Militærøvelse på Orø

16-09-2026

I weekenden 18.-20. september er der militærøvelse på Orø. Beboere kan derfor opleve militære køretøjer, støj og aktiviteter i nattetimerne.

Fire militære lastbiler kører på en vej med træer og blå himmel i baggrunden.

I perioden 18.-20. september 2026 gennemfører Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland en militærøvelse på Orø. 

Det sker som en del af soldaternes uddannelse og træning, som bidrager til, at soldaterne kan løse deres opgaver sikkert og professionelt.

Beboere og andre, der opholder sig på Orø i weekenden, kan opleve aktiviteter i forbindelse med øvelsen.

Hvad kan man opleve?

I forbindelse med øvelsen kan der være:

  • Militært personel og militære køretøjer på den sydlige del af øen.
  • Øget trafik eller midlertidige færdselsmæssige gener.
  • Støj, herunder brug af løs ammunition og kanonslag, røg eller andre øvelsesmidler.
  • Aktivitet i aften- og nattetimerne.

Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland oplyser, at de gør deres bedste for at gennemføre øvelsen med størst muligt hensyn til beboere, trafikanter, dyr og øvrige beboere og gæster på Orø. 

Adgang og sikkerhed

Adgange til forskellige områder kan være midlertidigt ændret. Opfordringen er derfor, at man følger eventuel skiltning og anvisninger fra medarbejdere, der er en del af øvelsen.

Beboere og gæster behøver ikke foretage sig noget særligt som følge af øvelsen. Hvis man oplever militær aktivitet, bedes man holde passende afstand og undlade at gå ind i eventuelt afspærrede områder.

Spørgsmål eller henvendelser

Har du spørgsmål til øvelsen, eller oplever du forhold, som du mener, Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland bør være opmærksomme på, er du velkommen til at kontakte vagthavende på telefon: 72 21 72 74.

Senest opdateret 15-09-2026