Alle børn født i 2021 skal begynde i børnehaveklasse eller på anden vis følge undervisning fra 10. august 2027. Du kan skrive dit barn op til børnehaveklasse her på siden. Du kan også læse mere om frit skolevalg.

Skoleindskrivning i skoleåret 2027-28 for børn der er født i 2021, er åben fra den 1. oktober 2026 til den 15. januar 2027.

Har du brug for at indskrive dit barn udenfor denne periode, skal du tage kontakt til distriktsskolens administration. Du finder kontaktoplysninger til skolerne herunder.

Kontakt til skolerne

Alle forældre med børn i skolestarts-alderen vil modtage folderen "Velkommen i folkeskolen i Holbæk". Du kan se folderen via linket herunder, eller du kan læse teksten fra folderen længere nede på siden. Folderen er på vej!

Undervisningspligt

I Danmark har vi undervisningspligt. Undervisningen skal senest begynde i august, det år barnet fylder 6 år. Barnet tilbydes plads på den lokale folkeskole i det skoledistrikt, hvor barnet har bopælsadresse.

Skoleindskrivning

Skoleindskrivning foregår som udgangspunkt digitalt. Har du valgt et privat skoletilbud til dit barn, skal du også benytte den digitale skoleindskrivning. 

Skal dit barn indskrives på et andet klassetrin end børnehaveklasse, skal du tage kontakt til distriktsskolen.

På siden herunder kan du se hvilken distriktsskole dit barn hører til.

Find skoler 

Her kan du indskrive dit barn i skole

Indskrivning i SFO

Her kan du indskrive dit barn i SFO

  • Du kan finde mere information i Holbæk Kommunes folder "Velkommen til folkeskolen". Folderen er på vej.
  • På skolernes hjemmesider kan du læse om deres arrangementer i forbindelse med skolestart, ligesom du kan finde skolens kontaktoplysninger. 
    Du finder vej til skolernes hjemmesider ved at benytte linket Skolernes hjemmesider

Det er muligt at vælge en skole, der ligger uden for det skoledistrikt, barnet bor i. I så fald skal du kontakte skolelederen på den skole, hvor du ønsker dit barn indskrevet Det gælder både, hvis der er tale om privatskoler og folkeskoler i andre skoleområder eller kommuner. Dog skal du huske, at du stadig skal indskrive dit barn til skolestart.

Vær opmærksom på, ved valg af en skole uden for eget skoledistrikt eller ved valg af privatskole, bortfalder retten til befordring.
Læs mere om reglerne for frit skolevalg.

Hvis du ønsker at søge om udsættelse af dit barns skolegang, skal du kontakte skolelederen på den skole, dit barn hører til. Det er skolelederen, der skal tage stilling til, om det kan lade sig gøre. Der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, for at et barns skolestart kan udskydes.

Senest opdateret 06-11-2023