadsen, formand for Socialudvalget i Holbæk Kommune, en socialfaglig repræsentant fra Børn og Familie i Holbæk Kommune, Jimmi Krap, seniorkonsulent i Anbragte Børns Vilkår og Charlotte Niss, chefkonsulent i SUS – Socialt Udviklingscenter. Paneldebatten inddrager pædagogstuderende og øvrige fremmødte. Alle er velkomne – både til åbningen og resten af udstillingsperioden.

Praktiske oplysninger

·       Udstilling: Hold kæft og lyt

·       Periode og åbningstid: 7. september til 9. oktober 2026, mandag-fredag kl. 12.00-17.00

·       Sted: HUSC – Holbæk Uddannelses- og Studiecenter, G-bygningen, Anders Larsensvej 5, 4300 Holbæk

·       Kontakt : Anna Agger på mail: anag@pha.dk og telefon: 72 48 20 67 eller Lotte Vandel på mail: husc@holb.dk og telefon: 72 36 13 95.

Senest opdateret 31-08-2026