Grundlovsdag 5. juni 2026:
Administration og Borgerservice lukker kl. 12.00.

I puljen til landsbyfornyelse kan du søge om støtte til udvendig istandsættelse af bl.a. boliger og forsamlingshuse, samt til nedrivning af nedslidte og skæmmende bygninger.
Puljen er midlertidigt lukket for ansøgninger da Holbæk kommune genbesøger sine ansøgningskriterier.
I Holbæk Kommune vil vi gerne understøtte en positiv udvikling i det åbne land og i de mindre byer ved at gøre brug af statens midler til landsbyfornyelse. Du kan som bygningsejer af et ældre hus søge om støtte til nedrivning eller istandsættelse.
Det er afgørende at projektet har en kulturhistorisk værdi hvis du søger om støtte til istandsættelse. Hvis du søger om støtte til nedrivning af en faldefærdig bygning eller oprydning på en boliggrund er det afgørende at projektet har en synlig effekt på omgivelserne og forbedrer oplevelsen af et område for andre end ejeren selv.
Byfornyelsesloven giver kommunerne mulighed for at støtte bl.a. udvendig istandsættelse af boliger og forsamlingshuse, samt nedrivning af nedslidte bygninger, direkte til private bygningsejere. Puljen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land.
Du kan læse mere om mulighederne for at søge støtte, samt de betingelser, som byfornyelsesloven stiller, i de nedenstående bokse. Der gælder en række kriterier i Holbæk Kommune, som skal opfyldes for, at ens projekt vil blive indstillet til at få tildelt støtte. Det er i sidste ende en politisk beslutning om det enkelte projekt støttes.
Det er muligt at give tilskud til etablering af offentlige tilgængelige byrum efter en nedrivning, for at understøtte en ny anvendelse og kvalitet af det efterladte sted i byens rum. Det kunne f.eks. være etablering af træer og anden beplantning, bænke, belægninger mm.
Grønne rum
Det er muligt at søge støtte til etablering af offentlige tilgængelige byrum efter en nedrivning (også til steder der tidligere har fået støtte til nedrivning), for at understøtte en ny anvendelse og kvalitet af det efterladte sted i byens rum. Det kunne f.eks. være etablering af træer og anden beplantning, bænke, belægninger mm.
Projekter hvor der søges om støtte til istandsættelse:
Projekter hvor der søges om støtte til nedrivning og oprydning på boliggrunde med affald og skrot:
Støtte ydes som kontant tilskud til bygningsejeren til de arbejder, kommunen har godkendt. Støtten udbetales først når arbejdet er udført og regnskab samt dokumentation er modtaget. Det er Holbæk Kommune, der fastsætter tilskuddets størrelse på baggrund af reglerne i byfornyelsesloven. Det må forventes at der vil være en vis egenbetaling, typisk halvdelen af projektets udgifter, læs mere om dette under fanen "du kan søge om støtte til" eller kontakt os.
Hvorvidt et projekt kan støttes eller ej afgøres i en politisk behandlingsproces, hvor ansøgningen skal igennem flere politiske fagudvalg, og til sidst kommunalbestyrelsen. En ansøgning har derfor en behandlingstid på min 3-4 måneder.
Du skal som ejer af en bygning sende din ansøgning om tilskud til Holbæk Kommune. Ansøgningsskema findes som pdf og word filer herunder. Ansøgningsskemaet beskriver hvad du skal indsende (der kan i øjeblikket dispenseres fra kravet om 2 x tilbud fra håndværkere, men vi ser helst to forskellige tilbud på opgaverne).
Ansøgningen med udfyldt ansøgningsskema og relevante bilag sendes elektronisk til
Holbæk Kommune vil løbende behandle de indkomne ansøgninger administrativt og politisk. Ansøgninger behandles så længe der er kommunale og statslige midler til at støtte landsbyfornyelsesprojekter.
Alle ansøgninger vil blive vurderet efter de beskrevne kriterier og efter byfornyelseslovens regler. Kun de projekter, der lever op til begge dele, vil kunne støttes.
Der kan læses om Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer på retsindformation (LBK nr 794 af 27/04/2021) :
Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer
Det er op til dig som ansøger selv at orientere dig i den gældende lovgivning om, hvorvidt dit projekt lever op til de gældende regler. Kommunen vil gerne være behjælpelig med spørgsmål, men den endelig vurdering af projektet vil først ske, når selve ansøgningen behandles.
Overvejer du at søge landsbyfornyelsespuljen, er du velkommen til at kontakte os for at høre nærmere om mulighederne.
Beskriv det du gerne vil søge tilskud til og send en mail med dine kontaktinformationer til:
Herunder kan du hente en række videnblade til udprint. Du kan hente et generelt informationsbrev, samt en række videnblade målrettet bestemte typer af projekter.
Informationsbrev om landsbyfornyelse
ISTANDSÆTTELSE HELÅRSBOLIGER (FACADE)
Private bygningsejere kan få økonomisk støtte til bygningsbevarende tiltag. Det sker gennem Bygningsforbedringsfonden for Holbæk Kommune.
Fondens formål er at yde private, økonomisk tilskud. Det kan være til afhjælpning af kondemnable og vedligeholdelsesmæssige mangler på bygningers klimaskærme.
Det vil sige alle udvendige bygningsdele som tag, gesims, skorsten, kvist, vindue, dør, mur og lignende. Istandsættelsen skal sikre en byggeteknisk og æstetisk korrekt bevarelse af udvendige bygningsdele.
Læs mere om Bygningsforbedringsfonden på indsatte link - Bygningsforbedringsfonden