Bæredygtigt Jyderup - Fælles om en aktiv bymidte midt i naturen

Holbæk Kommune har i foråret 2025 igangsat et projektforløb, der har til formål at udvikle en strategi for Jyderup bymidte samt styrke de lokale bysamarbejder, som skal kvalificere arbejdet og skabe forankring. Projektet har til hensigt at skabe et bæredygtigt grundlag for bymidtens fremtidige udvikling, og vil fokusere på byens fysiske rammer og infrastruktur, byliv, erhvervsliv og butikker samt natur, kultur og turisme.

 

I løbet af første kvartal 2026 er der afviklet et indledende borgermøde, som startskuddet på den inddragende proces samt 3 tematiserede workshops på Jyderup Skole, hvor borgere, foreninger og erhverv har haft mulighed for at arbejde konkret med visioner og idéer til byen. Oplæg og gruppesnakke omhandlede INFRASTRUKTUR OG BYENS FYSISKE RAMMER, BYLIV, ERHVERVSLIV OG BUTIKKER samt NATUR, KULTUR OG TURISME.

 

Siden da har 3 nyetablerede bysamarbejder, på tværs af lokale borgere, foreninger, erhverv og ejendomsejere, mødtes og arbejdet med input til den endelig bymidtestrategi, som omhandler konkrete indsatser indenfor de 3 tematikker.

Derudover er der etableret et ejendomsejer-netværk i bymidten og afviklet flere mindre events og midlertidige fysiske nedslag, der bl.a. har sat fokus på tydeligere adgang til naturen, på ungdommens tilstedeværelse i bymidten samt legende elementer på byens pladser.

 

Projektforløbet afsluttes med en politisk behandling af strategien på Plan og Erhvervsudvalgets samt Kommunalbestyrelsens møder i december 2026. 

 

Indsatsen Bæredygtigt Jyderup bygger videre på Helhedsplan for Jyderup fra 2013 og Handleplan for Jyderup fra 2018.

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union, og løber indtil udgangen af 2026.