Erhvervspraktik

Der er mulighed for erhvervspraktik i 6. til 10. klasse. Oftest brugt for elever i 8.-10. klasse.

På de fleste skoler er der fastlagt nogle bestemte uger af året, hvor eleverne har mulighed for at komme i erhvervspraktik.

Ved særlige behov, er der også mulighed for erhvervspraktik på andre tidspunkter.

Praktikaftalen laves i samarbejde med skolen. Unge og forældre kan hente en praktikseddel ved at logge ind på ung.unoung.dk med Uni-login eller MitID .

Unge skal selv finde en praktikplads. Brug gerne netværk til at finde frem til en spændende arbejdsplads eller et job.

Særpraktik

Der er mulighed for at komme i praktik indenfor nogle specifikke områder som for eksempel Forsvaret eller Politiet i 9. eller 10. kl. (ELLER er over 15 år).
Særpraktikker er kun udbudt i bestemte uger.
Uddannelsesvejlederen på skolen vil informere om mulighederne.
Der kan søges om særpraktik via uddannelsesvejleder, men skal aftales med lærer/skole.

Erhvervspraktik i Forsvaret

Erhvervspraktik i Midt- og Vestsjællands Politi


Forsikring

Når den unge er i erhvervspraktik, som er aftalt med skolen eller vejlederen i kommunen, gælder Statens Erstatningsordning.

Børne- og Undervisningsministeriet yder erstatning i de tilfælde, hvor:
• Eleven er kommet til skade
• Eleven har forvoldt skade på andre personer
• Eleven har forvoldt skade på materialer, ting eller ejendele

Der ydes ikke erstatning, hvis tingskaden er omfattet af andre forsikringer (fx virksomhedens egen forsikring), eller hvis eleven ikke kan gøres ansvarlig for skaden.

 

Læs om regler og rammer for erhvervspraktik i links herunder

Emu - Danmarks Læringsportal

Børne- og Undervisningsministeriet

Arbejdstilsynet

Uddannelsesguiden - UG.dk

Forsikring via Statens Erstatningsordning

Jobpatruljen - regler for 13-15 årige

Senest opdateret 12-09-2024